Grønlands is ude af trit

I perioden fra 2002 til 2009 fordoblede Grønlands isskjold sit massetab til omkring 250 gigaton pr år, eller hvad der svarer til en global havniveaustigning på 0,7 millimeter pr år. Det vurderer professor Konrad Steffen fra University of Colorado, som understøttes af andre studier, der peger på, at afsmeltningen nu løber hurtigere end den generelt stigende temperatur.

"Cryosfærens bidrag til den årlige havniveaustigning stiger og overstiger de senere år to millimeter. Cryosfæren består af alle Jordens gletsjere, isskjolde, iskapper og permafrost. Sidstnævnte er dog ikke vigtig i denne sammenhæng," sagde professoren ved en nylig klimakonference i Denver, Colorado.

Tidligere stod afsmeltningen fra gletsjerne og iskapperne for hovedparten af cryosfærens bidrag til havniveaustigningen, mens det samlede bidrag fra Grønland og Antarktis' isskjolde kun androg en mindre del. De senere år har denne fordeling dog ændret sig, så isskjoldenes bidrag nu er af stort set samme størrelse som gletsjernes og iskappernes.

Massetabet fra alle dele af cryosfæren har som helhed også taget til.

Selv når temperaturen rammer under rekordhøjder, så kan afsmeltningen godt tage til. Det viser studier fra City College of New York, som professor Marco Tedesco har stået i spidsen for. I en nylig artikel beskriver han, hvordan den årlige afsmeltning kan fortsætte i en selvforstærkende proces af smeltning og opvarmning. Hvis det ene år er rekordvarmt, kan det betyde større afsmeltning i det efterfølgende koldere år. Den underliggende og mørkere sne fra året før, skinner igennem det nye snelag og ændrer isens smeltemønster. Overfladen absorberer mere energi fra Solen på grund af, at det gamle og mørke snelag ligger lige under den nyfaldne sne.

Den mørke sne eller såkaldt sort sne er farvet af blandt andet sod udledt i atmosfæren fra industri og køretøjer. Sodpartiklerne falder ned på den hvide sne, der farves mørk.