Vejret følger Giro-rytterne til Italien

Rytterne i årets Giro d'Italia startede den over tre uger lange tur med tre etaper i Danmark. Selv om de nu er 'hjemme' i Italien, er vejret fortsat en faktor. Følg det her.

Mens rytterne i årets første såkaldte Grand Tour, Giro d'Italia, befandt sig i Danmark, fik de hverken den frygtede sidevind eller den problematiske regn på de små, flintbestrøede danske landeveje.

De slap med andre ord af sted fra det kolde nord uden de store vejrproblemer.

De resterende 18 etaper foregår i Italien. Betyder det så, at vejret ikke længere er en faktor? Selvfølgelig ikke. Og derfor har vi valgt - med hjælp fra de over 300.000 punkter i DMI's verdensvejr - at følge rytterne helt til løbet slutter med en individuel enkeltstart i Milano den 27. maj.

Hver dag får du vejret for start- og målbyen. Du finder udsigterne under fanebladet 'Verden' eller her.

Udsigten skifter omkring klokken 18, så du kan se vejret for næste dags etape.

Etaper

  • Onsdag den 9. maj: 4. etape, 32,2 kilometers holdtidskørsel i Verona
  • Torsdag den 10. maj: 5. etape, 199 kilometer fra Modena til Fano
  • Fredag den 11. maj: 6. etape, 207 kilometer fra Urbino til Porto Sant'Elpidio
  • Lørdag den 12. maj: 7. etape, 202 kilometer fra Recanati til Rocca di Cambio
  • Søndag den 13. maj: 8. etape, 229 kilometer fra Sulmona til Lago Laceno
  • Mandag den 14. maj: 9. etape, 171 kilometer fra San Giorgio nel Sannio til Frosinone
  • Tirsdag den 15. maj: 10. etape, 187 kilometer fra Civitavecchia til Assisi
  • Onsdag den 16. maj: 11. etape, 243 kilometer fra Assisi til Montecatini Terme
  • Torsdag den 17. maj: 12. etape, 157 kilometer fra Seravezza til Sestri Levante
  • Fredag den 18. maj: 13. etape, 121 kilometer fra Savona til Cervere
  • Lørdag den 19. maj: 14. etape, 205 kilometer fra Cherasco til Cervinia
  • Søndag den 20. maj: 15. etape, 172 kilometer fra Busto Arsizio til Lecco/Pian dei Resinelli
  • Tirsdag den 22. maj: 16. etape, 174 kilometer fra Limone sul Garda til Falzes/Pfalzen
  • Onsdag den 23. maj: 17. etape, 187 kilometer fra Falzes/Pfalzen til Cortina d'Ampezzo
  • Torsdag den 24. maj: 18. etape, 139 kilometer fra San Vito di Cadore til Vedelago
  • Fredag den 25. maj: 19. etape, 197 kilometer fra Treviso til Alpe di Pampeago
  • Lørdag den 26. maj: 20. etape, 218 kilometer fra Caldes/Val di Sole til Passo dello Stelvio
  • Søndag den 27. maj: 21. etape, 31,5 kilometer individuel enkeltstart i Milano

9. maj 2012.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle