Stormvarslingstjeneste oprettes på baggrund af julestormen i 1902 og den sene snestorm i 1903.

Kulingsvarslingstjeneste oprettes. Man oprettede samtidig en række visuelle varslingsstationer, ni stormstationer og seks kulingstationer, der ’satte varsler op’, det vil sige, at man hejste signaler og flag afhængig af varslet. Dette gjorde Danmark til foregangsland med visuel varsling. Denne type varsling blev først afløst ved radioens indførelse omkring 1925. I dag bruger meteorologerne stadig udtrykket med ’at sætte et varsel op’, selvom varslingen i dag er digitaliseret.

Meteorologisk Institut udarbejder de første vejrudsigter for Færøerne.

De første trådløse radiomodtagere blev installeret ved Meteorologisk Institut i København. Observationerne blev morset ind løbende.

Dette år startede den landsdækkende registrering af solskinstimer. I København var der dog allerede på det tidspunkt blevet målt solskin i over 50 år.

Meteorologisk Institut begynder at samarbejde med Danmarks Statsradiofoni. Der udsendes daglige vejrmeldinger over Lyngby Radio, og om sommeren bliver der sendt høstvejrmeldinger.

Det første danske radiobetjente vejrmeldekontor oprettes på Sydsjælland til støtte for flyvningerne til Hamburg, Berlin og Amsterdam.

Direkte radioudsendelser fra Vejrtjenesten igangsættes. Kl. 8.40 fortæller meteorologen om de aktuelle observationer og varsler og kl. 10.45 gives en meteorologisk oversigt og udsigter. I dag sendes vejrmeldingen fortsat på samme tidspunkt på mellem- og langbølge.

19. april oprettes Flyvevejrtjenesten med kontor i Kastrup Lufthavn. I midten af 1920’erne begyndte den civile ruteflyvning. Besætningerne fik i begyndelsen sparsomme oplysninger om aktuelle vejrforhold på ruterne. Det var slet ikke nok. I 1926 blev en flyvemeteorologisk tjeneste derfor etableret. Grundstenen var dermed lagt til Flyvevejrtjenesten, der senere udviklede sig under Statens Luftfartsvæsen.

Farvandsudsigterne udvides til at dække hele Nordsøen og der afholdes meteorolog-kongres i København, hvor der bl.a. bliver indført nye og forbedrede synoptiske vejrkoder.

1. januar indførtes frontologien i dansk vejrtjeneste. Den nye metode var begyndelsen til den moderne synoptiske meteorologi, som byggede på Bergenskolens arbejde, der allerede var begyndt i 1919.

9. april bliver Danmark besat af Tyskland, og den dag ophører alle vejrmeldinger fra Meteorologisk Institut. Året bliver samtidig århundredets koldeste år.

Vejrmeldingerne vender tilbage efter pausen under 2. verdenskrig.

World Meteorological Organization (WMO) oprettes 23. marts 1950 og bliver et år senere FN’s specialiserede agentur for meteorologi (vejr og klima), operationel hydrologi og relaterede geofysiske videnskaber. Verdens nationale meteorologiske institutter har en lang tradition for at samarbejde. Det hænger især sammen med, at vejret ikke kender landegrænser, og derfor skaber det stor værdi, når data deles.

Vejrmeldingen i Danmarks Radio udvides til at omfatte i alt to døgn.

Forsvarets Vejrtjeneste oprettes for at betjene flyvevåbnet, der blev et selvstændigt værn i 1950.

Meteorologisk institut påbegynder stormflodsvarsling for Danmark. De første simple metoder til varsling af stormflod var baseret på en statistisk sammenhæng mellem maksimal pålandsvind og højeste vandstand, der som regel var kombineret med det astronomisk fastlagte tidehøjvande.

Flyvevejrtjenesten åbner kontor i Kangerlussuaq (tidligere Sdr. Strømfjord) og bemandes med danske meteorologer.

Meteorologisk Institut begynder at udarbejde udsigter for de grønlandske farvande.

Meteorologisk Institut får installeret en Siemens radiofaksimile-modtager så vagthavende meteorolog kan modtage kopier af tyske vejrkort.

