Lille chance for nordlys natten til tirsdag

Efter en længere stille periode, er der nu igen ved at være gang i solaktiviteten. Det giver allerede natten til tirsdag mulighed for nordlys i Danmark.

Med en lang nat, klart vejr og en næsten ny måne, er observationsbetingelserne for nordlys stort set perfekte lige nu.

Ifølge amerikanske NOAA har der været meget stille i magnetfeltet i en længere periode. Det er der fortsat mandag middag, men efterhånden skulle der kommer mere aktivitet. Det skyldes, at to mindre såkaldte CME'er fra Solen rammer Jorden.

Aktiviteten kan i løbet af nattetimerne natten til tirsdag udløse nordlys, der muligvis er synligt fra Danmark. Nordlys er dog fortsat et fænomen, der er meget svært at opstille prognoser for. Derfor er det altid en chance, man tager, hvis man bliver oppe i håb om at få nordlys at se.

I Danmark ses nordlys normalt lavt i den nordlige horisont. Jo mørkere et sted, du har at observere fra, jo bedre.

 

Nordlys over Nuuk

Et imponerende nordlys over Nuuk gav mandag den 12. november 2012 om aftenen et usædvanligt leben i nattelivet, skriver Toke Brødsgaard fra den grønlandske hovedstad. Den såkaldte nordlys-oval nåede tilsyneladende ikke så lang sydpå, at nordlysene kunne ses fra Danmark - desværre.

12. november 2012.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle