Hård opbremsning i arktisk istab
Efter 1½ måned på rekordkurs er tabet af havis i Arktis bremset hårdt op de senste tre uger. Isdækket er dog fortsat sårbart overfor ufavorable vejrforhold frem mod det årlige minimum sidst i september.
Arealet af den arktiske havis lå i det sene forår og den tidlige sommer på det laveste niveau siden de detaljerede målinger startede i 1979. Og det til trods for, at tidspunktet for vinterens maksimale isudbredelse i år lå op mod en måned senere end normalt.
Omkring 20. juni var udbredelsen af is således 7-8% lavere end på samme tidspunkt i 2007. 2007 er interessant som sammenligning, fordi isen i Arktis det år nåede sin mindste registrerede udbredelse i september.
Hård opbremsning
Siden slutningen af juni er tabet af Arktisk havis dog bremset voldsomt op.
Her tre uger inde i juli har vi en ca. 6% større isudbredelse end på samme tidspunkt i 2007, fortæller seniorforsker ved Center for Ocean og Is på DMI Gorm Dybkjær.
"Afsmeltningen er bremset hårdt op. Det arktiske isdække svandt i de første par uger af juli i år kun med ca. 60.000 kvadratkilometer per dag".
Det normale, daglige tab af is i samme periode er ca. 85.000 kvadratkilometer eller omtrent det dobbelt af Danmarks areal. Normalen for det arktiske isdække er beregnet for perioden 1979 til 2000.
Den hårde opbremsning i årets tab af havis falder sammen med et vejrskifte i Arktis. De nye forhold har både sænket smeltehastigheden, på grund af faldende temperatur, samt nedsat transporten af is væk fra Arktis som følge af et 'lukket' atmosfærisk cirkulationsmønster.
Lukket mønster stopper isdrift
"I juni fulgte vi den klassiske drejebog for vinter og forår i Arktis: Et højtryk dominerer det vestlige Arktis, mens et lavtryk ligger over det nordlige Sibirien. Det giver en kraftig vind tværs over hele polarområdet. Vinden sætter fart på den transpolare isdrift, som ender med at sende isen ned gennem Frahm Strædet og ud i Nordatlanten", forklarer Gorm Dybkjær.
Den transpolare isdrift står for en væsentlig del af det årlige istab. Is der ender i Atlanten, vender ikke tilbage til Arktis, men smelter. Dermed skal den erstattes af ny is den efterfølgende vinter for at fastholde det samlede areal.
"Siden starten af juli har forholdene imidlertid været helt anderledes. Konstant lavtryk har de seneste uger domineret området omkring Nordpolen. Det ændrer den atmosfæriske cirkulation til et lukket mønster som stort set stopper eksporten af is, så istabet lige nu næsten kun foregår gennem smeltning".
Det roterende vindsystem omkring lavtrykket i det centrale Arktis fører desuden til en spredning af isdækket indenfor det Arktiske Ocean.
"Iskoncentrationen er relativ lav flere steder i det Arktiske Ocean. Og da is-udbredelsen defineres som det samlede areal af områder med en iskoncentration større end 15%, er det isdækkede område lige nu forholdsvist stort. Det betyder dog samtidig, at isdækket lige nu er meget skrøbeligt", påpeger Gorm Dybkjær og tilføjer:
"Det bliver interessant at følge vejret i Arktis frem mod genfrysningen som begynder efter isminimum i slutningen af september. Hvis vejret er skånsomt mod isdækket kan vi ende med et isminimum som arealmæssigt ligger på niveau med de seneste 5-6 år. Hvis vind og temperatur derimod opfører sig uheldigt for isdækket de kommende to måneder, kan vi meget vel opleve en ny rekordlav isudbredelse i slutningen af september".
Mange faktorer
Mange omstændigheder er med til at bestemme udbredelsen af den Arktiske havis. Det viser analyser af 2007-sæsonen.
"Både temperatur, istykkelse og det vi kalder vindstress er med til at styre istabet frem mod minimum. De enkelte parametre er dog vigtige på forskellige tidspunkter i sæsonen", siger Gorm Dybkjær.
"For sæsonen 2007 viste en af analyserne f.eks. at istykkelsen ved starten af smeltesæsonen var en vigtig parameter. Vindstress var vigtigt i maj og juni, mens lufttemperaturen over isen var den styrende faktor i september".
Hvordan isdækket i 2010 vil se ud ved minimum i september kan forskerne ikke vurdere præcist før sent på sommeren. Og først efter september er det muligt i detaljer at analysere hvilke faktorer, som havde den største betydning igennem sæsonen.
Årsag og effekt
Udbredelsen af havis i Arktis er faldet støt siden slutningen af 1970'erne. Vinterudbredelsen er faldet med 10% og sommerudbredelsen med hele 25%.
Som årsag til den faldende mængde is nævnes den menneskeskabte drivhuseffekt og den følgende globale opvarmning. De nøjagtige data for udbredelse af havisen dækker dog kun den ganske korte periode fra 1979 frem til i dag og 31 år er meget lidt i klimatologi. Det komplicerer forsøget på at udrede den bagvedliggende årsag, selv om der efterhånden skal meget til at frikende den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten.
Forskere med speciale i Arktis er imidlertid enige om, at temperaturerne er stigende og at den stigning har stor indflydelse på udbredelsen af havis. Modellerne for årtierne fremover har også alle et fortsat istab som resultat, men hvor stort tabet bliver, varierer en del fra model til model.
Et mere eller mindre isfrit Arktis kan få stor betydning for blandt andet olie- og råstofindustrien og for transporten til havs. Isoleret set er det et samfundsmæssigt interessant scenarie, men prisen kan blive meget høj blandt andet for dyrelivet i området. Havisen spiller desuden selv en rolle i klimasystemet ved blandt andet at tilbagekaste kortbølget solstråling - en stråling, som i fremtiden i stigende grad vil blive optaget og omdannet til varme i det mørke hav. På den måde fører mindre is til endnu mindre is.
21. juli 2010
