Nationalt Center for Klimaforskning

Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF)

NCKF udfører uafhængig forskning og formidling om fysiske klimaforandringer, specielt inden for:

Fremtidens ekstreme vejr og samfundets modstandsdygtighed
Klimaforandringer ved polerne og de afledte effekter derfra
Global opvarmning og tipping points

NCKF er et nationalt center, der producerer og samler viden om klimaet. Der er i dag ca. 90 medarbejdere, heraf er ca. 75 klimaforskere (inkl. 15 ph.d.-studerende).

NCKF understøtter DMI’s rolle som regeringens klimavidenskabelige rådgiver og har fokus på at understøtte myndighedsrådgivningen. Både forskning og rådgivning sker i tæt samarbejde med danske og internationale samarbejdspartnere.

NCKF prioriterer indsatser med samfundsværdi og med relevans for det danske samfund, resten af Rigsfællesskabet (Grønland og Færøerne) og Arktis med henblik på at fremme forståelsen af Jordens klimasystem og de udfordringer en opvarmet verden medfører. NCKF producerer forskning og klimadata, der kan anvendes i samfundet herunder www.klimaatlas.dk, som er det mest benyttede datagrundlag for de danske kommuners Klimatilpasning. Med rollen som Danmarks focal point for FN’s Klimpanel IPCC, har NCKF har særlig rolle i at formidle troværdig klimaviden. Det tager udgangspunkt i helheden og bredden i klimavidenskaben.

NCKF omfatter tre forskningsenheder; Globalt Klima, Rigsfællesskabets Klima samt Satellitter og Arktis, der ledes af forskere, samt et Sekretariat. NCKF ledes af Adrian Lema, der er afdelingschef i DMI.

Forskning Udgivelser Organisation

Forskningsprogram Åben

Forskningsprogram for 2022 – og fremtidige forskningsprogrammer kan findes her:

NCKF - Program 2022 (PDF)

NCKF - Program 2023 (PDF)

NCKF - Program 2024 (PDF)

Strategi for NCKF Åben

NCKF Strategy 2024-2028 (PDF)

NCKF Key Research Areas 2024-2028 (PDF)

Udgivelser 2022 Åben

Klimamodel - en grafik der forklarer hvordan vejrmodeller fungere

Her er basis for vores klimatilpasning

Danmarks klima i nutiden og fremtiden er beregnet mere realistisk og i hidtil fineste detaljegrad med den nye klimamodel, Harmonie-Climate. Det giver os bedre basis for fremtidige klimatilpasninger.

Et foto af en gravko foran en beton konstruktion

Vejret time for time gennem 70 år giver sikker grund for vind- og byggeprojekter

NCKF er i færd med en genfortælling af Danmarks klima, en såkaldt reanalyse . DANRA-projektet leverer et sammenhængende datasæt, der fortæller om atmosfæren opdelt i et 3-dimensionelt gitternet på ethvert tidspunkt: Alle vejrparametre, f.eks. temperatur, vind, tryk, skydække, fugtighed og nedbør i Danmark og landets omgivelser. Nærmest en digital genopførsel af dansk vejr og atmosfære gennem 70 år.

Voldsommere klima kræver bedre varsling af oversvømmelser

Oversvømmelser er dyre for det danske samfund, og ifølge FN’s Klimapanel kan vi forvente et voldsommere vejr – ikke mindst ekstremregn – som følge af global opvarmning. Varsling af oversvømmelser vil give beredskaber, kommuner og borgere bedre mulighed for at håndtere oversvømmelser fra ekstremt vejr. NCKF bidrager med ny viden og udvikling af open source-baserede, hydrologiske vandmodeller til at understøtte bedre oversvømmelsesvarsling.

Et kloakdæksel hvor der fosser vand ud af

Gamle data giver ny indsigt i skybrud

Skybrud rammer langtfra lige ofte alle steder i Danmark. Variationen er langt større, end man hidtil har troet, viser en sammenkædning af historiske data og statistisk metode. Det er viden, der rammer direkte ind i dimensionering af bl.a. vores kloaknet.

En gammel tegning af en oversvømmelse sammen med en visning af havdybderne rundt omkring danmark

Viden om Østersøen ruster os mod stormflod

Danmark er klemt inde mellem Nordsøen og Østersøen, hvilket gør landet sårbart over for stormfloder. Er bagvandet i øst allerede højt, når vandmasserne fra nordvest skubbes ind, skal landet være forberedt på det værste. Derfor er forståelsen af Østersøen, hvor den gennemsnitlige vandstand fra år til år kan variere med mere end en meter, et kardinalpunkt. NCKF har med en kombination af satellit- og gammeldags vandstandsmålere fintunet forståelsen af Østersøen i et nyt eksperimentelt datasæt.

Vindmøllers effekt på vejr og klima

Vindmøller er store og påvirker atmosfæren. NCKF har indbygget vindmøller i en testversion af DMIs vejrmodel, så vi kan beregne læeffekten på andre vindmøller, og effekten på vejret generelt. Med vindmøller inkluderet er forudsagt vind og turbulens bag møllerne mere korrekt end for en vejrmodel uden vindmøller.

En illustration af jorden set fra rummet, med solen på vej op

Et klima i forandring kræver en ny regional klimamodel

I mange år har DMI anvendt den regionale klimamodel HIRHAM5. Kravet til en bedre forståelse af fysiske processer og finere rumlig opløsning gør, at vi nu er i gang med at teste en ny og mere avanceret regional klimamodel: Harmonie-Climate i samarbejde med et internationalt modelkonsortium.

Et stort blåt isbjerg i havet, men et bjerg i baggrunden

Iskappernes samspil med det globale klima

Ved at koble den globale klimamodel EC-EARTH med iskappemodellen PISM kan man iagttage samspillet mellem de smeltende iskapper og det globale klima.

En illustration der viser afstand og navne på de 5 færer der omgiver jorden

Satellitbaseret temperaturmåling kan overvåge ozonlagets tilstand

Ozonlaget har siden 1980’erne været under pres pga. de ozonnedbrydende stoffer, som industrien har udledt gennem årtier. Udledningen er siden reguleret og koncentrationen af de nedbrydende stoffer dalende, men en ny trussel er temperaturændringerne i stratosfæren, som følge af den generelle klimaændring. NCKF har banet vejen for bedre kontrol og analyse af ozonlaget i et ændret klima med satellitbaseret temperaturmåling.

