FN’s Klimapanel skal vurdere klodens ’tipping points’

14. marts 2025. Kloden rundt spørger regeringer videnskaben om risikoen for pludselige uigendrivelige klimaforandringer, og kloden rundt arbejder videnskaben på at finde svar, også i Danmark.

Det er netop opgaven for FN’s Klimapanel at samle al tilgængelig viden og ud af den drage den bedst mulige bouillonterning.

DMI bidrog på det seneste møde i FN’s Klimapanel i Hanzhou, Kina. Mødet skulle forberede arbejdet med den næste hovedrapport (AR7) fra FN’s Klimapanel, IPCC. Den rapport skal belyse fænomenet tipping points.

– Det er højt prioriteret at få risikoen for tipping points, f.eks. store havstigninger og et kollaps af havsystemet AMOC med i den næste store rapport, og derfor ser jeg resultatet – at fokus skærpes – som en dansk succes. For første gang skal IPCC se på tværs af klimaforskningen for, hvor stor risikoen er, siger Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, der sammen med en dansk delegation forhandlede i Kina.

I den kommende klimavidenskabelige vurdering fra IPCC skal der som noget nyt være et centralt kapitel om mekanismer og hændelser, der kan føre til pludselige og irreversible ændringer i Jordens system. Kapitlet vil bl.a. identificere såkaldte ’tipping points’ og vurdere deres sandsynlighed og konsekvenser.

Afgørende fokus

Tipping points – eller vippepunkter på dansk – er afgørende for at forstå klimaforandringerne.

Nogle forandringer er gradvise. For eksempel er det sikkert, at temperaturen og havet stiger. Hedebølger, skybrud og stormfloder følger med den globale opvarmning. Men klimaforandringerne kan også sætte gang i kædereaktioner. Man frygter, at ændringerne for alvor tager fart og i værste fald ikke kan stoppes igen. Det kan give tipping points, hvor kloden grundlæggende forandres.

IPCC forsker ikke selv, men samler og vurderer viden. Den viden formidles i rapporter og via nationale kontaktpunkter. DMI er dansk kontaktpunkt og samtidig klimavidenskabelig rådgiver for den til enhver tid siddende danske regering. Den brede og autoritative viden fra IPCC står som hjørnestenen i klimapolitik verden over, og herhjemme er data skaleret til danske forhold og udstillet i DMI’s Klimaatlas, der anvendes af stort set alle danske kommuner i klimatilpasningen.

– IPCC’s fokus på tipping points er afgørende. Vi er gode til at vejlede om de gradvise klimaændringer, men vi skal være lige så gode til at vejlede om de fundamentale ændringer. Der kigger vi på mindre sandsynlige scenarier, som til gengæld kan have meget alvorlige konsekvenser. Skal vi formidle den viden med vægt, forudsætter det den grundige videnskabelige proces, som IPCC er garant for, siger Adrian Lema.

Intenst puslespil

Også på DMI gransker forskerne brikkerne i puslespillet om tipping points.

Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) er i fuld sving med forskning, der kan bidrage med mere viden. For eksempel leder NCKF EU-forskningsprojektet TipESM (Exploring Tipping Points and Their Impacts Using Earth System Models), der samler forskere fra 13 førende forskningscentre i Europa. Målet er at forbedre viden om klimatiske tipping points og deres effekter på samfund og økosystemer.

– TipESM giver en unik mulighed for at bruge de nyeste klimamodeller til at vurdere risikoen for tipping points. Ved at samle forskere fra forskellige discipliner skal vi vise, om og hvordan klimaforandringer kan føre til pludselige ændringer – og vigtigst af alt, hvordan vi kan opdage dem i tide, siger NCKF’s Shuting Yang, der er ledende koordinator af TipESM.

Trues havsystemet AMOC af kollaps?

DMI arbejder også på andre felter med at udvikle forskning, der kan afsløre de tidlige advarselssignaler for klimatiske tipping points. Det er afgørende viden, der kan hjælpe samfundet med at forberede sig på fremtidige risici.

Ét muligt tipping point findes i Atlantens havstrømme. Det store spørgsmål er, hvor sandsynligt det er, at havstrømmene kan kollapse og skabe store forandringer i vores vejr. DMI’s forskere har gennem årtier været igangsættere og bidragsydere til en række store europæiske projekter omkring AMOC, havobservationer og tipping points.

