Nationalt Center for Klimaforskning

I mange år har DMI anvendt den regionale klimamodel HIRHAM5. Kravet til en bedre forståelse af fysiske processer og finere rumlig opløsning gør, at vi nu er i gang med at teste en ny og mere avanceret regional klimamodel: Harmonie-Climate i samarbejde med et internationalt modelkonsortium.

Hvad har vi undersøgt?

NCKF er i gang med at teste den nye regionale klimamodel Harmonie-Climate. Vi har sat modellen op til at køre både på supercomputeren hos Det Europæiske Center for Mellemlange Vejrprognoser (ECMWF) og på DMI’s egen supercomputer. Vi har sammenlignet modelresultaterne med output fra vores gamle regionale klimamodel, HIRHAM5, samt data fra en reanalyse af klimaet i de arktiske områder, kendt som CARRA (Copernicus Arctic Regional ReAnalysis).

Hvem kan have glæde af undersøgelsen?

Introduktionen af en mere avanceret model højner forståelsen af fremtidens vejr og klima i Grønland. Det har både en lokal og global interesse.

Lokalt kan man med den nye og mere nøjagtige mode l beregne mere præcist, hvordan vejr og klima udvikler sig i Grønland plus opnå en mere nøjagtig beregning af overflademassebalancen i Grønlands indlandsis.

Netop massebalancen af Grønlands indlandsis har afgørende global betydning på grund af afsmeltningens bidrag til havniveaustigninger over resten af kloden.

Hvilke data og metoder har vi benyttet?

NCKF har taget en ny regional klimamodel i brug. Det vil sige, vi har sat den op for det samme område omkring Grønland, som vi tidligere har defineret og regnet på.

Domænet dækker Grønland, samt havet omkring Grønland, Island og Svalbard. I første del af undersøgelsen har vi nedskaleret den nyeste re-analyse datasæt fra ECMWF. Dette datasæt (ERA5), som dækker hele jorden i en 30 km opløsning fra 1979 til nu, er nedskaleret for Grønland i en opløsning på 5 km, 3 km og 2.5 km for året 2019. Det er den højest-opløste klimamodel nogensinde, og det giver rige muligheder for at forstå, præcis hvordan klimaforandringerne kommer til at påvirke Grønland på lokalt niveau.

Hvem har vi samarbejdet med?

Vi har arbejdet sammen med kolleger fra det meteorologiske institutter i Norge og Holland, som også er en del af det internationale konsortium, der har udviklet modellen.

Hvilket resultat fandt vi?

Modellen kører og gengiver et realistisk billede af vejret i Grønland i 2019 i meget høj detaljegrad og med et tidsskridt på cirka et minut.

Hvad kan den nye viden bruges til fremover?

Den nye viden skal fremover indgå i estimater af den daglige overflade-massebalance (SMB) af Grønlands indlandsis i meget høj opløsning.

Overflademassebalancen (Surface Mass Balance eller SMB) siger noget om iskappens tilstand: Bliver den mindre eller større – og hvor hurtigt ændrer den sig. Derudover vil fremskrivninger af klimaet i Grønland sikre en mere målrettet klimatilpasning i Grønland. De vil også give et værdifuldt indblik i hvor følsomt klimaet er i Grønland og Arktis over for forskellige klimapåvirkninger eller scenarier, og dermed hvor store klimaændringer vi kan forvente fremover.

Fremskrivninger med Harmonie-Climate skal endvidere bidrage til forståelsen af samspillet mellem fysiske processer på lokal atmosfære-skala, der nu kan beskrives af modellen, og de ændringer i globale cirkulationsmønstre, som de globale klimamodeller indikerer for fremtiden.

Informationen kan også benyttes til at planlægge anlæg af infrastruktur (f.eks. vandkraft, veje og bygninger) samt forudse, hvordan aktiviteter som fiskeri og jagt vi blive påvirket af klimaforandringer i Grønland.

Hvad er vi nu i stand til, som vi ikke var før?

Nu er vi i stand til at nedskalere både reanalyse-datasæt med historisk vejr og fremtidsscenarier i højere opløsning, end vi tidligere har haft mulighed for over Grønland. For at kunne zoome ind på lille en skala skal modellen bl.a. være i stand til at lave konvektionsskyer, der kan repræsentere den virkelige verden så realistisk som muligt. Og det er bl.a. her, den nye klimamodel Harmonie-Climate adskiller sig fra vores tidligere model HIRHAM5.