Sydpolen lægger sig i Grønlands smeltespor

Grønlands is smelter hurtigt, mens Antarktis hidtil har ændret sig mindre. Men for havniveaustigninger i Danmark er Antarktis afgørende – et nyt DMI-studie peger på begyndende greenlandification: den sydlige halvkugles indlandsis begynder at ligne Grønland.

3. oktober 2025. Forskere bruger i stigende grad begrebet greenlandification om Antarktis. Begrebet dækker over, at isdynamikken i Sydpolens enorme iskappe i stigende grad minder om de forandringer, man først så i Grønland: hurtigere afsmeltning, kollaps af ishylder, og stigende tab af is til havet.

Studiet ’The Greenlandification of Antarctica’, der netop er offentliggjort i det toneangivende videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience med tre DMI-forskere som hovedforfattere, ’genbruger’ netop en række videnskabelige indsigter fra hjemmebanen i Arktis på de ændringer, som forskerne erkender, nu også optræder i Antarktis.

– Antarktis har længe været betragtet som mere stabilt end Arktis. Men i dag er billedet ændret: havis forsvinder, temperaturer stiger også her, isstrømme accelererer, og smeltevand trænger ned i gletsjernes sprækker, hvilket får dem til at glide hurtigere ud mod havet. Det er voldsomt, for ismasserne i syd har et dramatisk potentiale i form af stigende havniveau hos os i nord, siger hovedforfatter Ruth Mottram fra Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF, på DMI.

Bølgen fra Antarktis

At havniveauet ikke stiger ens overalt på Jorden. Det skyldes tyngdekraft og havcirkulation.

Grønland er et kæmpe bjerg af is, som tiltrækker vandet omkring sig. Når isen dér smelter, falder havniveauet lokalt ved Grønland, mens det stiger mere i fjerne egne. Danmark ligger tæt på Grønland, og derfor påvirker det smeltende Grønland ikke dansk havniveau ret meget.

Men Antarktis ligger i den modsatte ende af kloden. Når is derfra smelter, fordeler vandet sig på en måde, der får havniveauet til at stige ekstra meget på vores breddegrader. Det betyder, at én centimeter afsmeltning fra Antarktis giver større havstigning i Danmark end den samme mængde fra Grønland.

Samler observationer fra satellitter og bøjer

Forskernes viden bygger på flere typer målinger.

Satellitter som GRACE og GRACE-FO registrerer små ændringer i tyngdefeltet og overfladens højde, som afslører, hvor meget is der forsvinder.

Radar- og laserscanninger følger isstrømmenes hastighed, mens havbøjer og skibe måler temperaturer og saltindhold i de oceanstrømme, der smelter isen nedefra.

Endelig kobler klimamodeller data fra atmosfære og hav med isdynamik for at beregne fremtidige scenarier.

– Vi bruger erfaringerne fra Grønland som en slags ’laboratorium’ for at forstå de samme processer i Antarktis. Desværre viser det sig, at vores erfaringer fra hjemmebanen bliver mere og mere relevante, siger Ruth Mottram.

Fjernt problem med nære konsekvenser

Helt grundlæggende er de to polområder forskellige. Arktis eller Nordpolen er et ocean dækket af havis, omgivet af kontinenter. Antarktis eller Sydpolen er et kontinent dækket af en enorm iskappe, omgivet af ocean.

Siden 1990’erne har Antarktis bidraget med omkring syv millimeter til det globale havniveau – omtrent to tredjedele af Grønlands bidrag i samme periode. Men forskellen er, at Antarktis rummer langt mere is.

Hvis Grønlands indlandsis smeltede helt, ville verdenshavene stige cirka syv meter. Fra Antarktis er potentialet over 50 meter. Selv mindre dele af Vestantarktis, som i dag er mest ustabil, kan alene hæve havene med flere meter.

For Danmark, med lavtliggende kyster og tæt befolkede byer langs vandet, er et stigende havniveau en udfordring, der vil fortsætte i mange årtier og århundreder fremover. Og det er også Antarktis’ fremtid, der afgør, hvor stor og hvor hurtig havniveaustigningen bliver.

Usikkerhederne

Selvom billedet er klart – isen smelter og havet stiger – er der store usikkerheder om tempoet.

Klimamodeller har svært ved at simulere havstrømmene omkring Antarktis og de ekstreme vejrfænomener, der kan udløse smelteepisoder.

Nogle gletsjere kan trække sig tilbage hurtigere end forventet, hvis såkaldte ishylder kollapser. Andre steder kan øget snefald midlertidigt bremse massetabet.

Usikkerheden betyder, at prognoserne rummer et spænd fra moderate til meget store havstigninger frem mod år 2100. Fælles for dem alle er dog, at Antarktis’ rolle for havniveauet i Danmark vil vokse, og som får betydning for fremtidens stormflodsvarsling og behov for klimatilpasning.

– Selvom vi ikke kender det præcise tempo, peger udviklingen klart på, at Antarktis vil få en stigende betydning for havniveauet i Danmark i løbet af de kommende årtier. Paradoksalt nok er det klimaforandringernes konsekvenser på det store kontinent på den anden ende af kloden – tusinder af kilometer væk – der kommer til at forme fremtidens Danmarkskort, siger Rasmus Anker Pedersen, enhedsleder i NCKF, som via Klimaatlas udstiller data og viden om Danmarks fremtidige klima og havniveau.

Lærestreger

Erfaringerne fra Grønland er vigtige, fordi de giver et fingerpeg om, hvad vi kan forvente i Syd.

Satellitmålinger viser, at de samme processer, som satte Grønlands gletsjere i galop i 2000’erne, nu er i gang i dele af Antarktis.

Derfor arbejder forskere på at overføre den viden, vi har indsamlet i Nord, til bedre forudsigelser i Syd. Og omvendt.

– Efter årtiers overvågning af Grønlands indlands med satellitter, klimamodeller og lokale målinger bringer vi nu vores viden til Antarktis. På grund af Antarktis’ afgørende betydning for vores havniveau er der behov for at sætte fokus på hastigheden af afsmeltning og på at forstå, om isen nærmer sig kritiske tipping points. Vi skal forstå, hvor tæt vi er på de grænser, der kan ændre kloden for altid, for at klæde verdens beslutningstagere på i tide, siger Adrian Lema, chef for DMI’s Nationalt Center for Klimaforskning.