Grønland på den lune vippe
Hverken efteråret eller november 2023 i Grønland tegner sig for rekorder, men samlet set var det varmt – til dels takket være rigsfællesskabets ’temperaturvippe’
November 2023 i Grønland var generelt en ‘varm’ en af slagsen med positive – læs: varme –temperaturafvigelser (+0,2 °C til +4,5 °C) ved størstedelen af vejrstationerne langs kysten.
Og ’langs kysten’ er set med klimatologens øjne en ganske bred definition, for Grønlands kystlinje på over 40.000 kilometer* med dybe fjorde og alle mulige andre bjergtagende naturforskelle rummer et væld af indbyggede forskelligheder.
Midt inde på Indlandsisen ved Summit Station – upåvirket af det omgivende hav – blev der målt den andenhøjeste månedsmiddeltemperatur i november (afvigelse +6,2 °C) siden 1991.
Normalt er der -36,7 °C ved Summit i november (1991-2020), men denne november nåede middeltemperaturen op på -30,5 °C. Den højeste månedsmiddeltemperatur målt i en november måned er -29,0 °C i 2002.
De ’positive’ temperaturafvigelser blev også registreret i Nordvestgrønland (se novemberkort for detaljer) med månedsmiddeltemperaturer, som lå på mellem +2,3 og +4,5 °C højere end normalt.
Den sydlige del af Grønland fik også ‘varmen’ at føle, selvom temperaturafvigelserne generelt lå i et lavere leje, men stadig mellem +0,4 og 4,5 °C.
Stationerne langs nordøstkysten målte primært lavere temperaturer end normalt (-0,3 °C til -2,7 °C).
Grønland bytter med Danmark
De høje novembertemperaturer i Grønland skyldes et fastlåst vejrmønster, hvor relativt lun luft strømmer op over Grønland og kølige vinde hersker over Danmark. Den fordeling kaldes også den Nordatlantiske vippe og går kort fortalt ud på, at når det er varmt i Grønland, er det ofte koldt i Danmark – og omvendt.
Når der er mildt vejr i Grønland i vinterhalvåret, så ligger der typisk lavtryk, som bærer mild og regnfuld atlantisk luft mod Grønland.
I Danmark trækker lavtryk ofte en kold nordvestlig vind ned over landet med frost og vinterlig nedbør til følge.
Efteråret i Grønland har generelt også være præget af højere temperaturer end normalt især langs vestkysten, inde på Summit og langs den sydlige del af østkysten.
De positive temperaturafvigelser varierede mellem +0,1 °C og +2,7 °C. Temperaturen langs Grønlands nordøstkyst trak dog i den anden retning med normale eller lavere temperaturer.
Temperaturen langs Grønlands nordøstkyst endte lavere end normalt, hvilket bl.a. skyldes at vejret ikke var præget af temperaturvippen i samme grad som Syd- og Sydvestgrønland. Især i november sendte mange lavtryk maritimt og lunere vejr mod det sydlige Grønland, mens højtryk i nærheden af Grønlands østkyst var med til at trække kold arktisk luft ned nordfra.
Nedbør – til den tørre side
November bød generelt på normale eller lavere nedbørsmængder, mens efterårsnedbøren var mere varieret. Ca. halvdelen af stationerne målte højere nedbørsmængder, mens resten målte lavere nedbørsmængder.
Især i Ittoqqortoormiit () på østkysten var det ‘tørt’ med kun 54,4 mm i løbet af efteråret, men det er ikke et usædvanligt syn i nedbørstidsserien, som går tilbage til 1950. Den laveste nedbørsmængde i et efterår i Ittoqqortoormiit var 10,0 mm i 1983.
Hvor ender året 2023?
Foråret havde primært højere temperaturer end normalt – især langs vestkysten og i Sydgrønland.
Sommeren tog herefter over med et broget billede, hvor det både var koldere end normalt langs nordvestkysten, mens det i Sydgrønland og langs østkysten var varmere end normalt.
Med det friske temperaturkort for efteråret peger pilen mod et varmt år især i Sydgrønland. Stationerne langs vestkysten har dog også målt positive temperaturafvigelser i løbet af mange af årets måneder.
Det bliver interessant at se, hvordan temperaturen arter sig i løbet af december. Første del af december har budt på højere temperaturer end normalt, men meget kan nå at ske endnu. DMI’s klimatologer vender stærkt tilbage i januar, når december og hele året 2023 er opgjort.
Bemærk: Før musen eller tryk med fingeren på billederne herunder for at få vist en forstørrelse.
Hver måned, hver sæson og hvert år gøres vejret op i rigsfællesskabet. Hvor varmt det har været, hvor meget nedbør der er faldet, og hvor meget solen har skinnet.
Ud fra disse opgørelser beskrives klimaet som et gennemsnit af vejret inden for 30-årsperioder: Klimanormalerne.
De fleste af verdens meteorologiske institutter udarbejder 30-års klimanormaler hvert tiende år.
Klimanormaler bruges som reference til at sammenligne ændringer i klimaet fra tidligere perioder til i dag og det forventede fremtidige klima.
For at kunne sammenligne værdier over hele verden i samme periode blev det allerede for næsten 100 år siden internationalt aftalt, at normalværdier for årene 1901-30, 1931-60, 1961-90 og 1991-2020 beregnes i alle lande.
*Wikipedia
Af Caroline Drost Jensen og Johan Scheller, klimatologer.
20. december 2023
