Havistemperaturer fra tidsmaskinen

Halen fra en pukkelhval der dykker, nær Ilusissat
Overfladetemperaturen nord for den 58. breddegrad er blevet fire grader varmere siden 1982. Det afslører historiske klimatidsserier for hav og havis efter en tur i NCKF’s regnemaskiner. Foto: Istock

Havet og især havisen bliver påvirket af klimaforandringer, mens de samtidig også spiller en aktiv rolle i det globale klimasystem. Udvidelse og forbedring af nuværende hav- og havisklimatidsserier, som NCKF arbejder på, giver os derfor ikke kun en bedre forståelse for fortidens klima, men også for det nuværende og fremtidige klima. Nu ved vi, at havet og havisens overfladetemperatur i Arktis er steget fire grader siden 1982.

Hvad har vi undersøgt?

NCKF har brugt hidtil frasorterede historiske satellitdata til at udvide nuværende hav- og havisklimatidsserier mht. havisudbredelse og iskoncentration.

Desuden har vi undersøgt muligheden for at beregne luftens temperatur i to meters højde over overfladen ud fra et datasæt for arktisk overfladetemperatur, som dækker 1982-2021 .

Hvem kan have glæde af undersøgelsen?

Med forbedrede og længere datasæt kan vi bedre analysere de allerede indtrufne klimaforandringer og deres samspil med havisens udvikling.

Den nye viden om udviklingen i havis-temperatur og -koncentration kan bruges til at sætte fremtidens klimaudvikling i Arktis i perspektiv. Klimaindikatorerne kan bruges til at formidle viden om, hvordan situationen i Arktis er lige nu, set i forhold til de sidste 30 år.

Hvilke data og metoder har vi benyttet?

Vi har udvidet tidsserierne med en årrække før 1978, som er starten på vores eksisterende klimatidsserier. De første forsøg med anvendelse af data tilbage fra midten af 1970’erne viser gode resultater for beregning af havisudbredelse og iskoncentration.

For at de nye ”gamle” data kan opnå sammenlignelig kvalitet med data fra nyere og mere avancerede instrumenter, kræves ekstra filtreringer og optimeringer med nye metoder, modeller og algoritmer.

Samtidig er der arbejdet på udvidelse af et hav- og havisoverfladetemperatur datasæt, samt udvikling af tilhørende klimaindikatorer. Det nuværende datasæt, blev udvidet med perioden fra august 2019 til maj 2021. Hermed er det muligt at beregne klimaindikatorer – som eksempel temperaturtendenser – helt frem til i dag. Dette datasæt er et såkaldt level-4 datasæt, hvor ”huller” i satellitdata, i tid og rum, er fyldt ud.

Hvem har vi samarbejdet med?

Til at undersøge anvendeligheden af data fra historiske satellitter nærmere og udvide klimatidsserier tilbage i tiden er der indgået et tæt samarbejde med DTU Space. Samarbejdet har resulteret i ansættelsen af en PhD-studerende, som skal undersøge, hvordan forskellige historiske satellitdata kan bruges til dette formål.

Hvilket resultat fandt vi?

Vi har nu et datasæt med overfladetemperaturer for hav og havis, der dækker de seneste næsten 40 år.

Datasættet er unikt, da det indeholder overfladetemperaturer for både hav, havis og iskantsområder uden geografiske datahuller.

Datasættet er det første i verden, der giver et samlet bud på overfladetemperaturen for alle hav- og havisområder i Arktis, baseret på daglige satellitobservationer tilbage fra 1982 og frem til i dag.

De udregnede temperaturtrends viser markante forandringer for perioden (ca. 4 graders opvarmning for hele området) og viser desuden sæsonbetingede detaljer. Også andre klimaindikatorer er blevet udviklet. Første beregninger af to meters lufttemperatur viser gode resultater, og gør det muligt at validere datasættet mod konventionelle lufttemperaturmålinger.

Hvad kan den nye viden bruges til fremover?

De nye datasæt er udgangspunkt for bedre havisklimatologier og analyser af for- og fremtiden. De beregnede tendenser kan bruges som klimaindikator, som hjælper os med at sætte nutidens og fremtidens situation i perspektiv. Vi har fået et bedre indblik i sammenhængen mellem den globale opvarmning og havisens vækst og afsmeltning.

Hvad er vi nu i stand til, som vi ikke var før?

Vi har nu konsistente datasæt der både dækker hav, havis og iskantområder, som dækker flere årtier næsten frem til i dag. Det giver et unikt indblik i havisens udbredelse og temperatur gennem tiden, og dens samspil med det globale klimasystem og dets forandringer. Vi er nu i stand til at estimere en gennemsnitlig temperatur for hav og havis i Arktis og holde den op mod observationer siden 1982.


Tertiary content, when NOT DK (Country:)