Havstrømme og klimaændringer i The Day After Tomorrow
Udgangspunktet for filmens pludselige udbrud af voldsomme klimaforandringer, som på en uge bringer den nordlige halvkugle ind i en istidslignende tilstand, er en ændring i den Nordatlantiske oceancirkulation.
I filmen skildres cirkulationsændringen ved, at en række af observationsbøjer spredt rundt i Nordatlanten måler et samstemmende temperaturfald på 13 °F (7,2 °C). Det starter med en enkelt bøje og spreder sig i løbet af et døgn som en kold steppebrand til hele den nordlige del af Nordatlanten.
Filmens forsker har forudsagt, at denne pludselige ændring vil komme før eller senere som konsekvens af den globale opvarmning og øget afsmeltning fra klodens iskapper som snart vil forsvinde.
En dramatisk skildring af en episode ved Antarktis, hvor en stor del af Larsen B.-ishylden brækkede af og flød ud i Sydhavet, bruges i filmen til at skabe en forbindelse til faktiske klimaforandringer.
Oceanografisk set er det ikke urealistisk, at man lokalt kan observere temperaturændringer på syv grader over kort tid. Dette vil også kunne forekomme i Nordatlanten, hvor kolde og varme vandmasser mødes.
Golfstrømmen og dens fortsættelse mod nord, den Nordatlantiske Strøm, transporterer en meget varm og salt vandmasse fra Caribien og ind i de Nordiske Have (Islands- Norske- og Grønlands-havet).
Denne strømning har langt fra et lige forløb, men ses som en ret hvirvel-fuld strømning der til tider er ret intens og til andre tider og andre steder relativt diffus. Derfor observeres naturligt store lokale temperaturforskelle i nærheden af disse strømme som kan modsvare filmens hurtige ændringer. Derimod kan denne variation af strømmene ikke forklare samtidig afkøling over store områder.
Indstrømningen til de Nordiske Have er til dels drevet af nedsynkning og forbundet med dannelsen af dybvand. Nedsynkningen er unik for Nordatlanten og kun mulig da det varme og salte vand i den Nordatlantiske Strøm opnår en meget stor massefylde, når det gradvis afkøles. Dybvandet flyder ud af de Nordiske Have, opblandes delvist og fortsætter sydover ved stor dybde.
Dette dybvand er hovedelementet i et globalt cirkulations system, den thermohaline cirkulation, som skematisk kan betragtes som en stor celle, hvor Golfstrømmen og den Nordatlantiske Strøm udgør den øvre del.
Det pludselig og udbredte temperaturfald skyldes i filmen en form for kollaps af denne celle.
Dette scenario ligger ikke langt fra det vi betragter som muligt og kan studeres i computersimuleringer af den oceane cirkulation, men kun hvis man påfører Nordatlanten en stor mængde ferskvand.
Ferskvandet gør overfladevandet relativt fersk og forhindrer effektivt nedsynkning og dannelse af dybvand. Afledt heraf ændrer den Nordatlantiske Strøm styrke og rute, hvilket medfører betydelige temperaturændringer i havet og over land. Modellerne viser imidlertid, at tidsskalaen for denne respons er årtier, ikke døgn, som filmen viser.
Filmen fremfører afsmeltningen fra iskapperne som hovedårsag til den pludselige ændring i den Nordatlantiske oceancirkulation. I den videnskabelige klimadebat er øget afsmeltning fra Grønlands iskappe i fokus.
Derimod er der ikke videnskabeligt belæg for at sammenkæde pludselige ændringer i Nordatlanten med Larsen B.-ishyldens kollaps ved Antarktis.
En konsekvens af global opvarmning er også gradvist øget nedbør i de arktiske egne. Denne nedbør vil også mindske saltholdigheden i de Nordiske Have og derved svække dannelsen af dybvand. Effekten vil dog delvist kompenseres af, at saltholdigheden i Golfstrømmen og den Nordatlantiske Strøm øges via øget fordampning fra de tropiske havområder.
Der er imidlertid ret stor videnskabelig enighed om, at den Nordatlantiske oceancirkulationen er relativ stabil, samt at det vil kræve store ændringer i nedbør og afsmeltning for at en pludselig ændring kan indtræffe.
Klimaforskere kan dog ikke udelukke en pludselig ændring i den Nordatlantiske oceancirkulation som direkte konsekvens af global opvarmning, men langt de fleste modelsimuleringer af det 21. århundredes klima viser kun gradvise ændringer i oceancirkulationen, som klimatisk kun har mindre betydning.
Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 4. juli 2018
