Nationalt Center for Klimaforskning

Skybrud rammer langtfra lige ofte alle steder i Danmark. Variationen er langt større, end man hidtil har troet, viser en sammenkædning af historiske data og statistisk metode. Det er viden, der rammer direkte ind i dimensionering af bl.a. vores kloaknet.

Hvad har vi undersøgt?

Kraftige regnbyger forekommer ofte i et område med en radius omkring 10 km og varighed af få timer. Skybrud er derfor svære at afsløre i det konventionelle observationssystem, hvor afstanden mellem målestationer er en del større end 10 km, og derfor risikerer mange skybrud at blive overset i målingerne.

NCKF satte sig for at undersøge, om den gennemsnitlige forekomst af skybrud varierer hen over landet, men da skybrud er vanskelige at ’fange’, er det også svært at undersøge, om der er regionale forskelle.

NCKF har derfor anvendt historiske observationer fra stationer spredt over Danmark med en typisk afstand på 20-30 km, således at der en god chance for at opfange skybrud på tværs af hele landet. Ved hjælp af en statistisk model kan vi omforme de historiske observationer til information om skybrud og derudfra udregne hyppigheden af skybrud.

Hvem kan have glæde af undersøgelsen?

Viden om hyppigheden af skybrud er essentiel i forhold til planlægning inden for mange sektorer –f.eks. dimensionering af kloaksystemer og oversvømmelsessikring m.v., byplanlægning og landbrug.

Ikke mindst fremtidige ændringer i forekomsten af skybrud som følge af klimaforandringer er interessante. For at kunne sige noget om sådanne fremtidige ændringer skal vi have detaljeret viden om nutidige forhold. Og her kan dette projekt bidrage med yderst nyttig viden.

Hvilke data og metoder har vi benyttet?

NCKF har benyttet to typer nedbørdata: vejrdata og klimadata.

Vejrdata er fra DMI’s såkaldte synoptiske netværk. Fra disse stationer kan fås nedbørsum med time-opløsning fra midt-80’erne og frem. Styrken ved disse data er den høje tidslige opløsning (1 time), mens svagheden er, at der er ret få stationer spredt over landet.

Klimadata er data fra DMI’s netværk af klimastationer med nedbørmåling, som har eksisteret siden slutningen af det 19. århundrede og frem til 2010, hvor nettet blev lukket. Mange af disse serier blev digitaliseret i et andet projekt, hvilket vi har kunnet drage nytte af i vores projekt. Mange af disse serier er af kortere tidsvarighed, men ved at sammenstykke serier fra nærliggende stationer, har vi fået dannet 162 serier dækkende tidsrummet 1914-2010.

Vi har benyttet en to-trins analysemetode. I trin 1 har vi for de udvalgte vejrstationer fundet en relation mellem døgnnedbøren og hyppigheden af skybrud. I trin 2 har vi brugt denne relation til at finde hyppigheden af skybrud for de 162 klimaserier og har derved fået et billede af variationerne hen over landet.

Hvem har vi samarbejdet med?

Det har været afgørende for vores projekt at kunne bruge de historiske klimadata. Digitaliserede nedbørserier for tidsrummet 1914-1960 er genereret i et projekt ved navn ’År1900projektet’ under Miljøstyrelsen. I dette projekt har deltaget Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Department of Agroecology, Aarhus Universitet (AGRO), Department of Bioscience på Aarhus Universitet (BIOS), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Hvilket resultat fandt vi?

Generelt fandt vi store forskelle i forekomsten af skybrud hen over landet. Hvis vi siger, at et skybrud svarer til den regnintensitet, der i gennemsnit over hele landet overskrides en gang hvert år, så fandt vi, at denne forekomst varierede fra ca. 0,7 til ca. 1,3 skybrud/år, dvs. en variation på over 30 procent i forhold til landsgennemsnittet. Dette er en betydeligt større variation, end tidligere arbejder om samme emne der benytter andre data og metoder, er nået frem til.

Vi fandt også, at disse forskelle er systematisk fordelt, således at der i de vestlige dele af Jylland er en overhyppighed på op til 30 procent, mens der på Østfyn- og Vestsjælland er en underhyppighed på ned til 30 procent.

Hvad kan den nye viden bruges til fremover?

De meget store regionale variationer i hyppigheden af skybrud i Danmark fortæller, at kloaksystemer og oversvømmelsessikring på ingen måde skal dimensioneres ens i de forskellige danske egnsdele. Det er svært nyttigt for f.eks. byplanlæggere at dykke ned i.

Hvad er vi nu i stand til, som vi ikke var før?

Den ny viden om fortidens ekstremnedbør og fordelingen hen over landet, giver et forbedret udgangspunkt for fremskrivninger af klimaet i Danmark. Kombineret med data fra klimamodeller, har vi nu et endnu bedre grundlag for at vurdere både ændringer og den geografiske fordeling af fremtidens ekstremnedbør.