Julevejrgyser

Tung kulde mod øst udfordres af energifyldt lavtryk med varme fra vest mellem den 23. og 24. december. Det er opskriften til den vaskeægte julevejrsgyser i 2012.

Kold luft dannet over Sibirien siver stille og roligt, men også stødt og sikkert, sydpå. Det præger vejret i Skandinavien og langt ned i den østlige del af Europa til Bulgarien, der torsdag den 20. december har varsel oppe om snestorm.

Et kraftigt vinterhøjtryk over det nordvestlige Rusland styrer dele af den massive kulde fra øst og sydøst inde over Danmark et par dage endnu. Det får temperaturerne til at falde til under frysepunktet døgnet rundt hen over weekenden.

Vesteuropa hjemsøges af lavtryk og fronter, der bringer mild og fugtig luft ind over Storbritannien og den øvrige del af Vesteuropa. Det giver sne til Alperne og regn til briterne.

Mødet mellem kulden i øst og varmen i vest er en reguler styrkeprøve på stor skala. De store luftmasser maser og skubber sig frem fra hver deres side, og der hvor de mødes, finder vejrs-sværdslag sted. I grænsen finder vi de mest markante fronter.

Dermed er scenen sat til årets julevejrgyser. Natten mellem den 23. december og juleaftensdag kommer sværdslaget til at stå hen over hovederne på os. Det kommer ikke til at gå ubemærket forbi, og giver i disse dage meteorologer faglige udfordringer.

Søndag sne (storm?)

Vinden tager til allerede fredag, og vindstyrken trappes langsomt op frem til søndag, hvor den når frisk vind til kuling fra det iskolde hjørne - øst og sydøst. Det giver dagtemperaturer på mellem frysepunktet og tre graders frost. Cocktailen vind og kulde for det til at føles som om det var mellem 15 og 20 graders frost!

Skyer ligger inde over landet allerede søndag morgen, og som dagen skrider frem bliver skyerne tykkere og tykkere. Op ad dagen kommer der sne op over landet fra sydvest, og med frost og blæst i luften kan det give snefygning. Hvis torsdagens prognoser for søndagsvejret holder stik, kan den nordlige del af landet risikere at komme over kriterierne for snestorm.

Sneen falder, fordi et lavtryk med fugt og varmen presser sig på vestfra. Den varme luftmasse er lettere end den kolde, der ligger over landet. Derfor presser varmen sig som en kile op over den kolde bundluft. Når den varme og fugtige luft køles ned i mødet med den kolde luft, kondenseres fugten ud og bliver til snefnug.

Snefnuggene vokser, både fordi de støder sammen og fordi ny fugt kondenseres på dem. Når fnuggene bliver for tunge til at opadgående vinde kan holde dem svævende, falder de ned som sne.

Isslags aften eller nat

Hvis den varme luftkile bliver tyk nok oven over den kolde bundluft, kan vi en overgang få isslag. Kondenserede vanddråber falder gennem det kolde bundlag og bliver underafkølet. Når dråben rammer en overflade, fryser den omgående. Så får vi det, vi kalder isslag.

Netop det er der en reel risiko for en overgang enten søndag aften eller natten til mandag - juleaftensdag.

Isslag betyder et meget pludseligt og særdeles glat føre, som selv flittige og dygtige glatførebekæmpere i korte perioder må se sig slået af.

Saltning ved isslag

"Når underafkølede regndråber (isslag) rammer overfladen på en saltet kørebane, fryser de omgående til is ligesom på en ikke-saltet overflade," fortæller Freddy Knudsen, der er fagkoordinater for den strategiske vintervejrtjeneste ved Vejdirektoratet

"Afhængig af nedbørsmængde og mængden af salt på kørebanen, vil isslaget gradvist tø og blive til vand. Smeltevandet indeholder derefter en vis mængde salt, og frysepunktet af smeltevandet afhænger af saltkoncentrationen i det nu saltholdige vand."

Som eksempel fortæller Freddy Knudsen, at 0,5 millimeter vand/smeltet is og 20 gram salt per kvadratmeter giver en saltkoncentration på 3,8% på en vejbane. Det sænker frysepunktet for det blandede smeltevand til 2,2 graders frost. Kommer der 2,0 millimeter og samme saltmængde på vejbanen giver det en 1,0% saltkoncentration og et frysepunkt på 0,6 graders frost.

Derfor er det vigtigt for vejmyndighederne, at salte præventivt på kørebanen før et isslag, så der allerede er salt på kørebanen, når isslaget indtræffer.

"Når så isslaget falder, bliver vores udfordring hele tiden at udlægge så meget salt på kørebanen, at fortynding af saltkoncentrationen på grund af mere ny nedbør ikke bliver for stor. Vi skal helst konstant holde frysepunktet for vandet (det smeltede is) på kørebanen lavere end kørebanetemperaturen, så blanding af vand og salt ikke fryser."

"I hvor høj grad denne proces lykkes for vejmyndighederne afhænger selvfølgelig meget af, hvor kraftigt isslaget er, samt mængden af det spredemateriel, der kan indsættes. Det er yderst sjældent, at kørebaner ved isslag ikke i perioder er glatte," slutter Freddy Knudsen advarende af.

Julevejrgyseren ender mildt

Efterhånden som varmen trækker længere og længere ind over kulden, må kulden vige.

Før eller siden bliver luftens temperatur positiv hele vejen ned til jordoverfladen. Nedbøren slår over i slud og senere regn. Det sker allerede i nattetimerne i den sydvestlige del af landet og juleaftens dag også længst mod nord og øst.

Den varme luftmasse har skubbet kulden mod øst og dermed vundet slaget, og råderummet over det danske julevejr. Sådan ender julevejrsgyseren i 2012, hvis torsdagens prognoser holder stik.

Timingen af slagets gang kan endnu forskyde sig, men alt tyder på, at det kun er et spørgsmål om timer, hvornår varmen slipper af med sejren.

Derefter sænker vejrets julefred sig over Danmark.