IPCC’s arbejde

IPCC's vigtigste opgave er at udgive rapporter om den viden, der findes inden for klimaområdet. IPCC udsender en omfattende klimastatus i form af en hovedrapport ca. hvert 7. år. Den seneste udkom i 2023.


Hovedrapportens anvendelse

Hovedrapporten indeholder en samlet vurdering af klimaforandringerne, hvordan de modvirkes, og hvordan vi tilpasser os.

Rapporten forsyner verden med den mest omfattende vurdering af klimaforskningen, der er tilgængelig på tidspunktet, og den står i en årrække fremover som det vigtigste videnskabelige grundlag for politiske beslutninger på klimaområdet. Den udgør et essentielt indspil i de internationale klimaforhandlinger.

Samtidig er dens klimastatus værdifuld for civilsamfundet og folkeoplysningen.

Arbejdsprocessen

I starten af en ny arbejdscyklus beslutter IPCC hvilke rapporter, der skal skrives under det nuværende formandskab og bureau. I den netop afsluttede 6. arbejdscyklus udkom:

  • Særrapport om 1,5 graders global opvarmning (2018)
  • Særrapport om Verdens have, gletsjere og iskapper i et ændret klima (2019)
  • Særrapport om klimaforandringer og landsektoren (2019)
  • Metoderapport, som opdaterer retningslinjerne for drivhusgasopgørelser til Klimakonventionen (2019)
  • Arbejdsgruppe I - Delrapport til 6. hovedrapport: Naturvidenskabelig baggrund (2021)
  • Arbejdsgruppe II - Delrapport til 6. hovedrapport: Klimaeffekter og tilpasning (2022)
  • Arbejdsgruppe III - Delrapport til 6. hovedrapport: Afbødning af klimaforandringerne (2022)
  • Synteserapport. Det fjerde og sidste element i 6. hovedrapport sammenstiller information fra de tre delrapporter og sætter fokus på tværgående emner (2023)

Alle rapporterne indeholder et 'Sammendrag for beslutningstagere'. De sidste fire rapporter udgør tilsammen Sjette Hovedrapport. Hovedrapporten indeholder en samlet vurdering af klimaforandringerne, hvordan de modvirkes, og hvordan vi tilpasser os.

Arbejdet med at skrive rapporten ledes af arbejdsgruppeformændene, som er centrale personer i IPCC’s bureau.

Det første trin er at fastsætte indholdsfortegnelse for rapporterne. Der udpeges en række eksperter til arbejdet og indholdsfortegnelsen godkendes herefter af IPCC’s forsamling.

Når det således er klart, hvad rapporten skal indeholde, indkalder man forfatternomineringer fra regeringer og observatører. Blandt de mange nomineringer udpeger IPCC’s bureau forfatterholdene til de enkelte rapporter under hensyntagen til ekspertiseområde, geografisk fordeling, køn og sikrer en blanding af erfarne og nye eksperter.

Til en særrapport er der ca. 80 forfattere. Til udarbejdelsen af sjette hovedrapport er i alt 721 forfattere blevet udpeget på baggrund af 2858 nomineringer. Hertil kommer andre bidragsydende forfattere som bringer det samlede tal op på flere tusinde eksperter.

For hver rapport er der en detaljeret tidsplan med høringsperioder. Der er både eksperthøringer og regeringshøringer af flere omgange. Hundredvis af forskere, faglige eksperter og eksperter fra embedsværket gennemgår rapportudkastene af flere omgange for at sikre, at indholdet er nøjagtigt og fyldestgørende.

Alle de kommentarer, som de har til rapporten, offentliggøres, for at sikre en gennemsigtig proces. Dette sikrer IPCC’s status som en unik og pålidelig kilde til omfattende og afbalanceret videnskabelig information til beslutningstagere rundt om i verden.

Danskere og eksperter ved danske universiteter involveret i IPCC’s sjette arbejdscyklus

Eksperter udpeges til 3 forskellige roller:

- Hovedforfatter (LA, Lead Author)

- Koordinerende hovedforfatter (CLA)

- Review Editor (RE)

De to sidstnævnte er de tungeste og mest ansvarsfulde poster. Her havde Danmark ved Femte Hovedrapport 2 CLA og en RE, mens vi denne gang i arbejdet med Sjette Hovedrapport kun har én RE og slet ingen CLA. Til gengæld er der denne gang 8 LA, mod kun én på den 5. rapport.

Navn

Institut

Abejdsgruppe og Kapitel

Rolle

Sandra Cassotta

AAU

Special Report on Ocean and Cryosphere. Ch. 3. Polar Regions

LA

Andrea Hahmann

DTU

WGIII Ch. 6 Energy systems

LA

Benjamin Sovacool

AU

WGIII Ch. 4 Mitigation and development pathways, near- to mid-term

LA

Dhar Subash

DTU

WGIII CH. 10 Transport

LA

Henry Neufeldt

DTU

WGII Ch. 5 Food, fibre and other ecosystem products

LA

Jens Hesselbjerg Christensen

KU

WGI Regional Climate Atlas

RE

Kirsten Halsnæs

DTU

WGIII Ch. 17 Accelerating transition in context of SD

LA

Maria Figueroa

CBS

WGIII Ch. 2 Emission trends and drivers

LA

Sebastian Mernild

Nansen Center (Norge)

WGI Regional Climate Atlas

LA

Thorsten Mauritsen

MPI (Tyskland)

WGI Ch. 7 The Earth’s energy budget, feedbacks, climate sensitivity

LA

Temaansvarlig Tina Christensen
Opdateret 16. februar 2024

Viden om vejr og klima

Se alle