Vejrradarer ser nattens trækfugle
Hvert år trækker millioner af fugle gennem Danmark i jagten på det optimale himmelstrøg at yngle og søge føde i. En ny anvendelse af DMI's vejrradarer giver nye muligheder for at studere fuglenes færden.
Fuglenes trækmønstre studeres traditionelt ved brug af ringmærkning og radiosendere, men en helt ny anvendelse af DMI's vejrradarer har gjort det muligt at observere fugletræk på samme måde, som man observerer regn- og snebyger. Radarmålingerne giver detaljerede oplysninger om, hvornår og hvordan fuglene bevæger sig i luften. Data fra disse målinger bliver blandt andet anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af miljøundersøgelser.
Ny anvendelse af DMI's vejrradarer
En radar detekterer objekter på lang afstand ved at måle objekternes ekko af et udsendt elektromagnetisk signal. Til meteorologisk brug omregnes styrken af det modtagne ekko til intensiteten af nedbør: Et kraftigt ekko er udtryk for høj intensitet, f.eks. fra hagl eller regn fra en tordenbyge, mens svage ekkoer normalt tolkes som finregn. Men radarerne kan faktisk også bruges til at opfange ekkosignaler fra trækfugle.
"Ekkoerne fra trækfugle er endnu svagere end finregn, og vi har derfor ikke hidtil studeret disse signaler. Men ved at ændre i processeringen af radardata har vi kunnet forstærke signalerne fra trækfuglene. I første omgang har vi fokuseret på nattrækkende spurvefugle og ikke kigget efter mindre flokke af eksempelvis traner eller musvåger, som er væsentlig sværere at se end de store træk om natten," fortæller forsker Thomas Bøvith fra DMI.
"Trækfuglene viser sig som ekspanderende cirkler omkring en radar, fordi det giver andledning til en opblomstring af radarekkoer, når større fugleflokke letter efter solnedgang. Radarens stråler stiger i højde jo længere væk fra radaren, de kommer, og derfor vil strålerne i en vis afstand fra radaren skyde over fuglene. Det sætter en begrænsning på, hvor langt væk vi kan observere fuglene, men det kan samtidig anvendes til at måle den højde, fuglene flyver i," forklarer Thomas Bøvith.
De nattrækkende fugle letter typisk en times tid efter solnedgang og forsætter deres rejse igennem natten indtil solopgang. Fuglene trækker typisk i højder fra nogle hundrede meter helt op til flere kilometer, og det er derfor normalt ikke muligt at observere fuglene med det blotte øje fra jordoverfladen.
DMI's radarer er Dopplerradarer, og de kan derfor også måle den radiale hastighed af de objekter, der reflekterer deres signaler.
"Dopplerradaren udnyttes blandt andet inden for meteorologien til at måle vindhastigheder, men vi kan faktisk også anvende den til at aflure, i hvilken retning fuglene bevæger sig," siger Thomas Bøvith.
Fugletræk til miljøundersøgelser
Igennem lidt mere end to år har DMI's fem vejrradarer også været anvendt til at observere fugletræk i Danmark.
"Ideen opstod i 2008, da vi blev kontaktet af biolog Mark Desholm, forsker ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet. Han havde anvendt en modificeret skibsradar til at studere trækfuglenes undvigemanøvrer omkring vindmølleparker. Han som kendte til kollegaer i specielt USA, Holland og Finland, der brugte meteorologiske vejrradarer til at observere trækfugle på en større skala, end skibsradaren kan," uddyber Thomas Bøvith.
Siden 2009 har DMI samarbejdet med DMU omkring radarstudier af de regionale trækmønstre for nattrækkende spurvefugle til brug for miljøvurderingerne for den kommende Femern Bælt-forbindelse. En database over træktidspunkter, retninger, højder og tætheder fra radaren på Stevns for de seneste to år er et af de foreløbige resultater.
Vejret påvirker også fugletrækket
Det er velkendt, at fuglene i Danmark trækker mod nord med foråret og sydpå om efteråret, men de lokale vind- og vejrforhold på en given dag har også stor indflydelse på, hvornår fuglene begynder at trække. Derfor vil DMI i det kommende år også studere vejrets indvirkning på fugletræk.
"Ved at analysere radardata fra alle DMI's fem vejrradarer og sammenholde dem med vejrobservationer af eksempelvis vindretning og temperatur, håber vi på at kunne belyse nye detaljer af fuglenes trækmønstre i det kommende år," slutter Thomas Bøvith.
Det er netop nu, hvor foråret er i gang, at fugletrækket kan observeres med DMI's vejrradarer, som fortsætter indsamlingen af data, frem til sommeren begynder.
| Dopplerradar |
|---|
| En dopplerradar benytter sig af dopplereffekten til at producere hastighedsdata fra objekter på lang afstand. Det gør den ved at udsende et mikrobølge-signal mod objektet og så lytte på signalets reflektion. Ved at analysere ændringen i frekvensen af det reflekterede signal giver radaren præcise målingerne af objektets hastighed og retning. |
9. april 2011.
