Vejret i Danmark bliver varmere, vådere og vildere

Fremtidens klima i Danmark byder på højere temperaturer, mere regn og generelt flere ekstreme vejrhændelser.

Den globale opvarmning er i gang. I Danmark følger stigningen i temperaturen stort set udviklingen af den globale gennemsnitstemperatur. Det viser observationer, som er foretaget siden 1870'erne. På de godt 150 år er temperaturen i Danmark steget med ca. 1,5 ˚C, og fra midten af 1900-tallet begynder temperaturen at følge den udvikling, som ifølge klimamodellerne forventes frem mod år 2100.

Den globale opvarmning skyldes primært udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. Det betyder, at temperaturstigningen i Danmark afhænger af, hvor store mængder drivhusgas, der udledes på globalt plan.

Temperaturen følger udledningerne

I Klimaatlas præsenteres temperaturudviklingen for både et lavt, mellemhøjt og højt udledningsscenarie, kaldet hhv. RCP2.6, RCP4.5 og RCP8.5. I det høje scenarie stiger temperaturen med ca. 3,4 ˚C frem mod år 2100 i forhold til gennemsnittet for perioden 1981-2010. Til sammenligning stiger temperturen ca. 1 ˚C i det lave og ca. 2 ˚C i det mellemhøje scenarie.

Med de højere temperaturer følger bl.a. flere og længere hedebølger, flere varme sommernætter med temperaturer over 20 ˚C og færre frostdøgn med temperaturer under frysepunktet.

De højere temperaturer ændrer også nedbørsmønstrene, som vi kender dem i dag. Målinger viser, at den årlige nedbør i Danmark er steget med ca. 100 mm over de seneste 100 år. Denne udvikling fortsætter. På tværs af landet falder der mere regn om foråret, om efteråret og særligt om vinteren. Derudover bliver skybrud og kraftige regnhændelser endnu kraftigere og forekommer hyppigere frem mod år 2100.

Klimaatlas indeholder tal, figurer og kort, som viser udviklingen af temperatur, nedbør og udvalgte klimavariable som f.eks. skybrud og stormfloder i Danmark. Alle klimavariable vises for flere udledningsscenarier og for flere perioder i løbet af det 21. århundrede.

Highlights om fremtidens danske klima i slutningen af dette århundrede

Alle tal er de ’bedste bud’ på værdier i slutningen af århundredet (2071-2100), hvis udledningen følger et mellemhøjt scenarie (RCP4.5).

• Den årlige gennemsnitstemperatur stiger med ca. 2 ˚C over hele landet. Der vil ikke være store regionale forskelle.

• Temperaturen kommer under frysepunktet omkring 50 døgn per år, sammenlignet med cirka 80 døgn i nutiden. Vækstsæsonen bliver ca. 2 måneder længere og vil vare omkring 10 måneder.

• Antallet af hedebølgedage stiger fra 2 til 5 dage per år. Varmebølger kan blive mere almindelige om sommeren. Vi kan forvente ca. 19 dage med varmebølge fremover, sammenlignet med kun 9 i dag.

• Om vinteren stiger mængden af nedbør med ca. 12 %. Da temperaturen samtidig er stigende, vil relativt meget af denne nedbør falde som regn.
   
• Om sommeren falder der omtrent samme mængde nedbør som i dag - men nedbøren bliver oftere fra kraftige byger.
   
• Middelvandstanden i havet stiger, og stigningen accelererer. Vandet stiger mindst i Nordjylland og mest i det sydvestlige Jylland. Forskellen hænger sammen med landhævningen efter sidste istid.
   
• Stormfloderne rammer langt voldsommere. Når middelvandstanden hæves, så vil en stormflod kunne få langt mere alvorlige konsekvenser, da vandet presses højt op over terrænet.
   
• Den stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 20. år, bliver en hændelse, kan ske omtrent hvert andet år.

Senest opdateret: Februar 2023
© DMI