En visning på et kort over målt temperatur, samt et billede taget fra siden af et skib

Det nære og det globale under lup i arktisk fjord

Fangerne vil have adgang til spisekammeret, mens resten af verden er bekymret over de stigende vandmasser fra afsmeltningen. Alle vil vide, hvad der sker. Nye målinger af havet fra skib og fra havisen er med til at bringe ny indsigt i klimaudviklingen af en den højarktiske isfjord Inglefield Bredning ved Qaanaaq i det nordvestlige Grønland. De første analyser kaster lys over hidtil ikke-målte kyststrømme, der knytter sig til afsmeltning af Indlandsisen og viser, hvordan Golfstrømmen skyder varme ind i de dybe grønlandske fjorde.

Containerskip sejledende gennem et frosset hav

Bedre forståelse af havisens udvikling i Arktis

I dette forskningsprojekt beregnes den Arktiske havis- og snetykkelse på to af hinanden uafhængige måder. Is- og snetykkelse beregnes i en havis-model, som drives af atmosfæriske modeldata og ud fra satellitmålinger. Hastigheden, hvormed havismodellen regner, er forbedret kraftigt, hvilket gør, at der fremover enten kan spares computerressourcer eller gennemføres mere detaljerede beregninger.

Halen fra en pukkelhval der dykker, nær Ilusissat

Havistemperaturer fra tidsmaskinen

Havet og især havisen bliver påvirket af klimaforandringer, mens de samtidig også spiller en aktiv rolle i det globale klimasystem. Udvidelse og forbedring af nuværende hav- og havisklimatidsserier, som NCKF arbejder på, giver os derfor ikke kun en bedre forståelse for fortidens klima, men også for det nuværende og fremtidige klima. Nu ved vi, at havet og havisens overfladetemperatur i Arktis er steget fire grader siden 1982.

Grønlands indlandsis skrumper – hvad betyder isbjerge for regnskabet?

Indledende studier indikerer, at der muligvis forsvinder mere is – i form af isbjerge – fra den grønlandske indlandsis, end vi har antaget. NCKF har med satellitdata beregnet volumen af isbjergene i Upernavik Fjord i Nordvestgrønland ved afslutningen af sommeren 2020. Resultatet giver ca. 4 km3 is, hvorimod beregninger baseret på indlandsisens- og isbjergenes bevægelser kun giver ca. 2 km3 is.

Et diagram der viser et udvalg af de vejrfænomener der påvirker vores globale klima

Udvikling af modeller og dataservere til international klimaforskning

Forfinede klimamodeller er nødvendige for at komme tættere på en fælles forståelse af klimasystemet og de klimaændringer, der kan vente fremover .

Bedre billede af varmeflow fra havisens sprækker dokumenterer fejlopfattelse af arktisk kulde

Havisen i Arktis beskytter den iskolde luft og dermed atmosfæren fra det varme hav – for selv med minus 1 grader er havvandet relativt varmt, idet luften gerne er minus 30 grader. Sprækker i havisen tillader varme fra havet at slippe gennem den isolerende is til atmosfæren – et varmebidrag, de globale klimamodeller endnu ikke har været i stand til at fange i tilstrækkelig grad. De beskriver derfor det arktiske klima for koldt. NCKF udbedrer dette med en ny metode, der allerede giver anledning til at sæsonkorrigere beskrivelserne.

Klimamodeller til arktisk eksamen

Yder de gængse klimamodeller det arktiske klima retfærdighed, og kan vi på baggrund af disse forudsige begivenheder i Nordatlanten, der dirigerer naturlige klimasvingninger og ændringer i Arktis?

Et dybt kig i Golfstrømmens nordlige grene kan advare mod et kollaps

Golfstrømmens grene mod nord kan hjælpe os til at forudsige klimaet og risikoen for pludselige ændringer. Studiet af den undersøiske bjergryg mellem Island og Færøerne afslører, at der her løber returstrømme knyttet til Golfstrømmen.

Udgivelser 2021 Åben

211 Klimaforandringer få år ud i fremtiden - barn tør jord iStock-1219955134

Ekstreme temperaturer sommer og vinter

Hvor ofte har vi 36 grader i august i Danmark? Og hvor hyppigt når vi ned på 12,7 minusgrader i januar? Nyt forskningsprojekt fra Nationalt Center for Klimaforskning arbejder på at afdække vejrekstremer i Danmark.

222 - Cyklist passere store vandmængder ved Ryparken station

Gamle skybrud giver viden om nye skybrud

Skybrud har store konsekvenser for samfundet. Alligevel ved man ikke meget om deres fordeling over landet. Det råder DMI nu bod på ved at analysere skybrud over hele Danmark gennem mere end 100 år. Vi vil bl.a. undersøge, hvordan skybruddene fordeler sig geografisk.

223 - Stik fra Den Anden Store Manddrukning 11. oktober 1634, hvor vandstanden nåede op på 6,3 meter over normalen. Offentligt domæne

Historiske stormfloder giver viden om nye stormfloder – hvor galt kan det gå?

Vi udnytter mere og mere af de kystnære områder til boliger, erhverv og rekreative formål, men det indebærer større risiko for oversvømmelse. Spørgsmålet er, om vi er godt nok forberedte, eller om vi risikerer en gentagelse af en af de stormfloder, der er gået over i historien – denne gang med tab af langt større materielle værdier, end vi hidtil har oplevet. Vi har set på vandstanden for de værste stormfloder, Danmark har oplevet og beregnet, hvor høj vandstanden vil være, hvis den samme stormflod indtræffer i dag.

Bedre varsling af oversvømmelser

De stigende mængder af regn i Danmark medfører flere oversvømmelser. Det giver problemer både i byer og på landet, men ifølge klimafremskrivningerne kan vi se frem til endnu flere og større oversvømmelser. Det er nødvendigt, at myndighederne og borgerne bliver advaret, når der er risiko for oversvømmelse. For at kunne gøre det, er det vigtigt at blive klogere på, hvor, hvorfor og hvordan oversvømmelser rammer. Det er hovedformålet med en undersøgelse i Vejle, hvor vi har udviklet en model for, hvordan vandet bevæger sig under højvande i Vejle Å og Grejs Å.

