Danskernes ti bedste vejrspørgsmål 2010: De første fem
Næsten hver uge besvarer vi et interessant vejrrelateret spørgsmål i vores elektroniske nyhedsbrev. Vi har nu samlet de ti bedste fra det seneste år. I dag får du de første fem, og på onsdag kommer de sidste.
Uge 25 2009: Kan skyer stå stille i hård vind?
Vores kvindelige spørger bor i Sydspanien, i en lille bjerglandsby 625 meter over havet og med havudsigt. Herfra fotograferede hun i januar 2009 en meget smuk sky, som hun selv korrekt klassificerede som en altocumulus lenticularis. På dansk kaldes den også linsesky.
Hun fortæller, at skyen blev hængende hele formiddagen til trods for, at det blæste meget. Det undrer hende. Hun tilføjer imidlertid "...eller måske netop derfor." Og det er præcis pointen: Der skal vind til, for at holde en lenticularis kørende.
"Altocumulus lenticularis dannes i de luftbølger, der opstår på læ-siden, når vinden blæser hen over en bjergkæde. Man kalder dem også bjergbølger", forklarede klimatolog John Cappelen til dmi.dk i februar 2005.
"De ser ud som om de er ubevægelige, men faktisk sker der hele tiden en skydannelse modvinds og en opløsning medvinds".
Gruppen af altocumulusskyer hører til de mellemhøje skyer, hvilket vil sige, at de optræder i to til fire kilometers højde i polare egne, to til syv kilometers højde i tempererede egne og to til otte kilometers højde i tropiske områder.
Med venlig hilsen Niels Hansen
Uge 33 2009: Hvordan ser der ud i vejrtjenesten?
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan ser der ud, der hvor meteorologerne laver vejrudsigterne.
Det spørgsmål besvarer vi med fire fotos af meteorologer i arbejde i DMI's vejrtjeneste på Lyngbyvej, København. Foto Jan Juul.
Uge 34 2009: Hvor kort kan en hedebølge være?
Kan man snakke om en hedebølge på én dag?
Det korte svar er 'nej'.
Men vi kan godt komme lidt tættere på.
I 2008 satte vi os for at beskrive de to termer 'Hedebølge' og 'Varmebølge', fordi særligt hedebølge blev brugt, hver eneste gang det bare var lidt varmt i Danmark. Definitionerne blev som følger:
- En varmebølge er, når middelværdien af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 25°C.
- En hedebølge er, når middelværdien af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 28°C.
Varme- og hedebølger vil således altid vare mindst tre dage, men kan selvfølgelig godt vare længere.
Og når det så er på plads, så arbejder vi med to forskellige geografiske områder - regionale og landsdækkende '-bølger'.
Ved en landsdækkende varme- eller hedebølge opfylder mere end halvdelen af landets areal betingelserne.
Ved en regional varme- eller hedebølge opfylder mere end halvdelen af regionens areal betingelserne.
Med venlig hilsen Bjarne Siewertsen
Uge 35 2009: Bliver jeg snydt for regn?
Denne sommer har budt på mange eksempler på regnvejr, som kommer ind over Jylland. De dør så ud, inden de kommer til Amager, hvor jeg bor, blot for at 'blusse op' igen over det sydlige Skåne. Der er da ikke nogle højder af betydning i hverken Danmark eller Skåne, som kan forårsage sådan et opbrud, vel?
Tak for din mail. Det er rigtigt at fronterne, der kommer fra vest i de fleste tilfælde svækkes på deres vej ind over Danmark og derfor til tider giver regn i vest og ikke i øst. Både den jyske og den midtsjællandske højderyg er medskyldige. Når luften tvinges op over de 'små bakker' fortættes fugten og regner ud, hvorefter fronterne må fortsætte østover i svækket tilstand. (Jeg bor selv på Midtsjælland og ser ofte fronterne blive revet over i to (svækket på midten pga. højderyggen) lige vest for mit hjem. Resultatet er, at det regner både nord og syd for mig, men ikke i min have. Dermed har du forklaringen på, hvorfor du ikke få 'glæde' af regnen fra fronten.
Og så til forklaringen på, hvorfor der kommer regn i Skåne senere, når vi blev snydt. Når nedbøren har konvektiv oprindelse, har det sydlige Sverige fordele som vi ikke kan mønstre på de danske øer. Byger (konvektiv nedbør) dannes, når temperaturforskellen mellem overfladen og den øvre atmosfære er stor. På sommerdage, hvor solen varmer overfladen godt op, stiger den varme fugtige luft opad, kondenserer og kan blive til en byge.
Luften over det sydlige Sverige kan, når Solen skinner, blive varmere end over de danske øer, simpelthen fordi øerne har det 'kølige' havvand 'tæt på'. Sydsverige er geografisk større end de danske øer, og jo længere ind i landet man kommer, jo mindre kan havtemperaturerne påvirke temperaturen over land.
Nogen gange er opvarmningen ikke stor nok over vores øer, pga. vandet omkring os, mens opvarmningen over det sydlige Sverige er lige netop stor nok til at bygerne kan dannes. Det er på sådanne dage, at du kan komme til at føle dig ekstra snydt, fordi det regner både vest og øst for dig.
Med venlig hilsen meteorolog Lone Seir Carstensen.
Uge 38 2009: Hvordan udforsker man orkaner?
Jeg har hørt, at amerikanerne udforsker de tropiske orkaner i Atlanten. Hvordan gør de det?
Vind og centertryk måles af amerikanske 'hurricane hunter'-fly, der fra en position over den tropiske orkan udløser såkaldte dropsonder. Dropsonder virker stort set på samme måde som de radiosonder DMI dagligt opsender med ballon, blot med den forskel at de falder ned igennem atmosfæren i stedet for at stige op.
I sonden sidder en række instrumenter, der via radiosignaler sender oplysninger om blandt andet lufttryk og temperatur. Desuden har dropsonden installeret en GPS-modtager, som hele tiden fortæller, hvor sonden befinder sig. Ud fra GPS-signalet kan man udregne hvor kraftig en vindpåvirkning sonden er udsat for og omregne det til vindhastighed.
Flyene anvender også en såkaldt doppler-radar (magen til den, der sidder i DMI's fire nedbørradarer) til at vurdere nedbørens bevægelse og dermed få et bud på vindstyrken, der hvor man ikke har dropsondemålinger.
Endelig benytter man sig af bøjer, som måler vind og lufttryk ved havoverfladen. De spredte bøjedata bruges blandt andet til at kalibrere målinger fra satellit, der kan dække store havområder. Satellitter som f.eks. den amerikanske QuikSCAT måler nemlig kun relative vindhastigheder på baggrund af vindens påvirkninger af havoverfladen.
Med venlig hilsen Niels Hansen
26. juli 2010
