Gode råd til din bolig i snestormen

Boligejernes videncenter, Bolius, har samlet en række gode råd til dig og dit hjem, når snestormen truer.

  1. Luk vinduer, døre og tagvinduer i boligen. Husk at lukke alle hasper.
  2. Det er en god ide at have en kost og en sneskovl klar tæt på døren. Hav evt. også grus, salt eller andre tømidler inden for rækkevidde.
  3. Fjern løse ting i haven og på grunden. Ligger der byggematerialer eller andre større materialer, bør de dækkes godt til, så de ikke bliver våde. Sørg også for, at de gøres forsvarligt fast, så de ikke blæser væk. Husk desuden at lukke ind til skuret og garagen.
  4. Har du en udestue eller andet med et let tag, fx carport eller skur, og der er varslet meget sne, kan det være en god idé at sætte et par 'hjælpestolper' under taget for at understøtte den store belastning.
  5. Sørg for at blade og snavs er fjernet fra alle tagrender og nedløb, så smeltevand fra sneen kan løbe væk fra huset.
  6. Sørg for at husets klimaskærm (tag og facader) er tæt. Revner og skader på huset vil kunne resultere i vandskader og andre alvorlige skader på huset.
  7. Hvis der varsles om alvorlig snestorm, kan det være en god idé at have køleskabet fyldt lidt ekstra op, så I kan klare jer et par dage, hvis I sner inde.
  8. ...og sidst men ikke mindst... Følg med i vejrudsigten!

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle