Det tidligste glatføre i trafikken

Når vejrudsigterne forudser +2°C eller derunder i to meters højde, bør alle trafikanter spidse ørerne og tænke sig om, før de bevæger sig udendørs. Hvis der samtidigt varsles stille og klart vejr, er der risiko for glatføre på udsatte steder. Risikoen stiger, jo længere vi kommer hen på glatføresæsonen.

De første spæde tegn på vinterens komme er den første rim. Rim dannes, når en overflade afkøles til under frysepunktet, og fugt fra luften kondenserer ud og fryser fast.

Alle overflader taber varme om natten, men materialet og omgivelserne har indflydelse på, hvor hurtigt det går.

Luften er dårlig til at lede varme, og derfor køles de ting, der kun har en lille kontakt med jordoverfladen og et stort fritstående areal, meget hurtigt af. Er tingen derudover lavet af et meget varmeledende materiale afkøles ganske vist langsommere (afkølingen fordeles bedre), men holder til gengæld bedre på kulden, når lufttemperaturen begynder at stige.

Derfor ser vi den første glatføre-farlige rim på vejstrækninger, der står frit og er lavet af metal, der har en høj varmelednigsevne.

Rim på græs og blade, men ikke på overfladen

De tidligste rimdannelse i efteråret ses på græs og lavt siddende blade, mens jordoverfladen og vejene går fri. Når temperaturen falder ved jordoverfladen og i de nederste luftlag, står græs og blade frit i den kolde luft og køles ned fra alle sider.

Jordoverfladen taber også varme til omgivelserne - men kun oppefra. I løbet af sommeren afsætter Solens stråler varme i overfladen, og varmen forplanter sig ned i de øverste jordlag. Denne 'ophobede varme' kan holde jordoverfladen frostfri, når sæsonens første kulde indtræffer.

"Normalt giver den første og anden nat med frost i to meters højde ingen problemer med glatføre på vejene på grund af restvarme i jorden", siger meteorolog Søren Brodersen.
"Men det er vigtigt at holde sig for øje, at særligt udsatte steder, som for eksempel ståbroer, kan være glatte allerede, før vi får frost i to meters højde".

Glatføresæsonen begynder oftest allerede i efteråret og slutter først sidst i foråret. I 2011 havde vi således stedvis glat føre på grund af rim til et stykke inde i maj.

Glatførebekæmpelse

Hvert år koster glat føre liv. For at begrænse antallet af dræbte i vintertrafikken og sikre fremkommeligheden på vejnettet, udføres der på statsvejene og vejene i de fleste kommuner såkaldt præventiv glatføreindsats på de større veje.

Til hjælp ved glatførebekæmpelsen benyttes et særligt udviklet glatføreprogram, der beregner det bedst mulige bud på hvor og hvornår, der kan blive glat. Programmet er udviklet af DMI's forskere og bliver løbende opdateret med data fra DMI. Ud over glatføreprognosen vurderer meteorologer døgnet rundt modellens resultater. Hvis meteorologen ikke er enig med modellens forudsigelser, informeres brugerne af programmet.

Såfremt saltet er lagt ud, FØR det bliver glat, er effekten større og økonomien bedre. Derfor spreder saltbilerne hyppigt på vejene i smukt og mildt vejr, når glat føre forventes at indtræffe inden for de kommende to til fire timer.

Ud over at opdatere i glatføreprogrammet sætter DMI glatførevarslinger i vejrudsigterne, så hele befolkningen bliver informeret om risikoen for glat føre. Varslet udsendes op til 18 timer før en væsentlig glatførerisiko.

Glatførevarslerne fra DMI sendes ud, når der er udbredt glatføre i en mindre del af landet, eller når der er risiko for pletvis glatte veje i en stor del af landet. I varslerne angives årsagen til glatførerisikoen, der både kan skyldes snefald/isslag/rim eller frysende vejbaner, samt i hvilke tidsrum risikoen for glatføre er til stede.