30. januar forliser grønlandsskibet Hans Hedtoft, og 95 mennesker mister livet. Det fører indirekte til etablering af Meteorologisk Instituts Istjeneste i Narsarsuaq i november samme år.

Vejret kom i telefonen på ’Servicetelefonerne’ 0053 og 0054 med vejrudsigter for både land og hav.

Meteorologerne begynder at optræde regelmæssigt lørdag i det helt nye tv-medie ’Aktuelt’ i Danmarks Radio. Ordningen kører i ca. fem år.

Danmarks Radios udvider med daglige tv-vejrudsigter.

11. oktober kan man i BT læse: ’Farvel til TV’s syv meteorologer’. Efter 5 år med meteorologer på TV hver lørdag ryger meteorologerne ud sammen med ’Aktuelt’ ved navneskiftet til ’TV-avisen’.

Efter henvendelse fra Danske Elværker og Danmarks Tekniske Højskole (nu DTU) opstiller Meteorologisk Institut 20 lyntællestationer landet over. De 20 målestationer var alene beregnet til at tælle antallet af lynnedslag inden for en mere eller mindre veldefineret afstand fra stationen. Det skete ved, at et tilsluttet tælleværk blev aflæst to gange i døgnet af en lokal observatør. Resultaterne blev skrevet ned i et skema, der hver måned blev indsendt til DMI.

Vejrudsigterne i DR-TV (uden meteorologer) bliver nu suppleret med vejrkort.

15. oktober etablerer Meteorologisk Institut Vejrrutevejledningen for skibe på verdenshavene.

21. august sendes den første danske raket ud i rummet fra Meteorologisk Instituts videnskabelige raketstation ved Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) i Grønland. Raketten var en NikeApache, der nåede ca. 220 km’s højde. Raketten var den første i et flerårigt program, hvis hovedformål var studier af ionosfæren, solvinde og nordlys.

Meteorologisk Institut fejrer sit 100 års jubilæum.

Ved Station Nord etableredes den første automatiske vejrstation i Grønland.

3. januar 1976 rammer en stormflod Danmark. Stormfloden var den direkte årsag til, at man byggede det fremskudte dige i Vadehavet og betød også, at Meteorologisk Institut fik en bevilling til at opgradere instituttets datamat fra en RC4000 til en RC8000.

I et samarbejde mellem DMI og Københavns Amts Vejvæsen oprettes de to første glatføre-målestationer i Danmark. Det var begyndelsen til en landsomfattende glatførevarsling, og i dag er der omkring 300 glatførestationer rundt om i landet.

En pollenfælde opsættes på taget af Meteorologisk Instituts bygning til måling af ’dagens pollental’ i samarbejde med Astma og Allergiforbundet. Dagens pollental blev fra 1981 suppleret med en egentlig pollenprognose for Købehavn og fra 1983 også for Viborg. Pollenfælden er den dag i dag stadig placeret på taget af DMI.

Frem til 1986 gennemføres AWS-projektet (Automatic Weather Stations) med oprettelse af automatiske stationer i Grønland og enkelte i Danmark. Først i slutningen af 1990’erne og i begyndelsen af det nye årtusinde er hele stationsnettet blevet automatiseret med undtagelse af få typer, som fx de manuelle nedbørsmålere.

DR-TV har atter i en periode TV-meteorologer i den daglige ’TV-avisen’. Ordningen ophører efter nogle år.

DMI får lov til at udføre ’indtægtsdækket virksomhed’, dvs. sælge specielle produkter.

Den første fælles europæiske vejrmodel går i luften. HIRLAM er et samarbejde mellem de nordiske lande samt Holland, Irland og Spanien.

Meteorologisk Institut får sin første supercomputer, som kan beregne mere detaljerede prognoser for dansk interesseområde.

I foråret kommer TV-meteorologer igen på skærmen (DR-TV). I første omgang kun om søndagen, men fra efteråret har de deres daglige indslag i tilknytning til aftenens nyhedsudsendelser.

