Voldsom start på tornado-sæson i USA
Mange tornadoudbrud kostede flere liv og efterlod massive ødelæggelser i USA i den første weekend af marts 2012.
Det er højsæson for tornadoer i midtvesten i USA. Risikoen for tornadoudbrud er størst fra marts til juni. Dermed er højsæsonen netop begyndt.
Først på foråret er de sydlige stater mest udsatte, men efterhånden som tiden går rykker risikoen længere mod vest og senere nord.
90% af USA's tornadoer dannes, når kolde, tørre luftmasser fra Canada og Rocky Mountains tørner sammen med varme, fugtige luftmasser fra den Mexicanske Golf i en meget ustabil atmosfære.
I 2010 blev der i alt registreret 1266 tornadoer i USA, og i 2011 blev det til 1688 tornadoer. 2012 har indtil videre budt på 170 tornadoer.
'Tornado Alley'
Staterne Texas, Oklahoma, Kansas, Nebraska, South Dakota og Colorado ligger særligt udsat og hjemsøges hvert år af flere tornadoudbrud. Det hårdt prøvede område har derfor tilnavnet 'Tornado Alley'.
Også staterne længere mod øst oplever tornadoer. I uge 9 i 2012 blev flere starter ramt. Onsdag den 29. februar blev byen Harrisburg i Illinois ramt, og i weekenden blev staterne Kentucky, Indiana, Ohio, Alabama og Georgia hårdt ramt.
De kraftigste tornadoer blev sat til klasse 4 på Fujita's tornado-skala. Dermed var de kraftigste vindstyrker på mellem 93 og 116 m/s i weekendens tornadoer.
Fujita's tornado-skala er opkaldt efter den amerikanske meteorolog Theodore Fujita. Den benyttes til at opdele tornadoer i klasser fra F0 til F5, hvor F5 er de kraftigste og mest alvorlige tornadoer.
Mange tab for et tornadoudbrud først i marts
De foreløbige dødstal for den seneste tornadoudbrud er oppe på 39: 21 fra Kentucky, 13 fra Indiana, og 3 fra hver af de øvrige stater.Flere andre stater blev også ramt, men her er endnu ikke meldlinger om omkomne.
Kun en gang tidligere har et tornadoudbrud først i marts kostet flere liv. Den 3. marts 1966 kostede en F5 tornado 58 livet. Skaderne blev gjort op til 17,9 millioner dollers (hvilket i 2012 ville svare til 128 millioner dollers).
Der blev i weekenden registeret 95 tornadoer, og skaderne er langt fra gjort op endnu, men de er omfattende. Derfor har præsident Barak Obama allerede nu lovet de nødstedte katastrofehjælp.
5. marts 2012.