Ozonhullet giver blus på Ildlandet
I sidste uge drejede det antarktiske ozonhul ind over det sydligste Sydamerika. Det fik UV-strålingen til at springe til tropiske højder i et område, der ellers ligger på samme breddegrad som Nordtyskland.
Den 5. oktober nåede ozonhullet over Antarktis sin maksimale størrelse i 2011 på ca. 24 millioner kvadratkilometer. Dermed placerer det sig i top-ti over de største ozonhuller.
Ozonhullet skrumpede derefter planmæssigt frem til midten af oktober, hvorefter det uventet holdt sin størrelse (blå kurve i venstre grafik nedenfor). Stagneringen medførte, at årets ozonhul fra 27. oktober til 5. november lå en anelse over den hidtidige rekord for perioden.
Årets ozonhul ligger altså i toppen hvad angår areal. Det blev dog ikke så 'dybt' som mange andre år, når vi ser på minimumstykkelsen. Den var generelt et stykke over bundrekorderne.
"Vi forventer, at når vi senere på året opgør den samlede mængde nedbrudt ozon, så ligger den nær gennemsnittet for de seneste 20 år", siger Ph.D. Helge Jønch-Sørensen fra DMI's ozongruppe under Danmarks Klimacenter.
Værre i syd
Når Solen på den sydlige halvkugle i løbet af det nuværende forår kommer højere på himlen, mærkes effekten af ozonhullet i form af øget UV-stråling.
"Vi registrerer effekten af ozonnedbrydningen ved at se på, hvor stor en del af arealet syd for 60 grader syd, der oplever, at UV-indekset stiger til over 7", forklarer Helge Jønch-Sørensen og fortæller, at det lige nu drejer sig om ca. 50% af området (blå kurve i højre grafik ovenfor).
"Vi har valgt 7 som grænse, fordi UV-indekset i tilsvarende område på den nordlige halvkugle meget sjældent overstiger 7".
For Danmark, som ligger omkring 55 grader nord, er et UV-indeks på 7 det absolut maksimale vi ser i løbet af en sommer.
Forskere fra blandt andet DMI målte i foråret 2011 for første gang et egentligt ozonhul over Arktis.
"Selv med årets rekordstore ozonnedbrydning her på den nordlige halvkugle steg UV-indekset til over 7 for blot 2,5% af arealet nord for 60 grader nord. Det sætter nedbrydningen over Antarktis i perspektiv".
Blus på Ildlandet
Konsekvenserne for mennesker, dyr og planter er ikke kun afhængige af, hvor stort ozonhullet er. Det er også vigtigt, hvor det befinder sig.
"I løbet af sidste uge drejede området med meget lidt ozon ind over det sydlige Sydamerika (grafik ovenfor til venstre). Det gav mulighed for ekstreme UV-værdier for det område, vi på dansk meget passende - men af helt andre årsager* - kender som Ildlandet" (grafik ovenfor til højre).
I den Chilenske by Punta Areanas, beliggende på 53 grader syd, skulle indbyggerne således torsdag den 17. november forvente et UV-indeks på over 13 ved middagstid i klart vejr.
"Der er tale om en fordobling af UV-strålingen i forhold til uden for ozonhullet. Det svarer til, at man i nordtyske Bremen pludselig oplevede et UV-indeks som normalt er forbeholdt Ækvator. Det er ret ekstremt".
Nu kan beboerne i Ildlandet glæde sig over, at deres klima er præget af mange skyer. Skydækket den 17. betød, at det forventede UV-indeks i Punta Arenas 'kun' toppede på lidt over 8. Indbyggerne risikerede dog fortsat, selv i det temmelig overskyede vejr, at blive forbrændt på kort tid uden beskyttelse.
"Ozonhullet er nu ved at dreje mod øst og ud over Atlanterhavet. På sin vej giver det lige et skud UV-stråling til Falklandsøerne, hvor det maksimale UV-indeks kan blive op til 13,7", slutter Helge Jønch-Sørensen.
For flere oplysninger kontakt Helge Jønch-Sørensen på hjs@dmi.dk.
* Ildlandet fik sit navn, da den portugisiske opdagelsesrejsende Ferdinand Magellan i oktober 1520 så bål på mange af øerne fra sit skib.
21. november 2011.