Klimaforskning styrkes i bred aftale
Under dette års forskningsreserve er der prioriteret midler til Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF). Bevillingen skal blandt andet styrke det klimavidenskabelige fundament for fremtidens grønne energiproduktion og klimatilpasning i rigsfællesskabet.
Kortlægning af klimaforandringerne i rigsfælleskabet skal fortsætte i 2023, ligesom viden om muligheder for udnyttelse af sol, vind og vand til grøn energi skal styrkes.
Det har regeringen og et bredt flertal i Folketinget aftalt med den årlige udmøntning af Forskningsreserven, der afsætter 33,3 millioner kroner til arbejdet i Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) på Danmarks Meteorologiske Institut.
- Nationalt Center for Klimaforskning samler og skaber viden om, hvordan klimaforandringerne vil påvirke rigsfællesskabet og afsøger mulighederne for grøn omstilling. Vi ser frem til med årets bevilling at fortsætte indsatsen, som vores klimarådgivning af regeringen står på skuldrene af, siger Marianne Thyrring, direktør for Danmarks Meteorologiske Institut.
I aftaleteksten står der:
Aftaleparterne er enige om at afsætte 33,3 mio. kr. til at videreføre igangværende forskningsprojekter i regi af Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF). Det kan bl.a. styrke det klimavidenskabelige fundament for fremtidens grønne energiproduktion og klimatilpasning, herunder viden om fremtidens ekstreme vejr i rigsfællesskabet. NCKF kan fortsat tilvejebringe ny viden om klimaet på områder, hvor den nuværende forståelse er begrænset og usikkerhederne store. Det gælder f.eks. fremskrivninger af klimaets variabilitet i de kommende årtier, samt hvordan opvarmningen kan påvirke havstrømme og iskapper, herunder risikoen for ’tipping points’.
Se aftaler om fordeling af forskningsreserven 2023
Kursen er lagt
NCKF arbejder på fire sammenhængende forskningstemaer, der bygger på robuste forskningskompetencer, men udfordrer bevidst sig selv med nye metoder og åbne spørgsmål.
Samlet skal videnskaben støtte tilpasning til klimaforandringerne og bidrage til det bedste fundament for den grønne omstilling, hvor sol og vind er kendte elementer, der fortsat udvikles, mens blandt andet vandkraft i Grønland optræder som en ny og interessant brik i puslespillet.
Forskningen kommer fortsat til at have fokus på Arktis og Antarktis, for afsmeltningen af de mægtige iskapper medvirker til et stigende havniveau, og klimaforandringerne ved polerne har desuden indflydelse på atmosfæren og de globale havstrømme, der er med til at opretholde klodens energikredsløb. Et særligt fokus er den øgede risiko for bratte og uoprettelige klimaskift – de såkaldte ’tipping points’.
Derudover zoomer Nationalt Center for Klimaforskning ind på, hvordan vejr og klima spiller sammen i de kommende årtier, der paradoksalt nok næsten er en større udfordring at forudsige end klimaforandringer på længere sigt.
På fast grund
Selvom klimaforskerne samler oceaner af data bogstaveligt talt om alt mellem himmel og jord for hele tiden at indsnævre usikkerheden om de klimaforandringer, der er på vej og øge vores viden om en grøn omstilling, der mindsker forandringerne, så er datasamlingen langtfra et mål i sig selv.
Nye datasæt og ny viden granskes også af andre forskningsinstitutioner, nogle med nye synsvinkler andre sammenligner med deres resultater ligesom beskrevne dynamikker og forståelser efterprøves, således at vi bliver mere og mere sikre på, hvad der sker, og hvad vi kan gøre ved det. Samtidig skal klimaforskning, data og viden kunne anvendes af myndigheder og beslutningstagere.
- Vi skaber ny viden om klimaet, som skal gøre samfundet klogere på fremtidens udfordringer, og vi producerer konkrete data om f.eks. behovet for klimatilpasning og grundlaget for grøn omstilling, som både borgere, virksomheder og myndigheder kan anvende i planlægningen. Vi bestræber os på at beslutningstagere får de bedst mulige forudsætninger for at navigere gennem forandringerne, siger Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning.
Se NCKF-programmet her (PDF)
- Nationalt Center for Klimaforskning hedder i daglig tale NCKF
- NCKF er forankret hos DMI som en afdeling med et halvt hundrede klimaforskere, herunder ph.d.-studerende delt med universiteter
- Centret har siden 2020 været finansieret med årlige bevillinger på Finansloven via Forskningsreserven. Bevillingen, der i 2023 er på 33,3 mio. kr. bidrager til forskningen i afdelingen og finansierer dele af eksterne forskningsprojekter og samarbejdsaftaler
- NCKF understøtter DMI’s rolle som klimavidenskabelig rådgiver
- Forskningen er delt i fire temaer, der omhandler klimaet i Danmark, Arktis og det globale klima.
- Et Rådgivende Udvalg guider NCKF i forhold til samfundets behov, mens et Videnskabeligt Panel guider NCKF om faglig og videnskabelig retning
- Forskningsreserven er en del af finansloven og dækker over, hvordan politikerne hvert år vælger at bruge penge på initiativer inden for dansk forskning, udvikling og innovation.
- Pengene uddeles blandt andet til råd og fonde, som så står for at fordele midlerne til konkrete forskningsprojekter og udviklingsprogrammer.
- Tema 1: Det polare klima og kryosfæren
- Tema 2: Dekadisk klimavariabilitet, scenarier, forudsigelighed og risikoen for ’tipping points’ i det Nordatlantiske område
- Tema 3: Fremtidens ekstreme vejr og vidensunderstøttelse af klimatilpasning
- Tema 4: Understøttelse af grøn omstilling
