{"headline":"DMI varsel om stormende kuling med vindstød af stormstyrke","sections":[{"Tekst":"Der er udsendt DMI varsel om stormende kuling med vindstød af stormstyrke for den jyske Vestkyst mellem Hanstholm og Blåvand gældende mellem onsdag kl. 22 og torsdag kl. 09. Stormende kuling defineres som vindstyrker mellem 20,8 og 24,4 m/s, mens storm defineres som vindstyrker mellem 24,5 og 28,4 m/s."},{"Tekst1":"Årsagen til den kraftige blæst er et lavtryk, der onsdag aften og natten til torsdag passerer Danmark fra nordvest. Når lavtrykket passerer landet, drejer vinden i nordvest og tiltager hurtigt, men tidligt torsdag morgen begynder vinden at aftage. Udover vind har lavtrykket regn med sig, og fra onsdag eftermiddag til torsdag eftermiddag vil man i hele landet typisk få mellem 5 og 15 mm regn, men stedvis kan der falde helt op til 20mm regn, og lokalt i den vestlige del af Jylland kan der falde ca. 25 mm regn. Der er dog ikke udsendt varsel om kraftig regn, da kriterierne for dette (mere end 30 mm regn på 24 timer) på nuværende tidspunkt ikke ventes at blive overskredet.   På nuværende tidspunkt er prognoserne stadig lidt usikre i forhold både vind og nedbør, men vi overvåger situationen og opdaterer om nødvendigt. "},{"Tekst2":"Vagtchef Mette Zhang, tirsdag den 22. september 2026 kl. 21.35"}]}