Sommerens ekstreme vejr i et klimaperspektiv
Denne sommer har en række opsigtsvækkende ekstreme vejrhændelser ramt kloden, og den globale gennemsnitstemperatur har været rekordhøj. Nationalt Center for Klimaforskning på DMI giver her et overblik over det ekstreme vejr og sammenhængen med klimaforandringer.
Mens julivejret var lidt af en kold dukkert her i Danmark, ramte flere ekstreme vejrhændelser kloden i form af langvarige hedebølger, skov- og naturbrande samt temperaturrekorder i både luft og vand. Det har fået mange til at spørge, om det ekstreme vejr skyldes klimaforandringer.
- Når vi ser på denne sommers mange ekstreme vejrhændelser, er det nærliggende at tænke over klimaforandringer. For vi ved fra FN’s Klimapanel, at enhver stigning i den globale gennemsnitstemperatur fører til mere ekstremt vejr, siger Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) på DMI og fortsætter:
– Sættes de ekstreme vejrhændelser i sammenhæng med, at klodens temperatur generelt er steget med ca. 1,1 grad siden før-industriel tid, lige nu er den endda endnu højere, og at de seneste otte år alle har været blandt de varmeste, som vi har målt - så vidner det om et klima i hastig forandring. Det er dog vigtigt at understrege, at vejret varierer naturligt – og derfor skal der altid grundige analyser til for at afgøre, hvor stor en rolle klimaforandringer spiller i de enkelte ekstreme vejrhændelser.
Der findes enkelte videnskabelige vurderinger af sommerens hændelser, mens mere grundige analyser forventeligt vil blive publiceret fra det internationale klimaforskningssamfund over de kommende måneder og år.
Nationalt Center for Klimaforskning gennemgår i det følgende de mest opsigtsvækkende ekstreme vejrhændelser denne sommer. Vi begynder i det store perspektiv.
Den globale månedlige gennemsnitstemperatur slår rekord i juli måned
Den globale gennemsnitstemperatur for juli er den højeste for nogen måned nogensinde målt på 16,95 °C. Dermed var juli 0,33 °C varmere end den hidtil varmeste måned (juli 2019) og 0,72 °C varmere end juli-gennemsnittet for 1991-2020.
De højeste globale daglige gennemsnitstemperaturer nogensinde målt
De 29 dage fra 3. til 31. juli er de 29 varmeste dage nogensinde målt på globalt plan. Ifølge EU's klimaservice Copernicus var den varmeste dag 6. juli, hvor den daglige gennemsnitstemperatur blev målt til 17,08 °C. I løbet af første og tredje uge af juli oversteg den globale gennemsnitstemperatur dermed midlertidigt 1,5 °C opvarmning sammenlignet med årene 1850-1900.
Usædvanligt høje havtemperaturer
Den globale havoverfladetemperatur slog rekord for juli måned, hvor den nåede op på 0,51 °C mere end gennemsnittet for juli i årene 1991-2020. Specielt i Nordatlanten var temperaturerne høje, da de blev målt til 1,05 °C over normalen for juli måned. Samtidig udviklede El Niño sig yderligere med opvarmning over det ækvatoriale/østlige Stillehav. Også i Middelhavet og Atlanterhavet nær USA’s østkyst ses usædvanligt høje temperaturer.
Utallige hedebølger og lokale varmerekorder
De høje temperaturer har medført voldsomme hedebølger over store dele af den nordlige halvkugle, herunder i Sydeuropa, Nordafrika og Nordamerika, mens Sydamerika og Antarktis har oplevet usædvanligt høje temperaturer for årstiden. I Kina blev der målt en ny national temperaturrekord på 52,2 °C 16. juli.
Temperaturer i klimatisk perspektiv
Det kan være svært for at overskue, hvordan alle disse enkeltstående temperaturekstremer skal forstås i en større sammenhæng. Nationalt Center for Klimaforskning sætter dem derfor ind i et større perspektiv her.