DMI leder som nævnt EU Horizon Europe-forskningsprojektet TipESM, der undersøger risici, herunder kollaps af AMOC.

DMI leder desuden EU Horizon Europe-forskningsprojektet, ObsSea4Clim, som understøtter observationer af AMOC i Nordatlanten.

DMI deltager desuden i andre EU-forskningsprojekter (OptimESM) samt flere internationale initiativer (CMIP7, TIPMIP), hvor forskning i AMOC’s nuværende og fremtidige ændringer indgår.

– Selvom AMOC i dag ikke viser klare tegn på en begyndende svækkelse, forventer vi at styrken af havstrømmene bliver reduceret i takt med global opvarmning med op til 30-40% inden udgangen af dette århundrede. Derfor skal vi blive ved med at måle og forske i mulige tipping points – og konsekvenserne hvis de indtræffer, siger NCKF’s Steffen M. Olsen, der er ledende koordinator af ObsSea4Clim.

Risiko for at store havstigninger

I forhold til havniveau og risiko for stormfloder i Danmark vender forskerne blikket mod Sydpolen. Den gigantiske iskappe tiltrækker nemlig havvand pga. tyngdekraften. Efterhånden som isen smelter, mindskes tyngdekraften og vandet bevæger sig væk. Det mærkes i Nordeuropa.

Antarktis er den største iskappe på Jorden. Iskappen inddeles typisk i Vestantarktis og Østantarktis. Østantarktis er den største af de to og den indeholder en ismængde der svarer til en global vandstandsstigning på omkring 53 meter. Vestantarktis er noget mindre, men indeholder dog is nok til at få den globale vandstand til at stige med ca. 5 meter.

Hvis man tager udgangspunkt i tipping points så er Vestantarktis meget interessant, da store dele af Vestantarktis’ grundfjeld er under havniveau og har en hældning, der betyder, at havvandet kan sive ind under iskappen. Dermed kan iskappen både smelte nedefra, når havet opvarmes, og ovenfra, når luften opvarmes. Derudover er der i dag flydende ishylder. Hvis de smelter, kan det øge hastigheden af landis, der flyder ud i havet og får havniveauet til at stige.

– På trods af, at Antarktis er så langt væk fra Danmark, er det stadig ekstremt vigtigt at forske i klimaet på Antarktis. Når isen smelter på Antarktis, ser vi havniveau-stigninger i Nordeuropa. Derfor er tipping points i Antarktis af stor betydning for fremtidens havniveaustigninger, forklarer Nicolaj Hansen, klimaforsker i NCKF.

Klimatilpasning kan blive mere kompleks

IPCC skal se på risici for udvalgte hændelsestyper. Det gælder bl.a. iskapper, havstigninger, havstrømme, Amazonas og regnsystemer. Der også lagt op til at undersøge ’hvad hvis nu’-scenarier for at vurdere potentielle fremtidige konsekvenser, selv når sandsynlighederne er usikre. Derfor ses ikke kun på klassiske tipping points, men også andre hændelser med store konsekvenser, men lave sandsynligheder og andre kritiske grænser i klimasystemet.

Tipping points og kritiske grænser er også relevante for klimatilpasning. Det sker for at undgå, at sjældne hændelser kan medføre så store skader på mennesker og natur, at tilstanden er permanent ændret. Tørke, skovbrande, oversvømmelser og andre naturfænomener kan give skader, men med planlægning kan man måske mindske effekten, så skaden ikke er permanent.

– Oversvømmelsen i New Orleans i 2005 var et tipping point i regionens selvforståelse. På grund af de voldsomme skader ændrede byudviklingen sig markant i hele området, og der er nogle områder, der aldrig er kommet sig helt. Tipping points kan gøre det mere komplekst at planlægge klimatilpasning og så meget desto vigtigere at skabe en god forbindelse mellem viden om risici og tidsskalaer og muligheder i klimatilpasningen, siger klimaforsker Karsten Arnbjerg-Nielsen.

IPCC har netop igangsat en proces, hvor forskere kan blive nomineret til forfatterholdene til den kommende 7. Hovedrapport. Dette forgår via NCKF/DMI, som er det danske kontaktpunkt til IPCC (nckf@dmi.dk).

DMI Kommunikation