La Niña holder kloden kølig - sådan da
Klimafænomenet La Niña har præget 2011.
"Globalt er årets første ni måneder varme i forhold til gennemsnittet for de seneste 100 år, men dog et godt stykke fra rekordtemperaturerne", fortæller seniorforsker Martin Stendel fra Danmarks Klimacenter på DMI.
De tre institutioner, som udregner den globale temperatur (Hadley Centre/Climatic Research Unit, National Climatic Data Center og NASA/Goddard Institute), er enige om, at 2011 efter de første tre kvartaler ligger på en 11. plads af i alt hhv. 132 (NCDC, GISS) og 162 år (CRU).
"Den globale temperaturafvigelse fra gennemsnittet er mellem 0,36 og 0,44°C, alt efter hvilken af de tre institutioner man ser på".
Dermed er året køligere end mange af de senere år. Det skyldes først og fremmest de forholdsvis lave temperaturer i det tropiske Stillehav, som netop er effekten af en såkaldt La Niña.
"Året har igen været varmt i Arktis. Det kan kobles til den næsten rekordringe isudbredelse i området. Temperaturerne var desuden højere end normalt over Atlanten og i Afrika. Stillehavet, USA og det nordlige Australien har derimod oplevet lavere temperaturer. Det er et typisk mønster under en La Niña-hændelse", påpeger Martin Stendel.
Til trods for, at sommeren herhjemme ikke levede op til navnet i 2011, har året dog hidtil været varmere end normalt. Marts, juni, juli, august og september har været varmere end gennemsnittet, og april bød sågar på ny varmerekord. Derimod endte januar, februar og maj nær de respektive klimanormaler.
"Forskellene mellem datasæt skyldes især forskelle i behandling af områder uden data", siger Martin Stendel
"Det drejer sig specielt om Arktis, hvor der kun er få målestationer på grund af store områder, hvor der ikke er land. Hos GISS ekstrapoleres observationer fra de omkringliggende landstationer til områder uden datadækning op til en distance på 1.200 kilometer. På den måde kan data spredes ud og dække næsten hele Arktis. Hos CRU vælger man i modsætning til GISS ikke at ekstrapolere i områder uden data. NCDC's procedure ligger et sted imellem," forklarer klimaforskeren.
Landmasserne opvarmes hurtigere end oceanerne, fordi det kræver meget mere energi at opvarme vandet end jorden. Denne tendens fortsætter. Opvarmningen, som allerede findes i oceanerne i dag, fordeles i de øverste par hundrede meter af havet. Og fordi vi kun observerer temperaturen af selve havoverfladen, bliver opvarmningen i dybden ikke umiddelbart registreret. At landmasserne opvarmes hurtigere end oceanerne, er derfor præcis det, vi forventer som følge af menneskeskabte klimaændringer.
28. oktober 2011
