Klima: Januar sveder og drypper som aldrig før
Januar skriver dansk vejrhistorie. Måneden slutter med en rekordhøj gennemsnitstemperatur, derudover viser nye tal, at klimaet i januar aldrig har været varmere eller vådere siden målingernes start i 1873. Januar er simpelthen blevet 1,6 grader varmere og små 10 mm vådere, sammenlignet med det vi tidligere har betegnet som ’normalt januarvejr’.
Årets første måned skriver dansk vejrhistorie med en rekordhøj gennemsnitstemperatur på hele 5,5 grader. Januar markerer samtidigt det klimatologiske startskud på en ny opgørelse af det danske klima. Og der er ingen tvivl om, at januars klima er under forandring.
Januar er varmere og vådere end nogensinde før
Når vi beregner gennemsnittet af det danske vejr, som har præget måneden de seneste 30 år – kaldes det for en ’klimanormal’. Klimanormaler er vigtige værktøj til at følge klimaforandringer.
Sætter vi det nye bud på januars klima ind i en vejrhistorisk ramme, kan vi på den måde få et billede af, hvordan det danske klima ændrer sig. Og her er det helt evident, at det danske klima har flyttet sig.
I forhold til den ældre klimanormal fra 1961-1990 er det blevet 1,6 grader varmere og 8 mm vådere, hvilket svarer til, at vi nu får over 10 % mere nedbør.
’En temperaturstigning på 1,6 °C i løbet af to sammenhængende normalperioder må betegnes som en ret dramatisk ændring. Det er uden fortilfælde i den snart 150 år lange periode, som vi har beregnet klimanormaler for,’ forklarer klimatolog Mikael Scharling og fortsætter:
’Stigningen på 8 mm i nedbøren syner måske ikke af så meget, men til gengæld tegner der sig et billede af, at normalnedbøren i Danmark er steget konstant gennem de sidste 150 år.’
Klimatologen afslutter: ’Den nye klimanormal viser tydeligt, at klimaændringer er noget, der sker lige nu, og ikke først om 50 eller 100 år.’
Hver måned, hver sæson og hvert år gøres vejret op i Danmark. Hvor varmt har det været, hvor meget nedbør er der faldet, hvor meget har solen skinnet? Ud fra disse opgørelser beskrives det danske klima som et gennemsnit af vejret indenfor 30-årsperioder, det vi kalder for ’klimanormaler’.
Hele verdens meteorologiske institutter udarbejder 30-års klimanormaler.
Klimanormaler bruges som reference til at sammenligne ændringer i klimaet fra tidligere perioder til i dag og det forventede fremtidige klima.
For at kunne sammenligne værdier over hele verden i samme periode er det internationalt aftalt, at normalværdier for årene 1901-30, 1931-60, 1961-90 og 1991-2020 beregnes i alle lande.
Fremtidens vintre tegner til at blive varmere og vådere
DMI’s observationer viser, at det danske klima har ændret sig siden målingernes start i 1873. Januar er blevet varmere og vådere i Danmark, men hvordan ser fremtiden ud?
’Det, at januar er blevet vådere og varmere, stemmer godt overens med, hvad man kan se i vores Klimaatlas,’ forklarer klimaforsker Rasmus Anker Pedersen fra DMI og uddyber:
’Hvis udledningen af CO2 fortsætter som hidtil, skal vi forvente, at vinteren i Danmark bliver ca. 4 grader varmere, og mængden af vinternedbør vil forøges med ca. 25 % frem mod slutningen af dette århundrede sammenlignet med i dag. Så det ligner unægtelig den samme tendens, som vi allerede nu kan se med den nye klimanormal for januar – altså at vinteren bliver varmere og vådere.’
Se hvordan fremtidens klima ændrer sig helt ned på kommuneniveau her.
Følg den nye klimanormal måned for måned
I 2021 kommer DMI med en ny klimanormal for Danmark. I øjeblikket er den mest benyttede klimanormal for perioden 1961-1990, men når dette år er omme, kan DMI præsentere en ny klimanormal for perioden 1991-2020.
’Den gamle klimanormal er efterhånden en bedaget sag, som beskriver klimaet i en tid, der ikke repræsenterer den vejrvirkelighed, som vi bevæger os rundt i i dagens Danmark. I år afslutter vi en ny 30-års periode - og gennemsnittet af den periode vil i langt højere grad afspejle det nuværende vejr og klima,’ fortæller Mikael Scharling og fortsætter:
’Nu har vi det rette videnskabelige grundlag til at vise, hvordan klimaet rent faktisk har ændret sig fra det, der tidligere var en ’normal’ januar til, hvordan en typisk januar er i nutiden. Måned for måned kan vi så følge trop med flere nye observationer – det er meget spændende.’
DMI vil året igennem orientere om, hvordan den nye klimanormal kommer til at adskille sig fra den gamle klimanormal på månedsbasis. Ved udgangen af hver måned i 2020 er der nemlig data for en 30 år lang periode for den pågældende måned, som der netop skal til, når klimanormaler beregnes.
Resten af året præsenteres løbende nye klimanormaler for perioden 1991-2020. Den første opgørelse bliver januar 2020, herefter følger februar, marts og så videre.
Vær opmærksom på, at DMI først i løbet af næste år vil have genberegnet alle observationer for perioden 1991 til og med 2020 med de nyeste beregningsmetoder, og det kan i nogle tilfælde ændre de foreløbige tal.
Resten af året vil den nye klimanormal beregnes i takt med, at månederne afsluttes året igennem.
Den seneste registrerede kulderekord er fra sommeren 1987. Siden da har der været 20 varmerekorder, senest i januar 2020.
Af Mikael Scharling, Rasmus Anker Pedersen og Anja Fonseca
31. januar 2020
