Flodbølge i New York i The Day After Tomorrow

I filmen overskyller en flodbølge New York. Bølgen når frihedsgudinden (93 meter) til brystet og er således over 50 meter høj! Bølgen efterlader New Yorks gader vandfyldte og en førerløs coaster blæser ind mellem bygningerne.

Bølgen benævnes i filmen 'storm surge' (stormflod) - altså en bølge stuvet op mod en kyst som følge af vind. Det kan enten være den direkte vindpåvirkning fra hav til kyst eller en vindskabt bølge dannet over åben hav, der så forplanter sig ind mod kysten.

Vindskabte bølger over åbent hav, hvor vinden blæser konstant orkan i fire døgn med et stræk over 3000 kilometer, vil blive godt 20 meter høje. De vil ikke vokse mere, da den energi de modtager fra vinden vil forsvinde i samme takt som bølgerne brydes. Når bølgen når grundt vand stuves den op afhængigt af bundforholdene. Denne slags bølger indeholder imidlertid ikke nok energi til at kunne skabe en bølge af den størrelse, som ses i filmen.

En helt anden type bølge, som kommer nærmere på det, man ser i filmen, er en tsunami. Den kan blandt andet opstå som følge af et undersøisk jordskælv, undersøiske skred i havbunden eller - i mindre voldsom form - fra pludselige ændringer i atmosfærens tryk f.eks. i forbindelse med kraftigt tordenvejr.

Tsunamier bevæger sig med op til 700 km/t ude på det dybe ocean.

En tsunami er flere hundrede km lang, det vil sige 100-1000 gange længere end en vindskabt bølge og indeholder således meget mere energi. Til gengæld er den maks. en meter høj, så på åbent hav passerer tsunamien upåagtet forbi. Først når den kommer ind på lavt vand, tårner bølgen sig op og vælter ind over kysten.

En tsunami-lignende bølge kan også opstå ved f.eks. et stort stenskred som det i Diskobugten ved Grønland, der i 2000 ødelagde store dele af en gammel ubeboet minebygd og et tilsvarende skred i Karratfjorden i 2017, som skabte en så voldsom flodbølge/tsunami, at 11 huse blev suget i fjorden i bygden Nuugaatsiaq og som kostede 4 menneskeliv.

Når en tsunami nærmer sig kysten vil tsunami-bølgerne vælte ind over land. Dette vil medføre store ødelæggelser, hvilket slet ikke ses i filmen, hvor alle skyskraberne står fuldt intakte tilbage. Dernæst vil vandet igen forsvinde og ikke bare blive liggende som i filmen.

Coasteren, der i filmen stille og roligt drev ind mellem husene, ville med stor sandsynlighed være totalt havareret som følge af sit møde med bølgen.

Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 4. juli 2018

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...