Superlavtryk i The Day After Tomorrow

I filmen optræder tre enorme lavtryk (diameter ca. 5.000 kilometer), der har deres oprindelse langt mod nord, og i løbet af en uge arbejder sig mod ækvator og så at sige 'fører istiden med sig'.

Superlavtrykkene kan karakteriseres som kontinental-skala polare lavtryk og har en struktur, der minder om en tropisk orkan.

Først og fremmest kan så udbredte lavtryk slet ikke eksistere på planeter med den størrelse, rotationshastighed og atmosfæresammensætning Jorden har. De ville simpelthen ikke kunne opstå.

Den maximale diameter for et lavtryk af 'tropisk orkan'-type er under 1.000 kilometer - altså fem gange mindre end superlavtrykkene i The Day After Tomorrow.

Polare lavtrykssystemer drives af sensibel og især latent varmefrigørelse i atmosfæren og er altid karakteriseret af et varmt centrum. I filmen er kernen (øjet) af lavtrykket imidlertid ekstrem kold. Så kold at temperaturen på et tidspunkt i filmen falder med 6 °C pr. sekund!

Et sådant temperaturfald er næsten umuligt at opnå - det gælder både for lavtryk og for alle andre meteorologisk systemer. Det kræver et samtidigt lynhurtigt fald i lufttryk til et niveau, der er så lavt, at liv ikke er muligt. Og det er ikke tilfældet i filmen, for der både åndes og brændes bål, mens orkanens øje passerer.

En så pludselig trykændring kan kun ske, hvis der er vindstyrker langt over lydens hastighed. Og det ser man heller ikke.

Det argumenteres for øvrigt i filmen, at luften trækkes ned fra den øvre del af troposfæren (otte kilometers højde om vinteren), hvor lufttrykket og temperaturen er meget lav, men dette ville heller ikke være muligt uden fuldstændig ekstreme vindstyrker, der kunne modvirke, at luften trykkes sammen efterhånden, som den presses nedad mod det højere tryk nær jordoverfladen.

Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 4. juli 2018

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...