Hvide, men våde drys
De første snefnug faldt torsdag, og hen over weekenden kommer der flere. Men trods det, så kniber det med kælkemulighederne.
Dagtemperaturerne ligger over frysepunktet, og om natten kommer vi kun ned til frysepunktet nogle steder inde i landet. Trods det, så er der hvide indslag i nedbøren af og til. Det er lige akkurat koldt nok til vinterlige indslag, men ikke koldt nok til at forvandle de mørke overflader til ’levedygtige’ og brugbare hvide overflader.
Torsdag den 19. januar 2012 slog nedbøren i perioder over i store hvide snefnug. En frontzone fjernede sig væk fra Danmark mod sydøst. Det gav plads til lidt køligere luft med byger fra vest og nordvest.
Danmark fik i gennemsnit 5,5 millimeter nedbør torsdag. Nogle af millimeterne faldt som slud og tøsne, men de hvide fnug er nu for længst smeltet igen.
Rejsen til overfladen
Nedbøren falder fra højere luftlag, hvor temperaturen er under frysepunktet. På vejen ned mod overfladen stiger temperaturen. Det giver trange kår for snefnuggene. Nogle af dem overlever hele vejen ned til overfladen, mens andre smelter helt før de lander. De fnug, der når helt ned til overfladen, får kun lov at blive liggende i kort tid, før også de smelter.
Små eller store fnug
Nedbør dannes i skyerne, når snefnuggene i skyerne vokser sig så store, at tyngdekraften trækker mere i dem, end de opadgående vinde kan puste dem opad. Under faldet nedad støder fnuggene sammen.
Så længe temperaturen i luften er under frysepunktet, vil fnuggene støde sammen og tage videre hver til sig. Ligger temperaturen lige omkring frysepunktet, klistrer fnuggene ved sammenstød sammen til et større fnug.
Jo længere tid fnuggene falder gennem luft med temperaturer omkring frysepunktet, jo større vokser fnuggene sig. Hvis fnuggene på den sidste del af turen kommer igennem et lag luft med positive temperature, begynder fnuggene at smelte. Er det lune lag tykt nok, smelter fnuggene helt og falder som regn.
Fnuggenes størrelse afslører altså, hvor kold luft de faldet igennem. Er fnuggene store, bliver chancerne for at de bliver liggende mindre.
Weekendens nedbør
Fredag, lørdag og søndag kommer der nedbør. Alle tre dage ligger dagtemperaturen lige over frysepunktet. Derfor falder nedbøren som skiftevis regn, slud og sne. Sneen falder som tøsne i store fnug, og deres levetid bliver kort. Fredag kommer nedbøren som sprede byger. Natten til lørdag trækker en front ind vestfra. Fronten giver en sammenhængende periode med nedbør først som tøsne eller slud, men efterhånden går det over i regn. Bagved fronten kommer der byger, som fra natten til søndag igen bliver med slud eller sne.
Langt det meste af den nedbør, der falder de kommende to døgn, smelter hurtigt - enten på vejen ned til overfladen eller kort tid efter den er landet på overfladen. Derfor bliver mulighederne for en kælketur begrænsede, hvis de overhovedet i opstår.
Kælkevejr
Chancerne er størst mod nord og øst. De mest ivrige kælkeglade jyder skal holde sig klar med kælkene tidligt på lørdagen. Tilsvarende øboerne kan vente til lidt op af lørdagen. De der står klar med kælken, skal dog også være forberedt på, at det kan ende med en skuffelse, fordi der ikke kommer nok sne eller fordi den smelter for hurtigt.
Efter lørdagens front stiger temperaturen en overgang, men fra natten til søndag falder temperaturen til under frysepunktet, og de enkelte byger, vi får, bliver med sne. Da næste uge byder på frost - også i dagtimerne - er der en reel chance for, at den sne, der kommer, kan blive liggende.
20. januar 2012. Opdateret med fotos 23. januar 2012
