Julevejret - en blandet fornøjelse
Den idylliske juleaften, hvor sneen daler stille ned og lægger sig som et lyddæmpende, lysende lag på jordens mørke overflade, er en drøm, der nogle år bliver til virkelighed også i vores lille kongerige, men hvad med alle de andre år?
Julemanden afbilledes ofte i en kane med rensdyr foran flyvende hen over et landskab dækket af sne. Det kan være en af grundene til, at mange forbinder jul med sne. Danmark ligger på breddegrader, der er langt nok nordpå til, at vi kan være heldige at have sne juleaften. Men vi ligger ikke langt nok nordpå til, at vi kan være sikre på at få en hvid jul. Derfor dukker ét spørgsmålet op på DMI igen og igen og igen, år efter år efter år: 'Får vi en hvid jul i Danmark i år?'
Hvid jul interessen skaber juletravlhed
De første henvendelser får vi omkring efterårsferien i uge 42. Efterhånden, som vi nærmer os juleaften, stiger antallet af henvendelser, og særligt de år, hvor julevejret ligger på vippen til en hvid jul, bliver det en travl tid på DMI.
I efterårsferien, når der er næsten ti uger til juleaften, er det ikke muligt for DMI at forudsige vejret endnu. Der kan vi alene svare ud fra statistike sandsynligheder.
En måned før juleaften kan vi begynde at se på de generelle tendenser i vejret frem om jul. Det kan give en indikation af, om der kommer nedbør frem mod jul, og om det er koldt nok til, at det eventuelt kan falde som sne.
Først cirka ti dage før jul kan vi med en rimelig begrundet og saglig vurdering udtale os om mulighederne for hvid jul. For hver dag, der går, fra den 14. december og frem bliver forudsigelsen med større og større sandsynlighed rigtig.
Opgørsel over julevejret
For at imødekomme den store interesse for julevejret oprettede DMI en liste, hvor julevejret bliver beskrevet i superkorte vendinger. Listen, blev udarbejdet for en del år siden, går tilbage til år 1891 og bliver hvert år udvidet med endnu et år umiddelbart efter julens afslutning.
Landsdækkende hvid jul
I nyere tid er der udarbejdet en definition for, hvad der skal til for at vi kalder det en hvid jul. Data fra juleaften fra 1900 til nu blevet gået igennem grundigere, og det blev gjort op, hvornår kriterierne var opfyldt. Denne opgørelse gjorde det også mulig for DMI at sige noget om, hvor store chancerne statistisk set er for en hvid jul. Vi har haft ni tilfælde med landsdækkende jul i løbet af de foregående 110 juleaftner, som vi har på listen. Det giver hvid jul i 8% af tilfældene.
To af dette års 'hvid jul spørgsmål'
'Hvordan er vejret alle de juleaftnerne, hvor vi IKKE har hvid jul?'
Hvis spørgsmålet skal besvares fuldstændigt korrekt med samtlige officielle DMI-data og 100 % kvalitessiket efter de standarder, DMI normalt benytter, vil det tage meget lang tid at udarbejde svaret. Dele af DMI’s gamle data findes kun på tryk, og kan derfor kun behandles manuelt. Vejrdata har mange forskellige parametre, der observeres på forskellige målestationer og en fuldstændig kvalitetssikring og analyse af samtlige data for en enkelt dato (24. december) er derfor en større opgave.
Derfor har vi i stedet forsøgt at finde et svaret ved at sorterer de superkorte og delvis subjektive beskrivelser af julevejret gennem årene efter nogle meget overordnede kriterier. Hvis julevejret deles op i tre kategorier fordeler julevejret sig som følger:
- 40 % af juleaftnerne har det været regnvejr.
- 30 % af juleaftnerne har det været tørvejr (herunder både kolde - og varme tørvejrs-juleaftner med en lille overvægt af de kolde).
- 30 % af juleaftnerne har der været vinterlig nedbør i form af slud eller sne i dele af eller hele landet.
En forsigtig konklusion, ud fra denne opgørelse er, at cirka små 55% af juleaftnerne har været milde (med temperaturer fra 0°C og opefter), og godt 45% af juleaftnerne har været kolde (med temperaturer under frysepunktet) gennem de seneste 110 juleaftner.
'Er det sandt, at det var koldere og smukkere julevejr i gamle dage?'
For at kunne svare på det spørgsmål, bruger vi igen listen over julevejret beskrevet i superkorte vendinger, og forsøger at finde perioder med kulde og/eller sne. Resultatet giver ikke overraskende IKKE noget entydeligt svar. Ingen årtier har flest kolde jule.
To perioder har fire kolde jule, nemlig 1891-1899 og 1960-1969, sidstnævnte endda med tre kolde jule i træk (’61, ’62 og ’63), men ingen af disse jule blev landsdækkende hvide. Fire årtier har flest varme jule, mens de resterende årtier har stort set lige mange kolde, blandede og varme jule.
Bruger vi listen over de landsdækkende hvide jule fra 1900 til 2010, ligger halvdelen af dem før 1970. To årtier fik aldrig en landsdækkende hvid jul. Det var 1940’erne og 1970’erne. De resterende årtier har haft én landsdækkende hvid jul hver.
Vi må derfor konstatere, at heller ikke den liste, kunne give os et klart svar. Men hvornår er 'gamle dage' egentligt? Det kommer helt an på hvem, vi spørger.
Vejrhukommelse
Enkelte har en næsten overnaturlig evne til at huske præcist, hvornår vejret var hvordan. Men for de fleste er 'vejrhukommelsen' i høj grad koblet op på, om vi kan forbinde vejrliget med en begivenhed i vores liv. Nogle gange huskes vejret, fordi det passede perfekt ind i vores liv, andre gange fordi det passede ualmindeligt dårligt ind i vores liv. Det gælder med stor sandsynlighed også for julevejret.
Hvid jul interessen - ikke kun et dansk fænomen
Det er ikke kun herhjemme i Danmark vi beskæftiger os med, om det nu bliver hvid jul eller ej. I Værd at Vide boksen til højre findes link til andre landes formidlere af vejrs forsøg på at servicere og informere deres borgere om chancerne for 'White Christmas'.
Glædelig grøn, grå eller hvid ønskes du af DMI.
23. december 2011.
