Så meget kan Solen skinne
Hvis nu vi fik en hel måned uden skyer, hvor mange timer ville Solen så egentlig skinne?
Maj 1947 er den solrigeste måned Danmark har oplevet. Solen skinnede i hele 330 timer.
Den ekstreme modsætning til maj 1947 finder vi i december 1959, hvor Solen kun skinnede sølle otte timer.
Hva' nu hvis...
Men hvor meget kan Solen egentlig skinne på en måned i Danmark? Eller: Hvad er det teoretiske, maksimale antal timer med sol pr. måned, hvis der på intet tidspunkt går en sky for Solen? Tallene for København kommer her:
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 240 t | 268 t 279 t | 369 t | 427 t | 505 t | 523 t | 521 t | 464 t | 381 t | 322 t | 249 t | 221 t |
De to tal i februar er for hhv. 28 og 29 dage.
Tallene er det astronomisk mulige antal timer, hvor en del af - eller hele - Solen er over horisonten. Det er ikke helt det samme som det mulige antal meteorologiske solskinstimer.
Soltime-instrument - pyranometeret - registrerer nemlig kun, når Solen er mere end ca. 3° over horisonten. Det betyder reelt en forskel mellem 'lyse timer' og mulige 'solskinstimer' på ca. 30 minutter pr. dag i sommerperioden og mere om vinteren.
Det præcise antal timer med dagslys pr. måned varierer desuden en anelse fra nord til syd i landet, men København giver et fint gennemsnit.
Dagslys som på ækvator
Det kunne dog godt se ud til, at Danmark bliver snydt på verdensplan, med de lange, mørke vinternætter i tankerne.
Men faktisk er der i gennemsnit over et år lige mange timer med dagslys overalt på kloden. Eller - det ville der være, hvis:
1. Et år var præcis 365 dage langt (eller et andet vilkårligt heltal).
2. Jorden var perfekt kugleformet uden f.eks. bjerge.
3. Jorden bevægede sig om Solen i en perfekt cirkel.
Nu holder ingen af ovenstående antagelser imidlertid. Blandt andet:
1. Er et år ca. 365,25 døgn (det er derfor vi har en skuddag hvert fjerde år).
2. Har alle kontinenter bjergkæder af flere kilometers højde.
3. Bevæger Jorden sig om Solen i en ellipse, med vores stjerne i det ene brændpunkt.
Det sidste forhold begaver os på den nordlige halvkugle med en længere sommer (flere lange dage) og en kortere vinter (færre lange nætter) end det er tilfældet på den sydlige halvkugle. På vores breddegrader (54,9-58,7° nord) giver det os i omegnen af 30 timer ekstra pr. år i forhold til et tilsvarende punkt på den sydlige halvkugle. Det er dog ikke værd at flytte efter, for allerede om 11.000 år er fordelingen stik modsat.
12. februar 2008.
