Det prikkede regnbånd
Mandag den 6. august 2012 er der ingen tvivl i prognoserne: Nogle steder i landet kommer der store mængder regn. Nogle får kraftig regn, og skybrud kan ikke udelukkes, men hvor kommer det?
Meteorologer og forskere arbejder hele tiden på at DMI bliver bedre til at forudsige vejrets udvikling. Forskerne udvikler modellerne, så prognoserne gennem årene er blevet mere og mere detaljerede.
Modellernes geografiske opløsning øges efterhånden, som computerkraften øges, og erfaringerne med de nyeste modellers håndtering af forskelligt vejrlig studeres hele tiden nøje af forskere og vagtgående meteorologer. Det gør sig naturligvis særligt gældende, når vejret udvikler sig markant og til gene for samfundets virke, som det gjorde i den vestlige del af landet mandag den 6. august 2012.
Faggrupperne evaluerer forskelligt
Forskerne evaluerer med fokus på, hvordan næste udviklingstrin i modellerne forbedre fremtiden vejrprognoser. Modellerne genkøres med små ændringer i opsætningen for forskellige parametre. De eksperimenterer med, hvordan små justeringer på forskellige parametre påvirker modellens beregninger. De forskellige kørsler sammenlignes med, det der skete i virkeligheden.
Meteorologerne fokuserer på, hvordan de kan bruge deres nuværende modelværktøjer i samspillet med øvrige informationer til at udarbejde de bedste vejrudsigter. De vurderer løbende, hvilke værktøjer, der er bedst i den givne situtation.
Faggrupperne udveksler med mellemrum erfaringer med hinanden. Begge grupper er på den måde med til at udvikle hinanden og det fælles mål, bedre vejrudsigter i fremtiden.
De lokale regnskyl udfordrer alle
Et af de områder, der giver både forskere, modeller og meteorologer særligt store udfordringer er forudsigelsen af, hvor i landet de kraftige og meget lokale regnskyl rammer.
Modellerne er inden for de seneste år blevet markant bedre til at forudsige, når regnen lokalt kan blive meget kraftig. Det ses tydeligt på modellerne som et plettet mønster i nedbørsfelterne.
Prognosen for nedbøren mandag den 6. august 2012 viste tydeligt, at der ville komme lokalt kraftig regn eller måske skybrud nogle steder. Nedbøren i prognosen viste fem områder med kraftig regn, to af dem med ekstra kraftig regn. Områderne ville i løbet af dagen forskyde sig mod nordøst og ramme landet.
Mange lokale faktorer både ved Jordens overflade og oppe i atmosfæren påvirker udviklingen af disse lokale og eksplosive kraftige nedbørsområder. Heldigvis er den periode, hvor alle betingelserne for ekstra kraftig regn er opfyldt, oftest kort, og udstrækningen af det areal, der rammes, bliver derfor oftest begrænset. Derfor er det yderst vanskeligt for både modeller og meteorologer at forudsige præcis, hvem der rammes og præcis hvornår det indtræffer.
Et vådt bånd med prikker
Da mandag den 6. august var omme, havde regnen fordelt sig hen over landet, således at alle fik regn. Den østlige del fik ikke så meget, den vestligste del fik mere, mens et bånd fra den østlige halvdel af Jylland til den vestligste del af Fyn fik mest. I dette område ses det tydeligt, at der i små lokale områder er kommet ekstra meget nedbør. I gennemsnit fik landet 14,5 millimeter.
Særligt hårdt gik det ud over Aalborg og området derfra og ned mod Viborg. Aalborg, der fik mest, endte med 45,8 millimeter på 24 timer. Det blev også der landets maksimal intensitet på 28,4 millimeter på 30 minutter blev målt, da det gik værst for sig.
Flere steder i regnbåndet var der lokale skybrud. Modeller og meteorologer forudså ganske rigtigt, at der var risiko for store mængder regn. De forudså også, at det sandsynligvis var den vest- og nordlige del af landet, der ville få mest. Men at det blev lige præcis i Aalborg, der kom mere end 45 millimeter, var der ingen, der med sikkerhed kunne forudsige.
7. august 2012
