Svagt nordlys natten til onsdag

Lige efter midnat fangede den seriøse fritidsfotograf Jesper Grønne et svagt nordlys med sit følsomme udstyr.

"Der er nordlys lige nu, det skinner endda gennem skyerne, i korte perioder er der lodrette stråler i rødt og grønt. Svært at se strålerne på grund af skyerne, men klart nok at det er nordlys - også visuelt. Wauw", skrev fritidsfotograf Jesper Grønne i en sen natte-mail til dmi.dk.

Jesper fotograferer nordlyset med særligt følsomt udstyr. Det er altså ikke et foto der er sådan lige at gøre efter. Til gengæld kunne alle se nordlyset, hvis man ellers befandt sig et sted der var mørkt nok - og hvor der var tilstrækkeligt hul i skyerne. Særligt at finde et rigtigt mørkt sted kan være svært med al den kunstige belysning, vi omgiver os med.

Også natten før

Da nyheden i første omgang kom på dmi.dk, skrev Anders Falk Jensen til os, at der skam allerede var fint nordlys natten til tirsdag. Han kunne endda se det fra Fredericia by, fortæller han. Og han har billeder til at støtte sin påstand (foto nedenfor).

DMI forsøger at varsle nordlys, når vi er rimelig sikre på, at der bliver noget at se og gode forhold at ser det under. Nordlyset natten til onsdag faldt ikke umiddelbart i den kategori.

10. oktober 2012.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle