Havisen i Arktis toppede sent i 2012
Den 18. marts nåede havisen i Arktis sin største udbredelse. Det maksimale, isdækkede areal i årene fra 2004 til 2012, er de ni laveste siden måle-start i 1978.
Havisen i Arktis når normalt sin maksimale udbredelse på ca. 16 millioner kvadratkilometer i starten af marts.
"I gennemsnit topper arealet af isdækket den 6. marts. I år toppede isudbredelsen ca. to uger senere nemlig den 18. marts", fortæller isforsker ved Center for Ocean og Is på DMI, Rasmus Tonboe.
Det 18. marts er dog ikke rekord for sent maksimum. I 2010 toppede isudbredelsen yderligere to uger senere nemlig den 31. marts.
Ni lave toppe i træk
Det relativt sene maksimum i år betyder, at selv om isudbredelsen generelt har været lav i løbet af vinteren, så topper isudbredelsen kun som 9. laveste siden de detaljerede målinger med satellit tog deres begyndelse i 1978. Et område tæller som isdækket, hvis is dækker 15% eller mere af arealet.
"Til trods for, at isdækket faktisk var nær et historisk minimum for årstiden i slutningen af januar, er isudbredelsen nu større end den har været de seneste ni år, siger Rasmus Tonboe.
Isforskeren påpeger, at maksimal-udbredelsen de seneste ni år, fra 2004 til 2012, er de ni laveste siden målingerne begyndte i 1978.
"Dette års maksimale udbredelse var 15,2 millioner kvadratkilometer. Det er et noget større areal end den rekordlave maksimum-udbredelse i 2011 på 14,6 millioner kvadratkilometer".
I løbet af vinteren 2011-2012 var isudbredelsen lav for årstiden især i Barentshavet og Karahavet. Til gengæld var der meget is i Davisstrædet og Berringstrædet. I starten af 2012 blev isen presset tilbage i Barentshavet af vinden, og den lave udbredelse i dette område har holdt ved indtil nu.
Maksimummet i isudbredelse er samtidigt startskuddet til smeltesæsonen på de lavere breddegrader i Arktis. Området hvor isen smelter når først op omkring nordpolområdet i juni.
"I løbet af de kommende seks måneder forsvinder ca. 2/3 af isdækket. Samtidig bliver den resterende del af isen i det centrale Arktis tyndere", siger Rasmus Tonboe.
Fortæller intet om minimum
Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem den maksimale isudbredelse i marts og den minimale udbredelse i september. Et højt og sent maksimum i marts 2012 fører altså ikke nødvendigvis til en smeltesæson på det jævne.
"Udbredelsen i september afhænger af hvor meget gammel og tyk is der er, hvornår smeltesæsonen starter og af sommerens vejrforhold. Det sidste så vi et skoleeksempel på i 2010, hvor afsmeltningen af vejrmæssige årsager pludselig bremsede hårdt op i juni på vej mod, hvad der ellers ville være blevet en sæson med rekord lidt is i Arktis", slutter Rasmus Tonboe.
Den maksimale udbredelse af havisen i Arktis falder sammen med sommerens afslutning på den sydlige halvkugle, hvor isen i Antarktis når sit minimum. I Antarktis bliver isudbredelsen mere end syvdoblet i løbet af de kommende seks måneder. Årets isminimum i Antarktis lå i 2012 en smule over normalen der er udregnet som gennemsnittet for perioden 1979-2000.
5. april 2012.
