Så vandt vi endnu en times dagslys
Midt i kulden kan vi glæde os over, at Solen nu er ni timer over horisonten hver dag. Sammen med blå himmel og sne på jorden gør det februar til en lysfest.
Nogle foretrækker den kolde, hvide vinter og andre den milde, grønne udgave af årstiden. De fleste er dog enige om, at lys er godt og meget lys er meget godt. Derfor er den 7. februar en mærkedag.
I dag har dagslyset nemlig vundet to timer i forhold til den korteste dag den 22. december 2011. I København er dagens længde nu 9 timer 2 minutter og 49 sekunder. Og vi får mere end fire minutter mere dag hver dag.
| Forøgelse | +1 time | +2 timer | +3 timer | +4 timer | +5 timer | Forårsjævndøgn |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Dato | 23. januar | 7. februar | 21. februar | 5. marts | 18. marts | 20. marts |
| Reel daglængde | 8.04.19 | 9.02.49 | 10.04.07 | 11.03.27 | 12.03.32 | 12.12.48 |
| Forøgelse | +6 timer | +7 timer | +8 timer | +9 timer | +10 timer | Sommersolhverv |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Dato | 31. marts | 13. april | 27. april | 11. maj | 29. maj | 21. juni |
| Reel daglængde | 13.03.38 | 14.03.00 | 15.04.57 | 16.02.14 | 17.01.25 | 17.32.01 |
Masser af sol
Vejret betyder, at vi netop nu får fuld valuta for den øgede daglængde. Den kolde, østlige strømning, Danmark ligger i, betyder nemlig klar luft, blå himmel og derfor masser af soltimer.
Således har landet alene i løbet af de seks første dage af februar allerede modtaget tæt på halvdelen af de normale soltimer for hele måneden; nemlig 33 timer ud af 69. Og det bliver kun mere imponerende, når vi indregner, at dagene jo er klart kortest her i starten og det potentielle antal soltimer pr. dag altså noget lavere nu end om tre uger ved indgangen til marts.
Oven i den megen sol kommer det forhold, at jorden de fleste steder er dækket af sne. Det betyder, at overfladen tilbagekaster en meget stor procentdel af den indkommende stråling, så hele verden er badet i lys. For dem, der ikke som udgangspunkt nyder vintervejr, er det formentlig et plaster på såret.
Skævt tiltag
Cykler du f.eks. til og fra arbejde og oplever væksten i daglængden på nærmeste hold, har du måske bemærket, at dagen er udvidet mere i den ene ende i den anden. Det er der en god forklaring på.
Årsagen er grundlæggende, at et døgn ikke har præcis samme længde hele året. Det skyldes, at Jordens bane om Solen ikke er en cirkel, men en ellipse, hvorved banehastigheden varierer.
En interessant effekt af denne variation er, at væksten i daglængden primært finder sted om aftenen frem til starten af februar. Fra midten af februar til starten af maj finder den derimod primært sted om morgenen.
Som eksempel - lad os igen kigge på København...
- Den 22. december 2011 stod Solen op klokken ca. 8.37 og gik ned ca. 15.38.
- Den 7. februar 2012 stod Solen op klokken ca. 7.53 og går ned ca. 16.56.
Tirsdag har vi altså vundet omtrent 44 minutter ved solopgang og omtrent 1 timer og 18 minutter ved solnedgang.
En anden effekt af døgnlængdens variation er, at datoen for den tidligste solnedgang i Danmark ligger ca. en uge før vintersolhverv og den seneste solopgang ca. en uge efter. Samme fænomen kan iagttages omkring sommersolhverv.
Læs mere om emnet fra 'Værd at Vide'-boksen til højre.
7. februar 2012.
