Tidevand

Tidevandet og dets årsager

Tidevand betyder forskellen mellem høj- og lavvande. Højvande er det tidspunkt, hvor vandstanden er allerhøjest mens lavvande er der, hvor den er lavest.

Tidevandet skyldes tiltrækningskræfterne mellem Jorden, Månen og Solen sammen med bevægelserne mellem de tre objekter. Månen har cirka dobbelt så stor betydning for tidevandet som Solen har.

Selv om kræfterne, som skaber tidevandet, er relativt små, kan de flytte på oceanernes vandmasser, så der dannes lange bølger, som forplanter sig ind i mindre havområder.

Mens vind og vejr kun påvirker de øverste vandlag, er tidevandet en bevægelse af hele vandsøjlen fra overflade til bund. Disse tidestrømme skaber vandstandsændringerne.

Havoverfladen hæver og sænker sig rytmisk over en periode på cirka en halv dag. Ved de fleste kyster er perioden mere præcist 12 timer og 25 minutter. Det vil sige, at der går 12 timer og 25 minutter fra det har været højvande, til det næste højvande indtræffer.

Siden perioden er 25 minutter længere end et halvt døgn, forsinkes højvandstiderne med 50 minutter fra den ene dag til den næste. Det samme gælder lavvande.

Højvande og lavvandet indtræffer ikke samtidigt alle steder. 

I tidevandstabeller, som publiceres i lande hvis farvande er påvirket af tidevandet, anføres tidspunkterne for højvandets og lavvandets indtræden i en række havne for hver dag. Tidevandstabellerne for Danmark, Færøerne og Grønland beregnes og publiceres af DMI.

Tidevandets styrke varierer fra sted til sted. På det åbne hav er der typisk mindre end en meter mellem høj- og lavvande.

Det kraftigste tidevand finder man ved Canadas østkyst (Fundy-bugten er verdens kraftigste) og ved Den Engelske Kanal. Tidevandet når op omkring 15 meter, hvor det er størst.