- En vigtig forudsætning for at forstå sammenhængen mellem ekstreme temperaturer og klimaforandringer er at kende forskellen mellem vejr og klima. Vejret er dynamisk og svinger naturligt hele tiden, så nogle dage, måneder eller år er kolde – mens andre er varme. Klimaet dækker derimod over det gennemsnitlige vejr over en længere periode – vurderet over 10, 20 eller helst 30 år, forklarer Rasmus Anker Pedersen, der er enhedsleder i Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
Den globale udledning af drivhusgasser leder til en gradvist stigende gennemsnitstemperatur, mens temperaturen i de enkelte måneder og år er yderligere påvirket af naturlige udsving i vejret. Klimaets tilstand skal derfor vurderes over længere årrækker. Det seneste årti 2011-2020, som FN’s Klimapanel (IPCC) benytter til at beskrive det nutidige opvarmningsniveau, har en gennemsnitlig opvarmning på 1,1 °C sammenlignet med 1850–1900.
- Den gradvise opvarmning gør, at når de naturlige udsving i vejret resulterer i ekstrem varme og hedebølger, så bliver de i stigende grad varmere end tidligere, og sandsynligheden for at slå varmerekorder bliver derfor højere. Så selvom de varmerekorder vi har oplevet i løbet af sommeren ikke kan tilskrives klimaforandringer som eneste årsag, så passer de med det forventede billede af at vi samlet set vil opleve flere nye varmerekorder -og færre nye kulderekorder, siger Rasmus Anker Pedersen og fortsætter:
- Selvom sommeren ikke er slut endnu, så har vi allerede fået de første studier af sommerens vejrhændelser, og de indikerer en markant indflydelse fra de menneskeskabte klimaforandringer. F.eks. peger World Weather Attribution på, at de ekstreme temperaturer i USA og Sydeuropa havde været stort set umulige uden den globale opvarmning.
Der foregår dog også naturlige variationer på større skala, som kan påvirke klodens temperatur. Således er hvert enkelt år ikke nødvendigvis varmere end det foregående – men de otte seneste år har været de otte varmeste nogensinde målt. Et eksempel på naturlige fænomener er El Niño- og La Ninã i det tropiske Stillehav, der optræder med ca. 2 til 7 års mellemrum og har en hhv. opvarmende og afkølende effekt på den globale gennemsnitstemperatur. El Niño er nu i sin varme fase, hvilke forventes at fortsætte og formentlig tiltage i hvert fald i de kommende måneder og ind i 2024. Dette vil alt andet lige bidrage til at øge den globale middeltemperatur yderligere.
Blandet nedbørsbillede globalt set
Juli var vådere end gennemsnittet over det meste af Nordeuropa samt mod øst i Ukraine og det nordvestlige Rusland. Det samme gjorde sig gældende i det nordøstlige Nordamerika, dele af Mellemøsten og store dele af Asien. Omvendt oplevede Middelhavsregionen en tørrere juli end gennemsnittet, ligesom det gjaldt for Mexico, det sydvestlige USA, dele af Asien og Sydamerika.
Rekordnedbør i Kina
Kina oplevede rekordnedbør som følge af tropiske cykloner, hvor der mellem 29. juli og 2. august faldt over 744 mm regn. Andre steder i Kina medførte regnen store oversvømmelser med tab af menneskeliv som konsekvens.
Nedbør i klimatisk perspektiv
Når det kommer til denne sommers ekstremnedbør, er det især vigtigt at kende sammenhængen mellem stigende temperaturer og vanddamp samt perspektiverne for tropiske cykloner i et varmere klima.
- Varmere luft kan indeholde mere vanddamp, og af den grund forventes den ekstreme nedbør at tiltage over hele kloden i et varmere klima. Det kommer især til udtryk i kraftige byger og skybrud, der vil stige i hyppighed og intensitet. Der er større regionale forskelle i de forventede ændringer af den samlede nedbørsmængde. F.eks. forventes Nord- og Sydeuropa at få hhv. vådere og tørrere somre, fortæller Rasmus Anker Pedersen og fortsætter:
- Ifølge FN’s Klimapanel (IPCC) er antallet af kraftige tropiske cykloner, som dem Kina har oplevet denne sommer, sandsynligvis allerede steget. Det samlede antal af tropiske cykloner forventes ikke at stige fremover, men blandt dem vil den relative andel af kraftige cykloner stige. Nedbørsmængden fra de tropiske cykloner forventes også at stige i et varmere klima.
Ekstreme naturbrande er blevet set over store områder forskellige steder i verden
Naturbrande har medført massive ødelæggelser og tab af liv, specielt i Canada og dele af Middelhavsregionen, herunder Algeriet, Grækenland, Italien og Spanien.
Canadas værste sæson for skovbrande nogensinde
Canada har oplevet den værste sæson for skovbrande nogensinde på nuværende tidspunkt, hvor mere end 13 millioner hektarer er blevet afbrændt i 2023 sammenlignet med gennemsnittet for de sidste 10 år på 800.000 hektarer. Der er fortsat over 700 skovbrande ude af kontrol, herunder flere inden for Canadas arktiske cirkel.
Værste skovbrande i Grækenland i 21 år
Emissionerne fra skovbrandene i Grækenland er på det højest målte niveau for perioden i 21 år, og har medført evakuering af lokale og turister på øerne Rhodos, Evia og Korfu.
Skovbrande i klimatisk perspektiv
Natur- og skovbrande forekommer hvert eneste år forskellige steder på kloden, det er altså ikke usædvanligt med skovbrande, men omfanget har været ekstremt i Canada. I klimasammenhængen øger både tørke og varme risikoen for skovbrande.
- FN’s Klimapanel (IPCC) vurderer, at vejrbetingelser, der giver risiko for naturbrande, er blevet mere sandsynlige i Sydeuropa, det nordlige Asien, Nordamerika og Australien. Både tørke og ekstrem varme bidrager til risikoen, der dermed forventes at stige yderligere f.eks. i Middelhavsregionen, som går varmere og tørrere somre i møde i et varmere klima, siger Rasmus Anker Pedersen.
Tørke- og solskinsrekorder slået i juni måned
Juni måned blev den mest solskinsrige juni siden målingernes start i år 1920 med 322,5 soltimer. Det er 40 % over klimanormalen for juni måned. Solskinnets vedholdenhed og regnbygernes fravær medførte endvidere, at det blev den mest tørkeramte juni siden beregningernes start i 2005. Temperaturmæssigt blev måneden registreret som den niendevarmeste juni siden 1874 med 16,4 °C, hvilket er 1,9 °C over klimanormalen (1991-2020).
Vådeste juli nogensinde
Modsat juni var juli ekstremt våd. Her blev der registreret en ny nedbørrekord på 140,8 mm, hvilket er 114 % over klimanormalen (1991-2020), der lyder på 65,8 mm for juli. Den tidligere juli-rekord fra 1931 målte 140 mm, mens tredjepladsen er fra 2007 med 126 mm.
Stærk blæst i august
I begyndelsen af august blev Danmark ramt af kraftig blæst. Det højeste vindstød målt til 31,7 m/s (stærk storm) i Hanstholm, mens den højeste middelvind kom op på 24,8 m/s (storm) i Hirtshals. Siden 1891 har vi kun registreret blæst af samme styrke 17 gange før i sommermånederne. Blæsten blev ledsaget af store nedbørsmængde i nogle dele af landet. Den højeste nedbørsmængde blev registret på Bornholm med hele 108,8 mm – til sammenligning falder der normalt 82,1 mm i hele august.
Danmark i klimatisk perspektiv
Ligesom på globalt plan vil den gradvise opvarmning gøre, at naturlige udsving i vejret i Danmark vil blive større og dermed øge sandsynligheden for at slå varmerekorder.
- Selvom varmerekorder måske ikke fylder meget oven på en lunken juli, så ser det ud til, at vi skal forberede os på flere af dem i fremtiden, lyder det fra Rasmus Anker Pedersen, inden han fortsætter:
- Sommervejret i Danmark har til gengæld været meget modsætningsfyldt. Først rekordtørt og -solrigt herefter en rekordvåd juli. Det har igangsat diskussioner om, hvorvidt klimaforandringer ud over at forstærke ekstremerne også kan medvirke til at fastlåse vejret i længere perioder.
Årsagen til det tørre vejr i juni skal findes i et højtryk, der lå fasttømret nær Danmark. Højtrykket blokerede for de fronter med regn, der normalt bevæger sig ind over os fra vest i en såkaldt omega-blokering. Atmosfærens dynamik er kompleks, og der er mange faktorer, som kan påvirke dannelsen af blokeringer. Det er derfor langt fra enkelt at konkludere, hvordan et varmere klima vil påvirke forekomsten af blokeringer – på trods af omfattende forskning inden for emnet verden over.
- Samlet set er der ikke noget entydigt svar på, om vi får flere eller længerevarende blokeringer i Danmark i fremtiden. Men når vi får en blokering, som den i juni måned, bliver dens effekt ift. tørke større. Den højere temperatur medvirker til højere fordampning og større udtørring af overfladen. Hvis der er mindre vand i vegetationen og jordoverfladen, går der mindre energi til at fordampe vand fra overfladen, og temperaturen kan stige yderligere. Så et varmere klima øger den selvforstærkende effekt bag tørke, fortæller Rasmus Anker Pedersen.
Den gennemsnitlige sommernedbør i Danmark forventes at forblive omtrent uforandret, men vil dog i højere grad falde som kraftige byger, og risikoen for skybrud stiger i takt med opvarmningen. Det er usikkert hvad der sker med ekstremvinden omkring Danmark i et varmere klima, men der forventes ikke markante ændringer. Kraftig blæst og storme i sommerperioden forventes fortsat at være en sjældenhed i et varmere klima.
Lavere temperaturer end gennemsnittet med enkelte undtagelser
Temperaturerne ved målestationerne i Grønland har over sommeren generelt været lavere end gennemsnittet fra årene 1991-2020 på nær rekordhøj middeltemperatur på Summit i juli og enkelte steder i Sydgrønland. Ved Summit station blev den højeste månedsmiddeltemperatur på -7,3 °C målt i juli og slår dermed den hidtidige rekord fra 2012 med 1,9 °C, mens klimanormalen er på -11.7 °C. Ved Paamiut blev højeste månedsmiddeltemperatur på 8,0 °C målt, hvilket slår rekorden fra 1958 med 0,1 °C – klimanormalen (1991-2020) er her på 6,4 °C.
Høje nedbørsmængder med rekorder i både juni og juli
I juni blev der slået nedbørsrekorder i Sisimiut og i Ittoqqortoormiit, hvor der faldt hhv. 67,6 mm mere og 96,8 mm mere end gennemsnittet på hhv. 25,1 mm (i årene 2002-2020) og 12,0 mm (i årene 1994-2020). I Kangerlussuaq blev den højeste nedbørmængde i juli målt på 90,0 mm, som er 4,3 mm over hidtidige rekord fra 2020 – klimanormalen er på 27,6 mm.
Grønland i klimatisk perspektiv
Temperaturen i Arktis er over de seneste årtier steget fire gange så hurtigt som det globale gennemsnit. En medvirkende årsag er, at havisen i Arktis har trukket sig gradvist tilbage, hvilket øger opvarmningen både sommer og vinter.
- Tabet af havis skyldes ifølge FN’s Klimapanel (IPCC) hovedsageligt den menneskeskabte opvarmning. Det Arktiske Ocean vil sandsynligvis være helt isfrit (isudbredelse under 1 mio. km2) i september måned mindst én gang inden år 2050, uanset den fremtidige drivhusgasudledning, afslutter Rasmus Anker Pedersen.
Fremadrettet forventes opvarmningen at gå mere end dobbelt så hurtigt som den globale opvarmning, og opvarmningen gør sammen med havistabet, at nedbørsmængden stiger i Arktis. Antallet af varmeekstremer øges, mens kuldeekstremer er bliver sjældnere.
Enkelte specifikke vejrhændelser kan ikke tilskrives klimaforandringer alene, da de altid er et resultat af tilfældige variationer i vejret med en mulig påvirkning fra den gradvise klimaforandring. Såkaldte attributionsstudier kan dog benyttes til at vurdere, hvor meget større sandsynligheden for en given vejrhændelse er blevet, som følge af de allerede indtrufne klimaforandringer.
Af Martin Graves Rasmussen, Nationalt Center for Klimaforskning og Anja Fonseca, DMI Kommunikation
17. august 2023.
