Irmingerstrømmen varmer farvande i Sydvestgrønland
Irmingerstrømmen fører til stadighed store mængder varme til de sydvestgrønlandske farvande.
I juni og juli foretog DMI's Center for Ocean og Is en række undersøgelser af de oceanografiske forhold langs Vestgrønland fra Sisimiut mod nord til Kap Farvel i syd.
DMI har gennem en lang årrække foretaget disse målinger i tæt samarbejde med Grønlands Naturinstitut og igen i år foregik det om bord på forsvarets inspektionskutter Tulugaq.
Formålet med undersøgelserne er at studere variationerne i det marine klima i området. Grønlands Naturinstitut bruger disse data i det videnskabelige arbejde omkring sammenhængen mellem variationerne i det marine miljø og størrelsen af de vigtigste grønlandske fiskebestande. Derudover udgør de op til 60 år lange tidsserier også en vigtig brik i den generelle forståelse af havstrømmene i Nordatlanten samt deres naturlige variationer.
På toppen af Fyllas Banke var den målte temperatur og saltholdighed højere end normalt (ovenfor). Overfladevandet vest for bankerne mod nord var koldere end normalt, hvilket sandsynligvis reflekterer en remisens af vinterens direkte påvirkning på de Grønlandske farvande. På større dybde vest for bankerne blev der generelt observeret meget høje saltholdigheder med tilhørende høje temperaturer (nedenfor), hvilket efterhånden har stået på en årrække.
For at forstå variationerne i temperaturerne må man have de store briller på. Det marine miljø over de sydøstlige- og vestgrønlandske fiskebanker er i høj grad styret af udefrakommende vandmasser fra både polare og tempererede områder (nedenfor):
- Varmt og saltholdigt Irmingervand. Transporteres til området med Irmingerstrømmen, der er en sidegren til Den Nordatlantiske Strøm.
- Koldt Polarvand med lav saltholdighed stammende fra det Arktiske Ocean. Dette føres sydover sammen med store mængder havis i Den Østgrønlandske Strøm.
Disse to vandmasser mødes første gang i det nordlige Irmingerhav og i Danmarksstrædet, hvorefter de bevæger sig sydover side om side langs Grønlands østkyst. Når de runder Kap Farvel, dykker Irmingervandet under Polarvandet.
Undervejs blandes vandmasserne og det er således den indbyrdes styrke mellem Irmingerstrømmen og Den Østgrønlandske Strøm der bestemmer hydrografien over de sydøstlige- og vestgrønlandske fiskebanker. Således vil ændringer i cirkulationen i Nordatlanten have stor indflydelse på havtemperaturene.
Det mest markante træk ved målingerne i 2011 er de til stadighed meget høje saltholdigheder med tilhørende høje temperaturer observeret på dybere vand vest for shelfen. Dette viser, at Irmingerstrømmen til stadighed tilfører området store mængder varme til de sydvestgrønlandske farvande. Dette påvirker ikke alene fiskebestandene, men senere forskning tyder på, at også flere grønlandske udløbsgletschere er kraftigt påvirket af de varme underliggende vandmasser. At der i år samtidigt blev målt relativt lave temperaturer i overfladen vest for de nordlige fiskebanker må derimod tilskrives den foregående vinters påvirkning herunder udbredelsen af vest-is og må forventes at nå normale temperaturer i løbet af sommeren.
4. august 2011
