Storm over Norddanmark, blæst over hele landet
Stormlavtrykket, som tirsdag aften og natten til onsdag den 4. januar bevægede sig nord om Danmark, udløste storm på flere målestationer i det nordlige Jylland samt vindstød af stærk storm og orkanstyrke, der også bredte sig ud over en større del af den jyske vestkyst.
"Dermed holdt de kraftigste middelvinde sig til Vestkysten og Nordjylland, og det blev hverken til storm i den sydlige del af Jylland, på Fyn, Sjælland eller på Bornholm," siger DMI's vagtchef Frank Nielsen.
Vinden blæste op fra syd på forsiden af fronten tirsdag formiddag og nåede kulingstyrke ved den jyske vestkyst lige før middag. Midt på aftenen nåede middelvinden stormstyrke i Nordjylland, og vinden toppede i Nordjylland mellem klokken 21 og 03.
De højeste middelvinde over 10 minutter:
- Hanstholm: 30,9 m/s kl. 22.10
- Thorsminde: 27,3 m/s kl. 02.00
- Hirtshals: 26,8 m/s kl. 02.30
- Thyborøn: 25,7 m/s kl. 01.50
De første vindstød af stormstyrke (24,5-28,4 m/s) indtraf ved middagstid på den jyske vestkyst. De første vindstød af stærk stormstyrke (28,5-32,6 m/s) blev målt sidst på eftermiddagen i Nordjylland, mens de første vindstød af orkanstyrke (mere end 32,6 m/s) fandt sted ved Vestkysten midt på aftenen. Højest målte vindstød blæste ind lige før og lige efter midnat ved Hanstholm og var på 39,1 m/s, hvilket svarer til 140 km/t.
Top 5 over vindstød (alle målt i timerne omkring midnat):
- Hanstholm: 39,1 m/s
- Thorsminde: 36,5 m/s
- Aalborg og Hirtshals: 35,5 m/s
- Thisted: 34,5 m/s
Stormen klassificeres til en 'w2-storm'
Klimatologernes har kvalitetssikret vinddata og vurderer, at blæsevejret tirsdag/natten til onsdag kan opgøres til at være en regional klasse 2 storm. Den kommer derfor med på DMI's stormliste som en w2 storm. Se stormlisten via linket i 'Værd at Vide'-boksen til højre.
Stormene klassificeres efter en klimatologisk vurdering med et bogstav og et tal. Bogstavet henviser til stormens vindretning og udbredelse, mens tallet afslører stormens styrke.
For at komme i betragtning til stormlisten skal ti-minutters middelvinden være højere end 21 m/s i mindst 10% af landet. Hvis kriteriet er opfyldt for 10-30% af landet, bliver det opgjort som en regional storm. Blæser det over kriteriet i mere end 30% af landet opgøres det som en landsdækkende storm.
Ved regionale storme noteres vindretningen med små bogstaver og ved nationale storme noteres vindretningen med store bogstaver.
En 'w2' storm på stormlisten står altså for en regional vestenvindsstorm (w) af klasse 2 styrke.
| Klasse 1 | Klasse 2 | Klasse 3 | Klasse 4 |
|---|---|---|---|
Stormlignende | Storm | Stærk storm til orkanlignende | Stærk storm til orkan |
Tidligere storme
Det er vanskeligt at sammenligne storme. Nogle har meget kraftige vinde, men en lille geografisk udstrækning, mens andre har en stor geografisk udstrækning og knapt så kraftige vinde. De storme, der påvirker landet mest er dem, der både er kraftige og har en stor udstrækning, som for eksempel stormen den 3. december 1999.
De foregående to storme over Danmark var landsdækkende vestenvindsstorme (W-storme). Den 8-9. december 2011 blev det til en W1 storm, og den 27-28. november 2011 blev det til en W2 storm. W2 stormen fra november var altså kategoriseret som lige så kraftig, som den vi havde tirsdag/natten til onsdag, og ramte et større geografisk område. Sidst vi havde en regional klasse 2 storm var den 21. september 1990.
Vi skal tilbage til 2005 for at finde den seneste klasse 3 storm, der fandt sted den 8. januar og var en landsdækkende storm. Stormen den 3. december 1999 var en landsdækkende klasse 4 storm.
Siden 1891 har DMI klassificeret 171 storme, der har været fordelt på følgende klasser:
Klasse 1: 94 storme
Klasse 2: 50 storme
Klasse 3: 16 storme
Klasse 4: 11 storme
Lavtrykkets udvikling
Lavtrykket forlod det nordøstlige USA søndag og bevægede sig over Nordatlanten under uddybning. Da det nåede Irland og Skotland gav det storm og trykket ved lavtrykkets center var nede på 957 hPa. På turen hen over den nordlige Nordsø faldt centertrykket yderligere og nåede sit minimum på 952 hPa lige vest for Stavanger tirsdag eftermiddag ved 16-tiden.
Natten til onsdag passerede lavtrykkets center lige nord om Danmark, mens trykket steg igen. Det laveste tryk målt over Danmark var klokken 01 den 4. januar ved Skagen og var på 966,8 hPa.
Det laveste tryk målt i Danmark var i 1907 samme sted, men var dengang nået lavere- helt nede på 943,9 hPa.
Lavtryk dannes, når kolde og varme luftmasser mødes. Luftmasser med forskellige egenskaber, der ikke blandes op umiddelbart, men i stedet presser sig på og forsøger at fortrænge hinanden. Det giver fronter og i mange tilfælde nedbør. Efterhånden, som tirsdagens lavtryk udviklede sig, blev de tilhørende luftmasser, skyer og fronter spundet mere og mere op i en spiral. De hvide områder i spiralen er den fugtige og 'lune' luft, mens den 'kolde' luft ses som mørke bånd. Inden i de mørke bånd er der nogle steder hvide totter af skyer. Det er bygeskyerne, der bygges op i koldluften.
Regn til alle
Regnen fra fronten begyndte på den jyske vestkyst midt på formiddagen, bredde sig hurtigt østover. Sidst på dagen slap regnen det jyske helt, og i løbet af aftenen var fronten rykket øst for Bornholm. Efter frontregnen kom der byger, og enkelte steder blev det til lidt lyn og torden.
Fra den 3. januar klokken 07 og et døgn frem fik Danmark 13,7 millimeter regn i gennemsnit, hvilket er knapt en fjeredel af januars klimanormal for nedbør, der ligger på 57 millimeter. Mest kom der i Billund Lufthavn, der fik 24,2 millimeter og mindst kom der i Ishøj, hvor der kom 4,6 millimeter.
Blæst med konsekvenser
Blæsevejret fik konsekvenser over det meste af landet. Således var adskillige færgeruter i Danmark og mellem Danmark og Norge indstillet onsdag morgen på grund af blæst.
I Skagen blæste taget af Læsø Fiskefabrik og var en overgang årsag til alvorlig bekymring, fordi taget landede oven på de ammoniakfyldte rør, som leder ind til fabrikkens kølesystemer. Også i Hanstholm rev den kraftige blæst taget af et hus.
Bortset fra afrevne tagsten og væltede træer var det primært trafikken, der blev påvirket af vejret. Flere fragtskibe søgte i løbet af tirsdag aften læ på grund af vejret. Også den mere landbaserede trafik følte vejret dels ved nogle forsinkelser på togtrafikken visse steder i Jylland og dels ved enten kortvarige lukninger eller advarsler på nogle af landets broer.
4. januar 2012.