Vigtigt med pålidelige forudsigelser

Det er forskelligt, hvordan brugere benytter klima-data og vejrtjenester, men uanset hvordan de bruger dem, er det vigtigt for dem, at de kan stole på DMI’s data. Når vi kigger ind i fremtiden, forventes der at komme kraftigere stormfloder, og som følge deraf vil flere bygninger blive oversvømmet. Vi har undersøgt beregninger af dels de økonomiske konsekvenser, dels omfanget af stormfloderne, og hvordan forskellige former for beregninger danner forudsætning for mulig klimatilpasning.

321 Sort hvidt billede af en havn i stærk stormvejr, med høje bølger - iStock

Historien er nøglen til fremtidens vejr

Man tager gamle vejrobservationer og kombinerer dem systematisk med moderne vejrmodeller inklusive nedbør, vind og regn. Re-analyse kalder man det. De nye analyser gør, at man på den måde får kortlagt det historiske vejr i hele Danmark med kun 2,5 km mellem hvert datapunkt på en homogen måde. Det er samme tæthed, som mange vejrmodeller kører med til daglig i Europa, men det er den hidtil højeste opløsning for en reanalyse Danmark. DANRA hedder den danske model.

322 - Landmand taler i telefon og holder en ipad, foran en majetærsker - iStock

Information til landbruget om nedbør

Viden om nedbør er vigtigt for at kunne tilrettelægge det daglige arbejde i landbruget. Med de rigtige informationer kan landmanden bedre bedømme, hvornår det er nødvendigt at vande, og vide, hvornår der er risiko for, at plantesygdomme vil udvikle sig. Behovet for information om nedbør vil blive større i fremtiden, hvis der kommer større vekselvirkning omskiftelighed mellem mangel på nedbør og kraftig regn. DMI’s nye finmaskede nedbørsmodel er baseret på radar-data kombineret med nedbørsmålinger og kan bidrage med mere detaljeret information.

Steffen M Olsen - Slædehunde i smeltevand fra Quanaaq

Indlandsisen påvirker verdens klima

For at kunne undersøge det komplicerede samspil mellem klima og Grønlands iskappe har vi udviklet en klimamodel med en detaljeret beskrivelse af indlandsisen. De foreløbige resultater viser, at den øgede afsmeltning fra indlandsisen kan påvirke havstrømmene og i nogen grad dæmpe opvarmningen i Arktis.

Jones - Målinger på isen, efter tur med slæder

Bedre klimafremskrivning for Grønland

En ny generation af DMI’s regionale klimamodel er nu klar til at blive brugt i Grønland. Det betyder bedre klimafremskrivning i Grønland og bedre fremskrivninger af indlandsisens bidrag til den globale stigning i verdenshavene. Hidtil har den nye regionale klimamodel Harmonie-Climate primært været brugt i de nordiske lande og i samarbejdsprojekter på kryds og tværs af Europa.

Ozonlaget i et ændret klima

Ozonlaget har siden 1980’erne været under pres pga. de ozonnedbrydende stoffer, som industrien har udledt gennem årtier. Udledningen er siden reguleret, og koncentrationen af de nedbrydende stoffer daler, men en ny trussel er temperaturændringerne i stratosfæren, som er en følge af den generelle klimaændring.

Kæmpe ferskvands-lager på Antarktis

Verdens største ferskvands-reservoir gemmer sig på Antarktis. Mens store dele af den øst-antarktiske iskappe sandsynligvis ikke ændrer sig, trækker iskappen på Vestantarktis sig tilbage. Hvis den vestlige del af iskappen smelter eller kollapser, stiger det globale havniveau med mere end fire meter. Det er en sovende kæmpe. I øjeblikket stiger temperaturen - også omkring Antarktis. I betragtning af den igangværende globale opvarmning er det afgørende spørgsmål: Hvor meget og hvor hurtigt vil havniveauet stige?

Orange målestationer og antenne, med bjerge i baggrunden - Foto: Lasse Nielsen, DMI

Temperaturerne i Arktis siden 1982

De arktiske områder er mere følsomme over for klimaforandringerne end andre steder på Jorden. Jo højere temperaturerne er ved overfladen, jo mindre havis vil der være. For at følge udviklingen har vi undersøgt overfladetemperaturerne tilbage fra 1982 og frem til nu.

123 - Udbredelse og cirkulation af havis Ilulissat-2009 153 – OBS: billede fra Ilulissat

Isens bevægelser i de arktiske farvande

Studiet har to fokusområder. Det første fokusområde er en bedre forståelse af de faktorer, der styrer udbredelsen af havis, og hvordan isen cirkulerer dels i en grønlandsk fjord, dels i til det Arktiske Hav. Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF, har sammen med Innovationsfonden/ERA4CS-projektet SALIENSEAS vist, at der er sammenhæng mellem isbjerge og havisens bevægelse i kystnære områder. Da alt peger på, at havisen vil svinde ind i fremtiden, er det andet fokusområde, hvordan den reducerede mængde af havis har indflydelse på atmosfæren og havet både i Arktis og uden for Arktis.

124 - Satelit der fra rummet peger ned mod Grønland - iStock

Havisen i Arktis skrumper

Modelberegninger og observationer fra satellit viser samstemmende, at den arktiske havis bliver tyndere år for år. De to uafhængige metoder viser dog, at det sker med forskellig hastighed, afhængig af hvilke områder af Arktis vi kikker på.

121 - 4 fiskekuttere på vej gennem et ishav - iStock

Strømme af hav- og ferskvand påvirker klimaet

Der er sandsynligvis en returstrøm af koldt vand dybt nede i havet mellem Island og Færøerne, som ikke er opmålt; den er en del af den atlantiske storskalacirkulation AMOC. Hvis den findes, får den stor betydning for fremtidens klimamodeller – og for fremtidens klima. Ændrede havstrømme kan måske være forklaringen på, at man har målt et meget lavt saltindhold i havet i den østlige del af det subpolare havområde, især i årene efter de unormalt kolde forhold i 2014 og 2015. Vi har også set, at vinden i perioder holder ferskvand fra floder og smeltet is delvist tilbage, mens ferskvandet i andre perioder strømmer med de sydgående strømme til Nordatlanten. Der er så meget, at hvis der skulle komme en pludselig øget udstrømning, vil det kunne påvirke Golfstrømmen og dermed vejret og klimaet i Nordatlanten.

