Vandstandsniveauer og navigation

Tidevand er ikke bare tidevand. Blandt andet når det kommer til navigation på havet er det vigtigt at vide, hvor dybt der er på hvilke tidspunkter der, hvor man kommer sejlende med sin båd.
 

Højeste og laveste astronomiske tidevand

Højeste og laveste astronomiske tidevand er de niveauer, som ville forekomme, hvis man så bort fra de meteorologiske påvirkninger af vandstanden.

Det laveste astronomiske tidevand (lowest astronomical tide, LAT) benyttes som referenceniveau i søkortene for de grønlandske og færøske farvande samt danske farvande uden for Skagen.

Niveauet bestemmes i praksis ved at beregne tidevandet for 19 år og plukke det laveste niveau ud. Tilsvarende bestemmes det højeste astromomiske tidevand (highest astronomical tide, HAT), som højeste niveau i samme periode.

Dette giver et meget præcist bud, men eftersom tidevandet aldrig gentager sig præcist (men yderst tæt på), er der en lille fejlmargen forbundet hermed.

Grunden til de 19 år skyldes, at tidevandet er underlagt en periode på 18.6 år, som relaterer sig til noget, der kaldes 'Månens nodale svingning'.

Middelvandstand

Middelvandstanden (mean sea level, MSL) er gennemsnittet af vandstanden over en lang periode. Da vandstanden kan svinge meget fra år til år, er flere års målinger nødvendige for at beregne middelvandstanden. Ideelt set benyttes en periode på de 19 år.

Middelvandstanden benyttes som referenceniveau i søkortene i de indre danske farvande, dvs. inden for Skagen.

Middelspringtids højvande og middelspringtids lavvande

Ved springtid er tidevandet kraftigere end ved niptid. Middelspringtids højvande (mean high water spring, MHWS) er den gennemsnitlige højde af højvandene omkring springtid.

Tilsvarende er middelspringtids lavvande (mean low water spring, MLWS) den gennemsnitlige højde af lavvandene omkring springtid.

Før 2011 blev middelspringtids lavvande benyttet som referenceniveau i søkort for de danske farvande uden for Skagen. Som et led i en standardisering af niveauerne i Nordsø-landene, blev også niveauet for Nordsøen ændret til Laveste Astronomiske Tidevand.

Tidevandstabeller og referenceniveau for søkort

I tidevandstabellerne refererer niveauerne for høj- og lavvande til det niveau, som bruges i søkortene. Navigatøren kan derfor sammenholde tidevandstabellens opgivelser med søkortets dybdeoplysninger og få den aktuelle dybde til bunden, når man ser bort fra de meteorologiske påvirkninger af vandstanden.

Temaansvarlig Mads Hvid Ribergaard
Opdateret 12. marts 2025

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...