Nationalt Center for Klimaforskning

Fangerne vil have adgang til spisekammeret, mens resten af verden er bekymret over de stigende vandmasser fra afsmeltningen. Alle vil vide, hvad der sker. Nye målinger af havet fra skib og fra havisen er med til at bringe ny indsigt i klimaudviklingen af en den højarktiske isfjord Inglefield Bredning ved Qaanaaq i det nordvestlige Grønland. De første analyser kaster lys over hidtil ikke-målte kyststrømme, der knytter sig til afsmeltning af Indlandsisen og viser, hvordan Golfstrømmen skyder varme ind i de dybe grønlandske fjorde.

Hvad har vi undersøgt?

I den nordlige Baffin Bugt er vintertemperaturene så lave, at havet fryser til is på få dage. Alligevel åbner et isfrit område delvist hver vinter, Nordvandet. Varme havstrømme fra syd, vinde fra nord og en bro af is, der blokerer tilstrømningen af Arktiske ismasser, er alle kritiske betingelser for opretholdelsen af et åbent hav mod nord. Dette åbne havområde er kendt og udnyttet af hvalfangere tilbage til det 19. århundrede og afgørende for bosætningen i området.

De underliggende varme og dybe havstrømme med oprindelse i Golfstrømmen når samtidig til de inderste dele af de højarktiske fjorde i området, hvor de accelererer afsmeltning af indlandsisen. Gennem nye målinger og etablering af klimatidsserier søger vi en nuanceret beskrivelse af de fysiske drivkræfter bag de varme havstrømme og samspillet mellem nordvandet og afsmeltning af fjordgletsjere.

NCKF har ligeledes fokus på konsekvenserne for isudbredelsen over årstiderne, hvor det i dag er kritisk for fjordisen, at der over vinteren opretholdes en stabil og isolerende lagdeling i vandsøjlen til de dybe varme vandmasser.

Hvem kan have glæde af undersøgelsen?

Hele verden har fokus på Arktis. Studierne skal hjælpe med at forstå havets rolle i afsmeltning af Grønlands indlandsis og dermed global vandstandsstigning, hvor Grønland i dag bidrager betydeligt. Disse spørgsmål har global interesse. Det gælder også havets rolle i at drive den arktiske forstærkning af den globale opvarmning, en proces som menes at kunne være med til at ændre vejrmønstre og ekstremer.

Hvilke data og metoder har vi benyttet?

Nye data er indsamlet på to geografiske skalaer. Målinger er udført gennem vinteren i Ingefield Bredning i den nordvestlige del af Grønland – målinger af både vind, vejr, is, havstrømme, temperatur og salt.

Målingerne er udført med dataloggere og -målere på både havisen og i vandsøjlen under havisen. Disse lokale data udbygger klimatidsserier fra området og er i 2021 blevet komplimenteret at målinger af havstrømme langs Grønlands vestkyst fra Upernavik til Thule med støtte fra Arktisk Kommando. Målinger fra fjordsystemet og Nordvandet har også bidraget til forståelsen af fortidens klima, hvor vi har kunnet etablere koblinger til fortidens klima ud fra spor og analyser af marine aflejringer på havbunden.

Hvem har vi samarbejdet med?

Data og målinger fra Inglefield Bredning er indsamlet i samarbejde med fangere fra Qaanaaq, som også er med til at designe dele af observationsprogrammet. Observationer fra Vestgrønlands kyst og kontinentalsokkel er planlagt og udført i samarbejde med forskere fra GEUS, Grønlands Naturinstitut og Aarhus Universitet ombord på inspektionsskibet Lauge Koch. Internationalt bidrager Universitetet i Delaware til den videnskabelige analyse af data og supplerer med viden og data fra egne forskningsprogrammer i området. Grønlands Naturinstitut rådgiver i forhold til at udvikle nye komponenter inden for marine støjmålinger.

Hvilket resultat fandt vi?

Målinger fra isfjorden Inglefield Bredning i 2021 giver sammen med målinger fra det seneste årti et billede af et cirkulationssystem, der er kendetegnet ved en betydelig men relativt langsom variabilitet, hvor strømme af varme fra syd kan dominere forholdene over en årrække.

Samtidig viser data, at den lagdeling, som er kritisk for dannelsen af landfast havis i fjorden, er kendetegnet ved tærskelværdier, hvormed små klimapåvirkninger kan medføre store udsving. De første analyser af data fra Grønlands vestkyst viser blandt andet en hidtil udokumenteret kyststrøm i Melvillebugten, som er drevet at sommerafsmeltning fra indlandsisen. Denne afsmeltning når til kanten af Nordvandet, hvor den kan bidrage til øget lagdeling og isdannelse om vinteren.

Hvad kan den nye viden bruges til fremover?

Det er målet at sætte data og viden i spil også i nye retninger. Med en nuanceret forståelse af nutidens samspil mellem hav, is og klima vil vi kunne udvikle bedre scenarier for klimaudviklingen i området til gavn for både lokalbefolkning og forvaltning af marine ressourcer og potentialet for nye aktiviteter.

Af samme årsag har vi igangsat nye observationsprogrammer af det marine støjspektrum for at forstå, hvordan fangstdyr som narhvaler påvirkes af nye aktiviteter. Data fra programmet indgår ligeledes i udvikling af bedre metoder til operationel kortlægning af havis og kan bidrage til optimering af varslingsmodeller.

Hvad er vi nu i stand til, som vi ikke var før?

Kombinationen af klimatidsserier, data på lokalskala og regionalt dækkende målinger langs Grønlands vestkyst giver os en unik mulighed for at forstå de kritiske koblinger mellem kyst, fjorde og åbent hav. Dette har vi allerede udnyttet til at forstå fortidens klimavariabilitet, men disse koblinger skal også etableres korrekt i globale klimamodeller for at kunne forudsige og beskrive afsmeltningen fra Grønlands indlandsis. Dette er et fokusområde for DMI og NCKF.

Få mere viden

• 10.1038/s41467-021-24742-0 Vulnerability of the North Water ecosystem to climate change
• 10.1038/s41598-021-88517-9 Holocene polynya dynamics and their interaction with oceanic heat transport in northernmost Baffin Bay