Strømmene peger på, at Arktis kan være med til at holde hånden under havstrømmene i Nordatlanten og den nordatlantiske forlængelse af Golfstrømmen.

Klimaforandringer få år ud i fremtiden

Det kan være afgørende for beslutningstagere, at de får troværdige og brugbare forudsigelser om klimaet de kommende år. Vi har udarbejdet en prototype for et system, der kan forudsige klimaet i de nærmeste årtier og har brugt det til både historiske og fremtidige simuleringer.

411 - Europa med lys set fra rummet - iStock

DMI beregner fremtidige klimaændringer

Det kræver komplekse klima-modeller som ESMs, Earth System Models, der realistisk beskriver Jordens komplekse klimasystem, at kunne vurdere fremtidens klimaændringer.

Forskningsrapporterne fra NCKF udgives på engelsk og kan findes her:

DMI Rapport 21-17: DMI Rapport 21-17 – "Including a dynamic Greenland Ice Sheet in the EC-Earth global climate model" PDF

DMI Rapport 21-18: “Climate Modelling in Greenland” (Rapport endnu ikke publiceret)

DMI Rapport 21-19: “Polar Stratospheric Conditions Relevant for Ozone Depletion Studied with Radio Occultation Data” (PDF)

DMI Rapport 21-20: “AMOC and Arctic-Atlantic linkages” (PDF)
DMI Rapport 21-21: “Arctic ocean and sea ice – from a Greenlandic fjord to large scale Arctic sea ice changes” (PDF)

DMI Rapport 21-22: “Snow and Ice Thickness from Model and Remote Sensing” (Rapport endnu ikke publiceret)
DMI Rapport 21-23: “A prototype of the coupled EC-Earth-PISM model comprising the Antarctic Ice Sheet” PDF
DMI Rapport 21-24: “Arctic sea and ice surface temperatures since 1982” PDF
DMI Rapport 21-25: “Toward providing reliable climate information for the next few years to a decade ahead” (PDF)

DMI Report 21-26: “Extreme Value Analysis of Daily Temperature Records in Denmark, 2001-2020” (PDF)
DMI Rapport 21-27: “Occurrence of cloud bursts in Denmark obtained from daily precipitation sums” (PDF)
DMI Rapport 21-28: “Historical extreme high water levels along the coastline of Denmark” (PDF)
DMI Rapport 21-29: “Vejle pilot project – hydrological modelling” (Rapport endnu ikke publiceret)
DMI Report 21-30: “Data driven climate change adaptation Part A: Advancing future multi-sectorial climate services by mapping current usage and demand” (PDF)

DMI Rapport 21-31: “Danish Regional Atmospheric Reanalysis” PDF

DMI Rapport 21-32: “DMI Report 21-32 – “Implementation and Validation of New Radar-Based Weather Data in High Spatial Resolution into Agricultural Decision Systems” PDF

DMI Report 21-33: “Strengthening DMI’s contribution to CMIP6 and climate change assessment” (PDF)
DMI Rapport 21-35: “Data driven climate change adaptation Part B: National and local scale flood modelling as a basis for damage cost assessments”

Årsrapporter Åben

Årsrapporterne fra NCKF udgives årligt på dansk og kan findes her:

NCKF årsrapport 2021 (PDF)

NCKF årsrapport 2022 (PDF)

NCKF årsrapport 2023 (PDF)

Strategi for NCKF Åben

NCKF Strategy 2024-2028 (PDF)

NCKF Key Research Areas 2024-2028 (PDF)

Om NCKF Åben

NCKF er en afdeling på DMI.

NCKF består af fire enheder:

Globalt Klima, ledet af oceanograf og Souschef, Ole Krarup Leth.
Rigsfællesskabets Klima, ledet af klimaforsker og enhedsleder, Rasmus Anker Pedersen
Satellitter og Arktis, ledet af forsker og enhedsleder, Jacob L. Høyer
Sekretariat, ledet af Christina Hoff.

NCKF arbejder med regionale og globale klimamodeller, statistiske modeller og satellitobservationer, specielt med fokus på Europa, Nordatlanten og de polare regioner. Centeret har desuden fokus på såkaldte klimaservices og klimadata med relevans for klimatilpasning, både i Danmark (f.eks. Klimaatlas) og Europa (f.eks. Copernicus Climate Change Service), men også i udvalgte udviklingslande (f.eks. Ghana). NCKF understøtter desuden DMI’s operationelle vejr- og havmodeller med satellitdata samt den automatiske produktion af haviskort til DMI’s istjeneste med det formål at sikre sejladssikkerheden ved Grønland.

NCKF understøtter DMI’s arbejde som regeringens klimavidenskabelige rådgiver, som angivet i klimalovens §9, og leverer den nødvendige viden om klimaet nu og i fremtiden. NCKF agerer desuden ’focal point’ og repræsenterer Danmark i FN’s klimapanel IPCC.

NCKF samarbejder med danske universiteter og myndigheder samt en lang række vidensinstitutioner i verden gennem nationale og internationale forskningsprojekter, samarbejdsaftaler og fælles ph.d.-studerende. NCKF deltager i en lang række eksternt finansierede konkurrenceudsatte forskningsprojekter, bl.a. fra EU, og har betydelige aktiviteter omhandlende operationel modellering og levering af data.

NCKF udfører uafhængig forskning og formidling af klimaforskning og bidrager samtidig til en række myndighedsopgaver som en del af DMI og centraladministrationen. NCKF’s forskningsområder defineres ud fra samfundets behov for klimaviden med input fra bl.a. eksterne, uafhængige forskningsevalueringer, NCKF’s advisory board samt de overordnede temaer som defineres af Folketinget i forbindelse med udmøntning af forskningsreserven.

NCKF blev etableret januar 2020 med formålet om at forske i og formidle om klimaforandringer og deres konsekvenser for mennesker og natur i Rigsfællesskabet. Centeret bygger videre på en lang historie for videnskab om vejr og klima hos DMI, som på linje med andre meteorologiske institutter har en lang historik med klimaforskning og –formidling. Tidligere havde DMI for eksempel Danmarks Klimacenter med Jens Hesselbjerg Christensen som Forskningsleder.

Ledelse

Adrian Lema

DMI Afdelingschef

Rasmus Anker Pedersen

DMI Enhedsleder

Jacob L. Høyer

DMI Enhedsleder

Christina Hoff Jensen

DMI Enhedsleder

Ole Krarup Leth

DMI Enhedsleder

Om Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF)

Varetager den overordnede ledelse af NCKF som en del af DMI’s organisation

Adrian Lema er chef for NCKF, og afdelingschef på DMI. Hans karriere har omfattet flere aspekter inden for klimaområdet, og han har et indgående kendskab både til klimavidenskaben og klimapolitik i det internationale FN-system. Han har f.eks. deltaget som forhandler i lang række COP’er i FN’s Klimakonvention. Dertil har Adrian arbejdet i mange år i den danske centraladministration med både klimaforandringer samt uddannelses- og forskningsområdet.

Adrian driver udviklingen og driften af NCKF i tæt samarbejde med resten af afdelingsledelsen og DMI’s direktion. Ledelsen af NCKF foregår sammen med fire enhedsledere, hvoraf de tre forskningsenheder ledes af forskere. Som afdelingschef arbejder Adrian for at skabe de bedst mulige rammer for forskningen – f.eks. både ved at understøtte den generelle trivsel i afdeling og sørge for at forskerne har de nødvendige værktøjer til rådighed. Sammen skaber de rammerne, for at NCKF’s medarbejdere kan bedrive uafhængig og anvendt forskning af høj kvalitet.

”Som chef for NCKF er det min fremmeste opgave at hjælpe med, at samfundet får klimaviden til handling. Og dér kan jeg bidrage ved at skabe gode rammer for, at forskerne kan forske, og at viden bliver gjort bredt tilgængelig. I NCKF er vi et stærkt ledelseskollektiv på fem personer, og vi gør os umage for, at den forskning vi prioriterer kommer til gavn for samfundet”, siger Adrian Lema.

Adrian og den øvrige ledelse har i 2023/2024 gennemført en forandringsproces indledningsvis med en succesfuld uafhængig evaluering af NCKF efterfulgt af omfattende inddragelse og vigtige input fra afdelingens klimaforskere, glaciologer, oceanografer samt andre eksperter og medarbejdere. Dette resulterede i NCKF’s målbare ’Strategy 2024-2028’, en organisationsændring og det flerårige forskningsprogram ’Key research Areas’, som tilsammen udgør rammen for NCKF.

Rollen som kontaktpunkt til IPCC og klimavidenskabelig rådgiver for regeringen

Adrian Lema leder DMI’s myndighedsopgave som kontaktpunkt for IPCC, herunder som leder af den danske delegation til IPCC-plenarmøderne. Det indebærer blandt andet FN-drøftelser om rammer og tidsplaner for IPCC’s arbejde samt opsummeringen af IPCC’s videnskablige rapporter i de såkaldte ”Summary for Policymakers.” Adrian er ikke selv en del af den videnskabelige proces, men har et bredt og aktivt netværk i det internationale klima- og havforskningsmiljø.

En væsentlig opgave for NCKF er DMI’s rolle som klimavidenskabelige rådgiver. Adrian har således ansvaret for, at spørgsmål fra f.eks. ministerierne og vidensbehov fra kommuner og andre aktører til klimavidenskaben besvares retvisende, hurtigt og effektivt, ligesom det handler om at skabe gode rammer for, at klimaforskernes viden og data formidles nøgternt og troværdigt uanset formatet.

“Vi er stolte af at være skrevet ind i klimaloven og meget ydmyge over for den opgave, som vi er blevet stillet. DMI bedriver selv klimaforskning i verdensklasse, samtidig med at vi er ’focal point’ i IPCC og er på den måde helt fremme, når det gælder konsolideret viden om klimaforandringer. Med de mange ekspertiser og kompetencer, der er i NCKF, gør vi umage for at oplyse regeringen, Folketinget og alle andre, så alle samfundets aktører kan få det bedst mulige beslutningsgrundlag,” siger Adrian Lema.

En vigtig opgave er kommunikation til offentligheden

Adrian Lema bidrager til at implementere DMI’s strategi når det handler om klima. Det omfatter en stadig mere synlig rådgivning og formidling af klimaforandringer til både borgere og beslutningstagere. Adrian arbejder derfor med at få NCKF’s dygtige klimaforskere i spil til at formidle synligt om klimaforandringer. Derudover bidrager Adrian Lema også selv som ’talerør’ for NCKF i bl.a. medierne. Som udgangspunkt kommunikerer forskerne om egen forskning og ekspertiseområder, mens Adrian bidrager særligt med afsæt i viden fra IPCC og data fra DMI’s Klimaatlas. Således har Adrians kommunikation altid afsæt i NCKF’s viden og ekspertise, og bygger på robuste resultater fra klimaforskning bred set – i tråd med bl.a. IPCC’s kriterier bag vurderingsrapporterne.

”Jeg er ikke selv klimaforsker, hvilket jeg er meget bevidst om når jeg kommunikerer: Jeg hjælper med at samle puslespilsbrikker fra de dygtige klimaforskere, jeg fremhæver viden fra Klimaatlas og FN’s Klimapanels rapporter og kan tegne de overordnede billeder. Jeg mener som sådan ikke noget selv, men formidler på tværs af forskernes ekspertise og viden fra den internationale klimaforskning. Min rolle er at kommunikere svært stof på en forståelig måde, når jeg først har fået solid hjælp fra forskerne. Detaljer, metoder og nye resultater overlader jeg trygt til klimaforskerne – det er de meget bedre og rigtig, rigtig gode til”, siger Adrian Lema

CV – Adrian Lema

Danish and Australian Citizenship

2021-present

Department Director, National Centre for Climate Research, Danish Meteorological Institute (DMI)
Chair, The Danish, Greenlandic and Faroese committee for UN Ocean Decade
Member, UN Ocean Decade Advisory Board
Head of delegation, Denmark’s Focal Point to the IPCC and IPCC plenary session

2020-2021

Unit Leader, Unit for Analysis and Professional Coordination, National Communications Center – Covid-19, Ministry of Foreign Affairs

2012-2020

Deputy Head, Ministry of Higher Education and Research
Head of Secretariat, Committee on Better Universities, Ministry of Higher Education and Research
Team Coordinator, Office for Research, Innovation and Higher Education, Ministry of Education and Research

2008-2002

Head of Section, Global Climate, Ministry of Climate, Energy and Buildings
Secretary to the UNFCCC COP15 President, Minister's Secretariat, Ministry of Climate and Energy

2006-2008

Climate Change Consultant, UNEP DTU Partnership, Technical University of Denmark (DTU)

2003-2006

Assistant Development Consultant, Danish Industry
Internship Officer, UN Economic Commission for Latin America and the Caribbean, Division of Production, Productivity and Management
Freelance Journalist
Student Research Assistant, Oxford Research A/S

Publications:

2016 “Low-carbon innovation and technology transfer in latecomer countries: Insights from solar PV in the clean development mechanism”, Technological Forecasting and Social Change, Vol. 104, Elsevier.
2013 “Wind Power Technology Transfer in the Clean Development Mechanism”, Global Environmental Change, Vol. 23 (1), Elsevier.
2012 “The Rise of Green Technology Sectors in China and India”, Innovation & Development, Vol. 2 (1). Routledge.
2007 “Between fragmented authoritarianism and coordinated policy: creating a regime for wind energy in China.” In Energy Policy, Volume 35 (7), Elsevier.

2006 “Towards a policy model for climate change mitigation: China's experience with wind power development and lessons for developing countries.” Energy for Sustainable Development, Vol. 10 (4).

CV – RASMUS ANKER PEDERSEN

About Me

Climate researcher and head of a research unit in the National Center for Climate Research at Danish Meteorological Institute, with a Ph.D. in geophysics and climate modelling from the University of Copenhagen. Research topics include future climate change in Denmark and the Arctic region, as well as developing climate services to support societal decision-making.

Experience

2020 – present

Head of unit, Climate Research, Danish Meteorological Institute

Leading one of three research groups in the National Center for Climate Research

2018 – 2020

Researcher and Scientific Coordinator, Danish Meteorological Institute

Climate researcher and scientific coordinator of the Danish Climate Atlas

2016 – 2018

Postdoc, Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Education

2016 PhD, University of Copenhagen & DMI

Visiting researcher at Stanford University, USA and Institute Pierre-Simon Laplace, France

2013 MSc (cand.scient), Geophysics, University of Copenhagen

Publications

Scientific publications: 11 peer reviewed publications, 491 citations (Sep 2024)

https://scholar.google.com/citations?user=JZoDPyQAAAAJ&hl=da&oi=sra

Selected publications

Lind, P., D. Belušić, […] R. A. Pedersen, et al.: Climate change information over Fenno-Scandinavia produced with a convection-permitting climate model, Climate Dynamics, 2023.
Jansen, E., J. H. Christensen, T. Dokken, […] R. A. Pedersen, et al.: Past Perspectives on the Present Era of Abrupt Arctic Climate Change, Nature Climate Change, 2020.
Pedersen, R. A., & J. H. Christensen: Attributing Greenland Warming Patterns to Regional Arctic Sea Ice Loss, Geophysical Research Letters, 2019.
Pedersen, R. A., Cvijanovic, I., Langen, P. L., & Vinther, B. M.: The Impact of Regional Arctic Sea Ice Loss on Atmospheric Circulation and the NAO, Journal of Climate, 2016.

- Featured in Nature Climate Change Research Highlights: http://rdcu.be/e51K

Analyses & reports (contributing author and/or scientific responsible for contribution):

Regeringens Klimaprogram 2020, 2021, 2022, 2023

Danish Security and Defence towards 2035, 2022: https://www.fmn.dk/da/emne/rsa/

Global Afrapportering, Energistyrelsen, 2022, 2023

Sammenligning af klimafaktorer fra Spildevandskomiteen og Klimaatlas, 2021

CV – Christina Hoff Jensen

Enhedsleder for Sekretariat, Projekter og Klimarådgivning i Nationalt Center for Klimaforskning.

Bred erfaring med sekretariatsbetjening, analyser og formidling på klima- og energiområdet. Erfaring med ledelse samt strategi- og organisationsudvikling fra Klimarådets sekretariat. Desuden erfaring fra de internationale klimaforhandlinger under UNFCC frem til COP21 særligt i relation til klimatilpasning samt skov og landbrug.

Erfaring:

Januar 2024 – : Enhedsleder for Sekretariat, Projekter og Klimarådgivning

Nationalt Center for Klimaforskning ved Danmarks Meteorologiske Institut

2022 – 2023: Seniorkonsulent, klima og energi

Geelmuyden Kiese

2016 – 2021: Chef for organisationsudvikling/ Strategisk konsulent

Klimarådet

2011 – 2016: Fuldmægtig, Globalt Klima

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets Departement/ Energistyrelsen

2009 – 2011: Fuldmægtig, Direktionssekretariatet

Søfartsstyrelsen

2007 – 2009:

o Student, Udvalgssekretariatet

Folketinget, Christiansborg

o Student, FN og Globalt Udviklingssamarbejde

Udenrigsministeriet

o Praktik, Afdelingen for Folkedrabsstudier

Dansk Institut for international Studier (DIIS)

Uddannelse:

2009: Cand.scient.soc

Internationale Udviklingsstudier (Roskilde Universitet) / Folkeretsstudier (Københavns Universitet)

Deputy Head for Research and Development

CV - Ole Krarup Leth

Ole Krarup Leth came to DMI in 2008.

From 2011 to 2013 he was Head of Section for Regional Oceanography at Center for Ocean and Ice, DMI;

from 2014 to 2015 he was Head of Section for Model Development at Center for Ocean and Ice, DMI;

from 2015 to 2016 he was Head of Section for Model Development at the Department for Research and Development, DMI;

in 2017 he was appointed Deputy Head for Research and Development, DMI;

in 2021 he was appointed Deputy head of National Centre for Climate Research.

Previously he held the position as associate professor in physical oceanography at the University of Concepcion, Chile.
He has contributed with knowledge and improved our understanding of the eastern Pacific boundary current system off South America - one of the world's most biologically productive marine areas.

He has developed advanced, three-dimensional ocean models and data assimilation routines to improve ocean model forecasting capabilities in coastal areas.

He has also held senior roles in several research projects. As a lecturer he was, inter alia, responsible for teaching and supervision of students in physical oceanography and numerical ocean modeling.

At DMI, he has been involved in the development of the Institute's ocean models and has also been involved in several major EU and nationally funded projects. In two of these projects (ECOOP and Baltadapt) as responsible coordinator. He is member of several national and international steering committees, expert groups. He has contributed scientifically to more than fifty ISI publications (12) and scientific reports.

Education:

Ph.D (2000) in physical oceanography and M. Sc.(1995) in geophysics from the University of Copenhagen. Ph. D. and M.Sc. studies also at Princeton University and University of Bergen, Norway.

CV på vej

Advisory Boards opgaver og de tidligere to udvalg

NCKF skal løbende udvikle rollen som klimavidenskabelig rådgiver for regeringen og samfundet. Det indebærer både at bedrive anvendt klimavidenskabelige forskning af høj kvalitet og at bidrage til stadig mere synlig rådgivning og formidling af klimaforandringer til både borgere og beslutningstagere. Et vigtigt element er derudover at bygge bro mellem videnskaben om fysiske klimaforandringer og andre fagområder. Målet er at NCKF’s forskning, viden og data skal sættes i spil, så det giver høj værdi for samfundet. NCKF har derfor etableret et Advisory Board til at klæde NCKF endnu bedre på til opgaven.

NCKF Advisory Board har som overordnet opgave at inspirere og udfordre NCKF’s opgavevaretagelse og give sparring og rådgivning til NCKF-ledelsen om strategi, samfundsmæssige relevans og impact af forsknings- og udviklingsaktiviteter i NCKF.

NCKF Advisory board skal således være med til at pege på, hvordan NCKF kontinuerligt kan styrke sin forskning og udviklingen, samt skabe relevant viden, både for sig selv og i samspil med andre. Viden, der kan anvendes af beslutningstagere og andre aktører.

NCKF Advisory board rådgiver om hele NCKF’s portefølje med et særligt fokus på klimaforskning, Klimaatlas og NCKF’s videnskabelige formidling på klimaområdet samt nye partnerskaber og samarbejder.

NCKF Advisory board skal yde rådgivning og sparring inden for særligt to områder:

Relevans af forskning, formidling og samarbejde. NCKF Advisory Board skal bidrage til, at NCKF’s fokusområder holdes relevante og aktuelle ved at bidrage med vejledning om samfundsmæssige tendenser og efterspurgt klimaviden. Særligt skal advisory boardet drøfte hvor NCKF’s viden, kompetencer og data kan indgå i nye sammenhænge, samarbejder og partnerskaber, som giver samfundet værdi.
Impact. NCKF Advisory Board skal medvirke til en forstærket samfundsmæssig formidling og mere udbredt impact af NCKF’s forskning og udvikling. Advisory boardet hjælper derfor med at bygge bro til potentielle nye samarbejdspartnere, partnerskaber og brugere af NCKF’s viden og data, som kan bidrage til relevant viden og beslutningsstøtte om klima. Advisory boardet skal bidrage til at øge anvendelsen af NCKF’s viden og data i samfundet.

NCKF Advisory Board består af 18 medlemmer og kommer fra universiteter, kommuner, ministerier, virksomheder og uafhængige forskningsinstitutioner. Medlemmerne er udpeget for en 2-årig periode, og ledes af forperson Katrine Krogh Andersen fra Københavns Universitet. Se medlemmerne af NCKF Advisory Board her Læs nyhed om advisory boardet

Tidligere blev NCKF rådgivet af et opdelt Rådgivende Udvalg og et Videnskabeligt Panel.

Anbefalinger fra det videnskabelige panel i 2021 Åben

Generelt

Fokuser på brug af data og videnskabelig værdi af klimaforskning
Værtskab for data, observationer og klimaværktøjer
Fokus på store missioner, der kan begejstre, så der sikres forbindelse til befolkningen og det politiske system
Både fokus på grundforskning og den anvendelsesorienterede del

Samarbejde

Kommuniker, hvad centrets rolle er i forhold til andre allerede etablerede centre
Fokus på samarbejde på tværs af discipliner, da der her ofte identificeres oplagte og vigtige emner
Fokus på samarbejder med nye og andre samarbejdspartnere
Analyse: Hvem er de vigtigste samarbejdspartnere (f.eks. universiteter, GEUS, eller tværvidenskabelige institutioner)

Kommunikation

NCKF forpligter: Hvad er op og ned i klimadebatten … NCKF skal som hjørnesten kunne slå fakta fast, så debatten er solidt forankret
Praktisk anvendelighed styrker forbindelsen til det politiske og befolkningen.

Forskning

Fokus på sårbarhed og tilpasning
Grøn omstilling og vedvarende energi: Hav også øje for vandkraft og tidevand, ikke blot vind. Favn såvel Danmark som Grønland og Færøerne.
Lokalt fokus på globale ændringer
Overførsel fra lokal til global
Fokus på værktøjskassen:
1) Sæson og år til år – samt det dekadiske
2) Ekstremer
3) Stærk på metodeudvikling

Du kan kontakte NCKF via følgende link: KONTAKT

Samarbejdspartnere

Ph.d.-aftaler Åben

Emne	Samarbejdspartner(e)	Varighed
Extension of sea ice climate time series with historical satellite data	DTU Space	2021-2024
Mapping of Greenland surface temperatures	Uni Copenhagen	2021-2025
Earth observation for surface mass balance	DTU Space, GEUS	2022-2025
Arctic sea ice thickness	Aalborg Uni, DTU Space	2019-2024
Runoff from the Greenland Ice Sheet	Aarhus Uni, GEUS	2023-2026
Decadal climate variability and predictability	SDU	2021-2025
Statistical modeling of extreme rainfall with very high resolution	DTU Sustain	2021-2025
Climate extremes and their consequences (drought & flooding)	DTU Management	2022-2025
Climate extremes and their consequences (compound events)	DTU Management	2022-2026
Climate modeling focused on drought	Uni Copenhagen	2023-2026
Extreme weather attribution	Uni Copenhagen	2023-2026
Monitoring of greenhouse gas emissions	Aarhus Uni	2023-2026
Windstorms: Methods for climate adaptation in the built environment	Uni Copenhagen, DTU Management & Construct	2022-2025

Finansiering af Nationalt Center for Klimaforskning Åben

Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) er finansieret af en bevilling på Finansloven via Forskningsreserven samt af en række eksterne nationale og internationale forskningssamarbejder og finansieringskilder, herunder hjemtag af bl.a. EU forskningsprojekter

Links til forskningsreserve:

Link til 2024 forskningsreserve - ufm.dk (PDF)

Link til 2023 forskningsreserve - ufm.dk

I aftaleteksten for 2024 står der:

Aftalepartierne er enige om at afsætte 35,0 mio. kr. til at videreføre aktiviteter inden for de igangværende og langsigtede forskningsområder, som Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) har opbygget siden 2020. Det gælder f.eks. overvågning og fremskrivning af det polare klima og kryosfæren (is på land og hav) samt et fokus på nordatlantiske klimaændringer og risikoen for pludselige skift i klimaet og ”tipping points”, hvilket også bidrager til udviklingen af klimaprognoser for de kommende årtier.
Forskningen understøtter endvidere både den grønne omstilling og klimatilpasning i Danmark og Grønland, f.eks. gennem analyser af fremtidens ekstreme vejr til brug for vurderinger af konsekvenser, samfundspåvirkning og klimatilpasningsbehov. Midlerne skal endvidere understøtte NCKF’s samarbejde med andre klimaforskningsinstitutioner i rigsfællesskabet og en udvidelse af centerets tværgående samarbejde. NCKF vil fortsat prioritere indsatsen med at understøtte Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) funktion som Danmarks kontaktpunkt i IPCC og DMI’s rolle som regeringens klimavidenskabelige rådgiver, jf. Klimalovens § 9. Midlerne udmøntes af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Sådan er Nationalt Center for Klimaforskning organiseret Åben

Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) blev oprettet januar 2020 med det formål at forske i klimaforandringer og deres konsekvenser for mennesker og natur i rigsfællesskabet. NCKF forsker i en række klimavidenskabelige temaer og samarbejder med andre vidensinstitutioner.

NCKF arbejder på mandat fra Folketinget, forankret som en afdeling hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. NCKF understøtter DMI’s rolle som klimavidenskabelig rådgiver jf. Klimalovens § 9. ”Danmarks Meteorologiske Institut er regeringens rådgiver i relation til den klimavidenskabelige udvikling.”

NCKF består samlet set af ca. 80 medarbejdere. Heraf er ca. 60 klimaforskere, herunder 13 ph.d.-studerende delt med forskellige danske universiteter. Derudover består NCKF også af administrative medarbejdere, ledere, generalister og projektledere. NCKF omfatter de fire enheder: Rigfællesskabets Klima, Globalt Klima, Satellitter og Arktis samt Sekretariat, Projekter og Klimarådgivning.

Til NCKF er knyttet et Advisory Board, der yder rådgivning og sparring, der skal bidrage til relevans og retning for NCKFs forskning, formidling og samarbejder. NCKF Advisory Board består af 18 medlemmer fra relevante universiteter, kommuner, ministerier, virksomheder og uafhængige forskningsinstitutioner.

Klimaatlas

Her finder du data om forventede fremtidige ændringer i klimaet på kommuneniveau

https://www.dmi.dk/klimaatlas/

DMI’s klimasider

Vores klimasystem er ét stort energiregnskab. Mød fortid og fremtid. Få de vigtigste ord og emner forklaret.

https://www.dmi.dk/klima/

Polar Portal

De seneste observationer og den nyeste viden om is- og klimaudviklingen i Arktis

http://polarportal.dk/

Nationalt Center for Klimaforskning

Forskningsprogram for 2022 – og fremtidige forskningsprogrammer kan findes her:

NCKF - Program 2022 (PDF) NCKF - Program 2023 (PDF) NCKF - Program 2024 (PDF)

Her er basis for vores klimatilpasning

Vejret time for time gennem 70 år giver sikker grund for vind- og byggeprojekter

Voldsommere klima kræver bedre varsling af oversvømmelser

Gamle data giver ny indsigt i skybrud

Viden om Østersøen ruster os mod stormflod

Vindmøllers effekt på vejr og klima

Et klima i forandring kræver en ny regional klimamodel

Iskappernes samspil med det globale klima

Satellitbaseret temperaturmåling kan overvåge ozonlagets tilstand

Det nære og det globale under lup i arktisk fjord

Bedre forståelse af havisens udvikling i Arktis

Havistemperaturer fra tidsmaskinen

Grønlands indlandsis skrumper – hvad betyder isbjerge for regnskabet?

Udvikling af modeller og dataservere til international klimaforskning

Bedre billede af varmeflow fra havisens sprækker dokumenterer fejlopfattelse af arktisk kulde

Klimamodeller til arktisk eksamen

Et dybt kig i Golfstrømmens nordlige grene kan advare mod et kollaps

Ekstreme temperaturer sommer og vinter

Gamle skybrud giver viden om nye skybrud

Historiske stormfloder giver viden om nye stormfloder – hvor galt kan det gå?

Bedre varsling af oversvømmelser

Vigtigt med pålidelige forudsigelser

Historien er nøglen til fremtidens vejr

Information til landbruget om nedbør

Indlandsisen påvirker verdens klima

Bedre klimafremskrivning for Grønland

Ozonlaget i et ændret klima

Kæmpe ferskvands-lager på Antarktis

Temperaturerne i Arktis siden 1982

Isens bevægelser i de arktiske farvande

Havisen i Arktis skrumper

Strømme af hav- og ferskvand påvirker klimaet

Klimaforandringer få år ud i fremtiden

DMI beregner fremtidige klimaændringer

Forskningsrapporterne fra NCKF udgives på engelsk og kan findes her:

Årsrapporterne fra NCKF udgives årligt på dansk og kan findes her:

NCKF årsrapport 2021 (PDF) NCKF årsrapport 2022 (PDF) NCKF årsrapport 2023 (PDF)

Ledelse

Om Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF)

CV – RASMUS ANKER PEDERSEN

CV – Christina Hoff Jensen

Deputy Head for Research and Development

CV på vej

Advisory Boards opgaver og de tidligere to udvalg

Samarbejdspartnere

I aftaleteksten for 2024 står der:

Klimaatlas

DMI’s klimasider

Polar Portal

Viden om vejr og klima

Havet truer – men hvor, hvor meget og hvornår?

Ny radar på Samsø giver bedre varslinger

DMI udvikler AI-vejrmodel på den nye supercomputer Gefion

Klimaatlas fylder fem år

Havisen i Arktis og Antarktis er igen langt under gennemsnittet

Nattefrost ramte plet

NCKF - Program 2022 (PDF)

NCKF - Program 2023 (PDF)

NCKF - Program 2024 (PDF)

NCKF årsrapport 2021 (PDF)

NCKF årsrapport 2022 (PDF)

NCKF årsrapport 2023 (PDF)