"Det er fysisk umuligt, at vinden kommer direkte fra den ene jetstrøm i subtroperne, krydser ækvator og bliver til den anden jetstrøm på den modsatte halvkugle. Det er hverken sket nu eller tidligere", siger han.
Ifølge klimaforskeren er det dog helt normalt, at vinden ind imellem krydser ækvator. F.eks. er det sydøstpassaten fra den sydlige halvkugle, som på den nordlige halvkugle bliver til den vind fra sydvest, som rammer Indien hver sommer i form af monsunen.
Reelt klimasignal i jetstrømmen
Hvor historien om kollaps og klimakrise i det globale vindsystem var en forblæst and, så går den globale opvarmning dog ikke ubemærket hen over jetstrømmen. Martin Stendel forklarer:
"Jetstrømmene udgør forenklet sagt et grænselag mellem 'køligere' og 'varmere' luft, og de bugter sig meget ofte mod nord eller syd. Bugter strømmen sig mod nord her hos os, er der altså varm luft langt nordpå. Er denne bugtning meget kraftig, kan den blokere for den generelle strømning fra vest til øst. Derfor kalder meteorologerne fænomenet for en blokering".
Blokeringer optræder helt normalt ind imellem, men flere undersøgelser viser, at disse blokeringer nu opstår lidt oftere og bliver hængende lidt længere end tidligere.
"Ligger sådan en varm højtryksregion over vore breddegrader om sommeren, så får vi varm vind fra syd med usædvanlig høje temperaturer. Det skete for eksempel i Vestgrønland i april". Se 'Værd at Vide'-boksen til højre for den historie.
Det omvendte er selvfølgelig også muligt; nemlig at vi ligger på den kolde, våde side. Bliver dette cirkulationsmønstre over os længere end tidligere, så øger det selvfølgelig risikoen for oversvømmelser og sommerferier, der går helt i vasken.
"Helt generelt, så øger disse flere og/eller længere blokeringer altså risikoen for ekstremt vejr", slutter Martin Stendel.
Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 4. juli 2016
