Om tidevandstabeller

Tidevandstabeller oplyser for hver dag i året, hvornår der er høj- og lavvande ved en række havne. Tidevandstabeller for Danmark, Færøerne og Grønland beregnes hvert år og gælder for et kalenderår.

I tidevandstabellerne anføres tidspunkt og niveau for høj- og lavvande. Tabellernes opgivelser må ikke forveksles med de vandstande, man måler i havnene, da de meteorologiske forhold også spiller ind.

Tidevandstabellerne for Danmark, Grønland og Færøerne kan downloades gratis fra DMI. 

Bestemmelse af tidevandet: Vandstandsmålinger og observationer fra satellit

Vandstandens variation i en havn måles med en vandstandsmåler, som med fast tidsinterval måler den aktuelle vandstand. I danske havne måles vandstanden hvert 10. minut.

Variationen i vandstand er den samlede effekt af tidevandet og meteorologiske forhold (vejret). Et computerprogram adskiller de to bidrag.

Det kan lade sig gøre, fordi tidevandet har en række faste, astronomisk bestemte perioder, som kendes meget nøjagtigt, mens vejret er mere kaotisk og uden faste perioder.

Ud fra tidevandskomponenten kan programmet aflede en række parametre. Bla. amplituder og fasevinkler for en række konstituenter (kendte svingningsperioder).

Parametrene benyttes til at beregne tidevandet meget præcist time for time for havnen frem i tiden. Ud fra de beregnede tidevandsværdier kan man udlede tidspunkter og niveauer for høj- og lavvande.

De publiceres som tidevandstabeller gældende for hver enkelt havn. 

Rækkerne i en tidevandstabel indikerer tidspunkt og vandstandhøjde skiftevis for høj- og lavvande.

Nogle steder, som ude på det åbne hav, er der ingen vandstandsmålere. Her måler man vandstandens højde fra satellit og kombinerer disse data med modeller over, hvordan vand generelt bevæger sig (hydrodynamiske modeller). På den måde kan tidevandet selv langt ude på havet bestemmes ret nøjagtigt.

Temaansvarlig Mads Hvid Ribergaard
Opdateret 12. marts 2025

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...