Nu går vi ind i stormenes tid
De kommende måneder er de mest stormomsuste i Danmark. Siden 1950 har 76 klassificerede storme eller orkaner ramt landet; heraf 48 eller 63% i vintermånederne.
Det sene efterår og vinteren er stormenes og orkanernes tid i Danmark.
Januar er vores absolut mest forblæste måned med 26 klassificerede storme siden 1950. Til sammenligning mønstrer november og december hver 12 på den delte 2. plads. Februar ligger på 4. pladsen med 10 klassificerede storme og orkaner i den senest udgave af DMI's stormliste.
I alt har DMI registreret 76 storme og orkaner siden 1950. Det svarer til lidt mere end én om året i snit.
Lever af forskelle
"Det er forskelle i temperatur og fugtighed mellem luftmasser, som driver lavtryk på vore breddegrader", forklarer meteorolog Lone Seir Carstensen.
"Mødet mellem varm, fugtig luft og så kold, tør luft er den perfekte næring. Det oplever vi for eksempel, når arktisk luft fra Canada kolliderer med mild luft dannet over den varme Golfstrøm".
Grænsen til vind af stormstyrke går ved 24,5 m/s og grænsen til orkan ved 32,6 m/s.
DMI inddeler storme i otte kategorier. Der er fire klasser baseret på vindhastighed, hvor hver klasser yderligere opdeles i to udbredelser alt efter hvor stort et område, der oplever den kraftigste blæst.
De kraftigste storme i kronologisk rækkefølge siden år 1950 er efter alt at dømme:
- Oktoberstormen 17-18/10 1967
- Novemberstormen 23-24-25/11 1981
- Decemberstormen 3-4/12 1999
Stormen den 3. december 1999 var formentlig den kraftigste storm i det tyvende århundrede. I folkemunde har den af samme årsag fået navne som 'århundrede orkan' eller 'decemberorkanen'.
I første halvdel af det 20. århundrede står julestormen i 1902 som den formentlig kraftigste. Der blev mere eller mindre tilfældigt målt nogle tilsyneladende rigtige vindhastigheder ved Viborg på en drage- og ballonstation ved Hald natten mellem 1. og 2. juledag. Timemiddelværdi blev noteret til 35 m/s. Det er fuld orkan!
Gode udsigter
DMI's prognoser for storme over det danske område har haft god vind i sejlene siden årtusindskiftet.
Niels Woetmann Nielsen, der arbejder med DMI's meteorologiske modelsystemer, tilskriver en stor del af æren til det arbejde, som blev udført i kølvandet på orkanen i december 1999.
"Efterfølgende gen-beregnede vi decemberorkanen ved hjælp af en model med kun 7,5 kilometer mellem gitterpunkterne. Det var en fantastisk fin opløsning dengang og gav en næsten perfekt forudsigelse", forklarer Niels Woetmann Nielsen.
Den høje kvalitet skyldtes ikke alene, at modellen var meget detaljeret. Den kunne også tage hensyn til et meget stort geografisk område og indeholdt derfor orkanen i hele dens livscyklus.
Eksperimenterne med decemberorkanen førte til, at DMI anno 2011 beregner vejrprognoser med ca. 16 kilometer mellem gitterpunkterne for et område, der dækker hele Europa, Nordatlanten, det arktiske område, store dele af Rusland og Nordamerika samt det nordligste Afrika.
En særlig detaljeret model med kun tre kilometer mellem gitterpunkterne dækker dansk område samt hele Østersøen, Nordsøen, De Britiske Øer og Island. Området udvides yderligere omkring årsskiftet, så blandt andet hele Skandinavien ligger indenfor modellen (se kort nedenfor).
Når der er en storm i opsejling, kan du i starten følge den i DMI’s lands- og regionaludsigter. Senere dukker den op på de animerede prognosekort og Byvejr. Op til 18 timer før den kraftige vind rammer land udsteder DMI et varsel om 'farligt vejr' efter retningslinjer aftalt med Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet.
27. november 2012.
