Vejrudsigt på slingrekurs
I de kommende dage forsøger koldere luft fra vest at fortrænge sensommervarmen i et brag med risiko for kraftige tordenbyger og skybrud. Den vejrtype er ofte svær at håndtere for vejrmodeller, og derfor kan mængden af nedbør, der forudses på din lokalitet, svinge kolossalt, når du hen over dagen tjekker vejrudsigten. Få forklaringen her.
Det bekræftes af de seneste hovedkørsler, som har haft vidt forskellige bud på den samlede nedbørmængde, der vil falde i Aarup i løbet af hele lørdagen. De har svinget mellem først 140 mm regn, herefter under 1 mm, og i skrivende stund 26 mm.
Hvad sker der for jeres vejrudsigt DMI!
Hvordan kan en vejrudsigt skifte fra at forudsige syndflodstilstande med over 140 mm regn det ene øjeblik, til få millimeter regn nogle timer senere?
Og ja, det kan virke voldsomt, men der er en forklaring på 'galskaben'.
Vejrudsigt med eller uden usikkerhed
En vejrprognose giver det 'bedste bud' på, hvordan atmosfærens tilstand – og dermed også vejret bliver, på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Det bedste bud ændrer sig fra prognose til prognose og bliver som regel mere nøjagtigt, des kortere tidshorisonten er. Sagt med andre ord. Vejrudsigten for i morgen er som regel mere korrekt, end den er for dag fem. Usikkerheden stiger altså med tiden og varierer i øvrigt fra vejrsituation til vejrsituation.
Den vejrprognose, som du ser på DMI’s hjemmeside eller app er en såkaldt hovedkørsel.
Hovedkørslen viser det seneste bud på vejrudviklingen. Der er dog altid en vis usikkerhed forbundet med den ene hovedkørsel, og den er særlig aktuel i den vejrtype, som vi har i disse dage.
Usikkerheden handler især om, hvor og hvornår de kraftige byger rammer – samt hvor kraftig nedbøren bliver.
For at se usikkerheden kan du klikke på ’vis usikkerhed’ under DMI’s graf, når du ser vejret på dmi.dk. I appen skal du vende din smartphone på langs, så får du en graf, der viser usikkerhederne.
Når du fører musen hen over grafen på hjemmesiden, kan du se en boks med det bedste bud på f.eks., hvor meget nedbør der vil falde, men du ser også et interval, som nedbørsmængden forventes indenfor.
Usikkerhedsintervallet er et gennemsnit af flere modelkørsler, som vi kalder et ensembleprognosesystem. Her ændres en lille bitte smule på det vejrmæssige udgangspunkt, som vejrmodellen regner videre på. Styrken ved ensembler er, at vi får et gennemsnit af 25 mulige udfald af vejrudviklingen i stedet for ’kun’ at kigge på hovedkørslen – og vi kan hermed angive et muligt udfaldsrum og usikkerhed på, hvordan vejret bliver.
Det er derfor en rigtig god idé både at kigge på hovedkørslen samt usikkerhedsintervallet, når du planlægger dine dag ud fra vejrudsigten.
Varsler trumfer prognoser
Når DMI varsler for farligt vejr som i dag er det dog i sidste ende varslingen, der trumfer vejrprognosen. Så uanset om vejrprognosen forudser 0 eller 100 mm nedbør, skal du tage bestik af meteorologens varselskommentar, der er baseret på forskellige prognoser og vejrmodeller, observationer og meteorologens erfaring.
Fakta I Usikkerhed i vejrprognoser
Da usikkerheder ikke er til at komme uden om, når man snakker om vejrforudsigelser, er det i princippet mere korrekt at beskrive prognoser i form af sandsynligheder for mulige udfald, i stedet for at beregne én (mere eller mindre unøjagtig) prognose.
Derfor forsøger meteorologerne at estimere prognoseusikkerheden ved at skele kraftigt til en såkaldt ensembleprognose. Ensembleprognosen består af en række prognoser, der alle er gyldige på samme tidspunkt, og som alle beskriver en mulig vejrudvikling.
Prognoserne, eller medlemmerne i ensemblet, afviger fra hinanden ved at være startet fra atmosfæretilstande (nulpunktet), som afviger en anelse fra hinanden samt ved anvendelse af forskellige sammensætninger af den måde, som modellen arbejder på.
DMI anvender ensembleprognoser på tidsskalaer fra timer til uger og måneder.
DMI's eget ensembleprognosesystem hedder COMEPS (Continuous Mesoscale Ensemble Prediction System). COMEPS er baseret på DMI’s egen model HARMONIE-modellen og kører i en avanceret opsætning to døgn frem i tiden. Ensemblet består af 25 prognoser (medlemmer).
Baseret på ensembleprognoserne beregnes sandsynligheder, som primært anvendes i forbindelse med varsling af farligt vejr, såsom skybrud, middelvind og vindstød af storm- og orkanstyrke samt kraftigt snefald og snestorm.
Tidligere var det forbeholdt de største meteorologiske centre at køre ensembleprognoser, da det kræver meget regnekraft, men med udviklingen inden for supercomputere er det blevet muligt for nationale meteorologiske institutter at køre lokale ensembleprognoser i høj opløsning.
Fakta | Den kaotiske atmosfære
En vejrprognose er aldrig helt præcis, for mængden og kvaliteten af observationerne, der beskriver nulpunktet, som prognosen fremskriver fra, vil aldrig stemme 100 procent overens med virkelighedens atmosfære.
Dertil kommer, at modellen og beskrivelsen af de fysiske processer, der foregår i atmosfæren heller ikke er fuldstændig nøjagtig. Det skyldes, at nogle processer foregår på så små rumlige skalaer, at modellen ikke kan beskrive dem korrekt.
Det er dokumenteret i den såkaldte kaosteori, at for et ikke-lineært system som atmosfæren, kan selv den mindste usikkerhed i prognosens begyndelsesbetingelse vokse med tiden til en betragtelig usikkerhed senere i prognosen.
Dette kaldes også ’sommerfugleeffekten’, da selv en lille forstyrrelse undertiden kan føre væsentlige ændringer med sig.
Det betyder, at en prognose altid vil være forbundet med en vis usikkerhed.
Af Anja Fonseca, DMI Kommunikation
26. august 2022
