Sådan undgår du akvaplaning - eller slipper godt fra det
Sæsonen for skybrud og kraftig regn, som har meldt sig over hele landet, er også sæson for akvaplaning.
Akvaplaning er i værste fald en af de farligste situationer, bilister og motorcyklister kan komme ud for. Men man kan selv gøre meget for at vogte sig mod den.
Den kan opstå, når det pludseligt eller langvarigt regner så meget, at vandet ikke kan nå at løbe væk fra vejbelægningen, men står flere millimeter højt over hele vejen og kan danne lange pytter og søer i slidspor i asfalten, i andre forsænkninger i belægningen og i lavninger mellem bakker.
Der sker det, at forhjulene og måske også baghjulene mister vejgrebet, fordi dækkene ikke kan trænge ned gennem vandlaget og få fat i vejbelægningen. Dækkene sejler bogstavelig talt.
For motorcyklister er akvaplaning næsten altid ensbetydende med styrt, fordi de ikke kan styre - og dermed straks taber balancen - når forhjulet mister vejkontakten. Dog kan man være heldig at bevare kontrollen på grund af gyroskop-effekten fra de roterende hjul.
For bilister, som kører besindigt, som overholder fartgrænserne og ikke reagerer helt forkert i forskrækkelse, kan akvaplaning oftest - især på lige vej - være en harmløs, kortvarig oplevelse, der er overstået, før bilen når at glide for alvor ud af kontrol. Det skyldes, at mange vandansamlinger har forholdsvis lille udstrækning, og måske også at hastigheden falder under akvaplaningen.
I mange milde tilfælde på lige vej kan akvaplaning ske over et så kort stræk, at man dårligt når at opfatte, hvad der foregår, før dækkene har fat i vejbelægningen igen med bilen på rette kurs.
Men i alle tilfælde gælder, at man er helt uden styr på bilen fra det øjeblik, akvaplaningen begynder, til den holder op.
Derfor kan det altid indebære risiko for at køre galt, hvis man lader sig overraske af akvaplaning.
Hvis det sker: Lad bilen passe sig selv
Blandt alle med kendskab til akvaplaning er der almindelig enighed om, at hvis bilen begynder at akvaplane, skal man træde koblingspedalen i bund, slippe speederen, holde rattet stille og lade være med at træde på bremsen. Koblingspedalen skal holdes i bund, til man er vel ud af akvaplaningen.
I øvrigt kan man kun håbe på, at bilen - som det heldigvis sædvanligvis sker, især på lige vej - kommer ud af akvaplaningen, så den vender og bevæger sig på en måde, der giver mulighed for at få kontrol over den, før den støder ind i noget.
Man kan måske få et forvarsel om akvaplaning ved at holde øje med, om der pludselig står mere vandsprøjt omkring biler forude - også modkørende biler langt væk.
Et første tegn på, at bilen akvaplaner, kan være, at den føles løs i styringen. Et ryk i bilen vil i nogle tilfælde fortælle, at akvaplaningen er overstået.
Hvad der sker - og kan ske
Selve akvaplaningen kan forløbe på mange forskellige måder afhængig af en række faktorer, der strækker sig fra hastigheden til bilens vægtfordeling på for- og baghjul. Men grundlæggende gælder at:
- Akvaplaning begynder af naturlige årsager praktisk taget altid med forhjulene, og ofte vil baghjulene bevare vejkontakten, fordi forhjulene efterlader spor med lavere vandstand, som bagdækkene kan trænge igennem.
- Så snart begge forhjul akvaplaner, mistes styrekontrollen helt, så forvognen kan glide sidelæns.
- Hvis alle fire hjul akvaplaner, er bilen totalt ude af kontrol, så den kan ende med at snurre rundt om sig selv samtidig med, at den skifter kurs.
Sådan mindskes risikoen
At undgå akvaplaning begynder med at kigge på vejr vejrudsigter og varsler - især varsler om skybrud og kraftig regn. Nedbørradaren kan også være en hjælp, fordi den viser byger der eventuelt er på vej. Byger med lynaktivitet er ofte kraftige og kan give meget vand på kort tid. Tjek eventuelt også trafikken.dk. Mens man kører, kan det måske være en hjælp at lytte til trafikradioen på P4.
Man skal i hvert fald holde godt udkig efter vandansamlinger under - og efter - skybrud og langvarig kraftig regn og være parat til at sætte farten meget ned, inden man rammer dem.
Det er især vigtigt i at kigge efter lange pytter i slidspor efter tunge køretøjer i inderste vejbane (foto overfor), store vandansamlinger på dårligt anlagte veje og søer i bunden mellem bakker (foto øverst til højre).
Da dækkenes mønsterdybde har stærkt afgørende betydning for risikoen, er det vigtig at holde øje med sine dæk, så man kan sætte farten efter, hvor slidte de er. Man skal ikke mindst huske at kigge efter, før man kører ud i regnvejr med en lånt eller lejet bil.
Dækproducenter advarer generelt om, at for lavt dæktryk kan øge risikoen for akvaplaning.
Når der skal nye dæk på bilen, kan man eventuelt interessere sig for slidbanemønstre, som lover særlig god dræning (men det kan være på bekostning af andre egenskaber).
DMI, 20. juli 2012. Genudgivet 29. juni 2017.
