Varmeste vinter nogensinde som tidsmaskine: Sådan bliver det i slutningen af århundredet
Vinteren 19/20 har været den varmeste og næstvådeste nogensinde målt, og vi har heller aldrig haft en mere nedbørrig februar. Man kan synes, at de fremtidige konsekvenser af klimaforandringerne er svære at forholde sig til, men temperaturmæssigt svarer denne vinter til den forventede gennemsnitlige vinter i slutningen af århundredet.
”Hvis denne vinter kommer til at stå i folks hukommelse som vinteren, der aldrig blev, er der god grund til det – den har så afgjort været usædvanlig,” konstaterer klimatolog ved DMI Mikael Scharling.
Når det føles som om, at et uendeligt langt efterår er ved at gå over i historiens tidligste forår, skyldes det nok, at vi aldrig har målt så varm en vinter før. Vinteren 19/20 ender i gennemsnit på 5,0 grader, hvilket ikke har efterladt megen råderum for snedrys på fortove eller isskorper på søer.
Samtidig scorer vinteren sig en andenplads over mest nedbørrige vintre. Det har været en stor, medvirkende faktor til de mange oversvømmelser, som landet har oplevet det seneste stykke tid.
Sjaskvåd februar
Kigger vi på februar alene, har vi, som mange måske har gisnet om, haft en overordentlig våd måned. Det har faktisk regnet så meget, at vi har fået den mest nedbørrige februar nogensinde målt. 135,1 mm ender vi på, og der er langt ned til andenpladsen fra 2002 på 109 mm.
Temperaturmæssigt har måneden også været usædvanlig mild, og den lander på en tredjeplads over varmeste februar måneder.
Regn og sol passer dårligt sammen, og ikke overraskende er antallet af solskinstimer meget lavt. Det har været den solfattigste februar i 12 år.
Dette bliver den gennemsnitlige vintertemperatur 2071-2100
”Temperaturen denne vinter ligner meget den gennemsnitlige vinter, som den kommer til at se ud i slutningen af århundredet, hvis CO2-udledningerne fortsætter som i dag. For et fortsat højt udledningsscenarie (RCP8.5) forventer vi nemlig en gennemsnitstemperatur om vinteren på 5,2 grader i perioden 2071-2100,” pointerer klimaforsker ved DMI Rasmus Anker Pedersen.
De store mængder nedbør, som vi har oplevet denne vinter, passer også ind i billedet på, hvordan en fremtidig gennemsnitlig vinter bliver. Klimaforandringerne skubber nemlig ikke kun vintrene i en varmere, men også en vådere retning.
”Denne varme og våde vinter, vi netop har haft, skyldes langt hen ad vejen naturlige variationer i vejret,” slår Rasmus Anker Pedersen fast og fortsætter:
”Men i takt med, at klimaet ændrer sig, øges sandsynligheden for, at vi kan sætte nye varme- og nedbørsrekorder, når vi har naturlige udsving i vejret. Den globale opvarmning gør de varmeste vintre varmere, end de tidligere har været, og de kolde vintre knap så kolde. Dermed bliver det mere sandsynligt, at vi oplever nye varmerekorder, og mindre sandsynligt at opleve nye kulderekorder.”
Nedbøren har relativt store naturlige udsving fra år til år, så den samlede tendens er mindre tydelig i statistikken frem til i dag, men logikken er principielt den samme. Med et klima med mere vinternedbør i gennemsnit øges sandsynligheden for, at en våd vinter bliver rekordvåd.
Læs mere om de stigende mængder varmerekorder her.
Se flere detaljer om klimaets udvikling for hver enkelt kommune i Klimaatlas.
Følg med i nedbørsmængder og temperaturer i vores Vejrarkiv.
Af Mikael Scharling, Rasmus Anker Pedersen og DMI Kommunikation
2. marts 2020
