På grænsen mellem isslag og islag
Det er svært at høre forskel på ordene 'islag' og 'isslag', men der er forskel på fænomenerne. Torsdag var der en overgang først på dagen risiko for isslag i Jylland. Ellers kommer nedbøren som regn, der kan give lokale islag.
En varmfront bevæger sig torsdag ind over landet fra nordvest. Mildere luft strømmer dermed ind over landet. Det giver en overgang nedbør, men af hvilken type?
Atmosfærens sammensætning og nedbørens timing er en udfordring for meteorologerne torsdag den 16. februar 2012. Nedbøren kan falde som isslag eller regn. Det afgørende er, om det varme luftlag når helt ned til overfladen, før nedbøren rammer jorden.
Falder dråberne fra det varme luftlag ned gennem et koldt luftlag på vej til overfladen, bliver de underafkølet. Når underafkølede dråber rammer overfladen, fryser de omgående til is, og danner et spejlglat lag. Dette fænomen kaldes 'isslag'. Det var netop det, der en overgang først på torsdagen var en lille risiko for i Jylland.
Temperaturen lå under frysepunktet ved overfladen, da den varme luft trak ind over jyderne i de højere luftlag. Hvis nedbøren, der trak ind vestfra, nåede at falde, før Solen havde varmet det kolde bundlag op over frysepunktet, var der faldet isslag.
Ved middagstid når temperaturen ved overfladen lige over frysepunktet, og som dagen skrider frem, når temperaturen op mellem 2 og 5 graders varme i hele landet. Derfor forventer meteorologerne, at nedbøren falder som regn resten af dagen.
Men pas på! Det giver risiko for islag. Vejbanernes temperaturer ligger ved middagstid endnu mange steder under frysepunktet. Regnen fryser derfor til is, så snart den rammer den kolde vejbane. Områder, der ligger i skygge kan være kolde langt op af dagen med temperaturer under frysepunktet.
Varm luft kommer ofte ind over et koldt bundlag om vinteren. Men heldigvis er forholdet mellem tykkelsen af det varme og det kolde lag sjældent sådan afstemt i forhold til hinanden, at det giver isslag. Oftest når nedbøren helt ned til overfladen enten som sne eller som regn.
Islag dannes, når vand fryser til is på en kold overflade. Vandet kan enten ligge på overfladen, før temperaturen falder, eller det kan være regn, der rammer en frysende overflade. Det eneste der kræves for at islag dannes er vand på overfladen og overfladetemperaturer under 0°C.
Denne form for glatføre oplever vi flere gang hver vinter.
Når det kolde luftlag ved overfladen er tykt nok, fryser hele den underafkølede dråbe til is igen. De frosne regndråber bliver forvandlet til gennemskinnelige, hårde iskugler, der kaldes iskorn. Dette fænomen oplever vi kun sjældent.
16. februar 2012.