Starter arbejdsstationsprojektet i Vejrtjenesten med det formål at gøre alle informationer fra observationer til prognoser og satellit/radarbilleder tilgængelige for meteorologerne og senere også for udvalgte kunder.

Varsling af stormfloder begynder med baggrund i de store stormfloder i januar og februar 1990.

Nyt landsdækkende lynlokaliseringssystem opsættes.

Ozonmålingerne begynder i Grønland og fra 1992 også i København. Herefter indførtes daglig UV- og solvarsling i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.

1. maj lanceres www.dmi.dk med vejrudsigter og andre informationer om vejr, klima og forskning

DMI får installeret en supercomputer (NEC-SX-4/16), på daværende tidspunkt Danmarks hurtigste. Computeren har 4 gigabyte RAM.

Danmarks Meteorologiske Institut fejrer 125 års jubilæum.

Danmarks Klimacenter (DKC) oprettes på DMI.

I marts igangsættes de første systematiske sæsonprognoser på DMI.

Det danske lynpejlesystemet bliver moderniseret.

Systemet registrerer lyn, som går fra sky til jord og fra sky til sky. Lokaliseringen af lynene sker ved, at et net af pejlestationer registrerer lynudløsningerne samtidig.

DMI’s første operationelle bølgemodel dækker Nordsø-Østersø området – den har fokus på danske farvande, hvor landets kystlinje, med hundredvis af små øer, er en særlig udfordring.

DMI overtager vandstands- og strømmålere fra Farvandsvæsenet. Målernettet for vandstand udbygges yderligere i de følgende år, i samarbejde med Kystdirektoratet og lokale myndigheder, havne mv.

DMI involveres i dansk tsunami-varsling efter katastrofen 2. juledag 2004 i Indonesien, hvor mere end en kvart million mennesker omkom.

DMI og de andre HIRLAM-lande indgår et strategisk samarbejde med Météo-France og nogle central- og østeuropæiske lande om at udvikle en vejrmodel til forudsigelser på ’kilometer-skala’.

DMI yder support til Team Danmark i forbindelse med de Olympiske Lege i Beijing, Kina, hvor sejlsportsholdene modtager prognoser for vind, bølger og detaljeret havstrøm i konkurrence- området. Det danske hold vinder en medalje.

DMI får en profil på det sociale medie Twitter. Kanalen er gennem tiden drevet af især vagthavende meteorologer samt kommunikationsmedarbejdere på DMI. I dag har DMI’s Twitterprofil over 100.000 følgere.

Ensemble-prognoser baseret på HIRLAM køres rutinemæssigt på DMI med henblik på forudsigelse af risiko for ekstremt vejr samt usikkerhed på prognoser.

DMI udvider målernettet i indre danske farvande, så det er fuldt udbygget.

DMI observerer fra satellit at havisen i Arktis har den hidtil laveste udbredelse.

DMI udvikler en ny vejrmodel i det internationale samarbejde med Météo-France.

DMI begynder at navngive storme i Danmark.

DMI’s rutevejledning for skibstrafikken nedlægges.

DMI’s nye supercomputer flyttes til Island, hvor der er billigere og mere grøn energi til strømforsyningen.

DMI er de første i verden til at opdatere ensembler af vejrprognoser på stor skala hver time.

DMI modtager årets sprogpris for sin modtagerorienterede, inddragende og friske stil, som fik over 60.000 borgere til at følge DMI’s tweets, der bringes døgnet rundt – året rundt, og som viser den bredde og troværdighed, der er vigtig, når det virkelig gælder om at lytte til og følge råd og varslinger.

DMI’s lancerer en ny hjemmeside.

DMI’s Klimaatlas med viden om fremtidens klima i Danmark lanceres.

DMI bliver regeringens videnskabelige klimarådgiver.

Nationalt Center for Klimaforskning oprettes på DMI. Centeret har til formål at samle viden på tværs af universiteter og styrelser og videninstitutioner.

DMI begynder at frisætte data til gavn for samfundet og den grønne omstilling. Den første bølge omfatter observationsdata for Danmark og Grønland.