17 rekorder og en klimaforsker
Et ekstremt vejr-år er gået. Klimaforsker Jens Hesselbjerg sætter 17 nye rekorder i perspektiv.
Siden juli 2006 lagde ud med både en varme- og en soltimerekord, er det gået slag i slag med de danske vejrekstremer.
Lige nu står der '2006' eller '2007' på hele 17 af de danske vejrrekorder og det er en del, når nu serien strækker sig over 130 år tilbage for temperatur og nedbør og over 85 år tilbage for soltimer.
| Periode | Normal | Gammel rekord | Ny rekord | Forøgelse |
|---|---|---|---|---|
| Juli | 15,6°C | 19,5°C (1994) | 19,8°C | 0,3° |
| Juli | 196 timer | 291 timer (1955) | 321 timer | 30 timer |
| September | 12,7°C | 16,2°C (1999) | 16,2°C | 0,0° |
| Oktober | 9,1°C | 12,0°C (2001) | 12,2°C | 0,2° |
| November | 4,7°C | 7,7°C (1938) | 8,1°C | 0,4° |
| Efterår | 8,8°C | 11,0°C (1949) | 12,2°C | 1,2° |
| December | 1,6°C | 5,1°C (1934) | 7,0°C | 1,9° |
| Året | 7,7°C | 9,3°C (1990) | 9,4°C | 0,1° |
| Januar | 0,0°C | 4,9°C (1989) | 5,0°C | 0,1° |
| Januar | 57 mm | 113 mm (1988) | 122 mm | 9 mm |
| Vinter | 0,5°C | 4,5°C (1989) | 4,7°C | 0,2° |
| Vinter | 161 mm | 273 mm (1995) | 319 mm | 46 mm |
| Marts | 2,1°C | 6,1°C (1990) | 6,1°C | 0,0° |
| April | 5,7°C | 8,4°C (1948) | 9,2°C | 0,8° |
| Forår | 6,2°C | 8,7°C (1990) | 8,9°C | 0,2° |
| Forår | 481 timer | 655 (1974) | 661 timer | 6 timer |
| Juni | 55 mm | 123 mm (1946) | 124 mm | 1 mm |
De 17 rekorder fra juli 2006 til juni 2007. Bemærk at temperaturen i september og marts var tangeringer og derfor delte rekorder.
"At vi fik et år så rigt på rekorder skyldes til dels et efterslæb fra den varme og solrige sommer 2006. Her blev havvandet ud for Nordvesteuropa varmet op i en sådan grad, at det holdt temperaturen og nedbørmængderne langt over gennemsnittet i de mange efterfølgende måneder”, forklarer forskningsleder Jens Hesselbjerg fra Danmarks Klimacenter, DKC, på DMI.
Den mest ekstreme rekord i den lange række kom i december 2006. Måneden endte med et gennemsnit på 7,0°C. Det er 1,9° over den tidligere rekord og ekstreme 5,4°C over 1961-1990 normalen for Danmark.
Et klima under forandring
Det er åbenlyst, at der er sket et eller andet med det danske vejr, men om det er naturligt eller menneskeskabt er meget svært at fastslå. Til gengæld er det muligt at svare på, om de 17 rekorder lige så vel kunne være sat for f.eks. 100 år siden. Jens Hesselbjerg siger:
"Hver enkelt rekord kunne meteorologiske set være sat i begyndelsen af det 20. århundrede. Men et år, som det vi nu har oplevet, kræver med overvejende sandsynlighed, at vi er midt i en eller anden form for klimatisk ændring".
Han understreger dog, at selv om vores danske klima er under forandring, så er det ikke det samme som at sige, at forandringen også er menneskeskabt.
"Der er tale om to forskellige bevisførelser. For det første må vi fastslå, om klimaet er ved at ændre sig og det er det! Næste skridt bliver så endegyldigt at fastslå årsagen og der er vi godt på vej", mener forskeren, der i februar var en af forfatterene bag FN's fjerde store klimarapport.
Rapporten der summerer den videnskabelige viden om Jordens klima konkluderer, at:
- nettoeffekten af menneskets klimapåvirkning er næsten sikkert en opvarmning,
- den globale opvarmning foregår hurtigere nu end tidligere observeret.
- det er meget sandsynligt, at det meste af den globale temperaturstigning siden midt i det 20. århundrede skyldes de menneskeskabte øgninger af drivhusgas-koncentrationerne.
"For at kunne fastslå årsagen til de danske klimaforandringer, er det nødvendigt at forstå, hvordan den kraftige opvarmning hos os hænger sammen med temperaturudviklingen omkring os, og herfra er der endnu et godt stykke vej til at kæde hele striben af rekorder sammen med en menneskeskabte global opvarmning".
Varmen er kommet for at blive
Med 17 nye rekorder det seneste år er det nærliggende at spørge, om det fortsætter på den måde.
"Jeg tvivler på, at de nye rekorder bliver slået lige med det samme. Det danske vejr vil fortsat variere fra måned til måned og fra år til år. Mange af de ekstreme hændelser siden sidste sommer tog udgangspunkt i det ekstremt varme hav og med mindre vi får skruet endnu højere op for vandtemperaturen i år, så er det nok ved at være slut for denne gang. Men i takt med at den globale opvarmning tager til, vil vi også på vore breddegrader bevæge os mod flere varmerekorder".
Jens Hesselbjerg er desuden overbevidst om, at vi ikke får rigtig kolde år som f.eks. 1879 i Danmark igen. Her blev den gennemsnitlige temperatur for de 365 dage kun 5,9°C. Til sammenligning endte rekordåret 2006 på 9,4°C.
"Vi sammenfatter godt nok vejret i en varmere verden som 'mere ekstreme ekstremer', men det er næppe kuldeekstremer i vores del af verden", slutter Jens Hesselbjerg.
4. juli 2007.
