Opbremsende sommerfront giver drilske nedbørsmængder til Bornholm

Store forskelle på små afstande, når regn det kommende døgn besøger Bornholm.

Torsdag eftermiddag driver regn- og tordenbyger op mod Bornholm. Det vil give store lokale forskelle i nedbørsmængderne på klippeøen.

Lokalt kan der komme en ordenligt skylle, mens der i gåafstand derfra blot syner en udramatisk regnbyge. Og det er ikke slut med nedbøren, for i nat vil en svag koldfront ligge tæt på Bornholm.

Fronten ventes i første omgang blot at give perioder med lidt regn til bornholmerne natten til fredag, men fredag ventes der at komme kraftigere nedbør i fronten.

I hele fredagsdøgnet ligger fronten næsten stille lige øst for Bornholm, men den præcise placering af fronten er endnu lidt usikker. Det gør nedbørsmængderne meget usikre.

Kommer fronten til at ligge lige op af Bornholm, kommer der regn stort set hele fredagsdøgnet. Regnen kan i perioder blive ret kraftigt.

Ligger fronten længere mod øst, kommer der kun periodevis regn til bornholmerne, og den vil ikke være særligt kraftigt.

Når det kommer til nedbørsmængder, skal man i nat også lige holde lidt øje med den sydvestlige del af landet, da der her er risiko for regn- eller tordenbyger, hvis styrke i skrivende stund (torsdag klokken 13) er noget usikker.

30. august 2012.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle